Joeri Witteveen

Projekttitel

Tackling the conservationist’s dilemma: towards a pluralist philosophy of taxonomy for species conservation policy

Hvad handler dit projekt om?

Projektet anlægger et filosofisk perspektiv på det såkaldte ’naturbevarelsesdilemma’. Dilemmaet er opstået, fordi den videnskab, der beskæftiger sig med klassifikation og biodiversitet – biologisk taksonomi – endnu ikke kan levere den form for viden, beslutningstagere har brug for. Hvis man vil sikre biodiversitet og bevarelsen af arter har man behov for en entydig klassifikation på artsniveau, men i den videnskabelige taksonomi er man ofte uenige om, hvor og hvordan grænsen mellem forskellige arter skal drages. Det betyder, at beslutningstagere enten må vente, til der er opstået en konsensus i videnskaben, før de handler, eller at de bliver nødt til at handle på baggrund af viden, der fra et videnskabeligt perspektiv er omdiskuteret. Begge valgmuligheder er forbundet med risiko. Hvis man venter, kan der ske uoprettelige skader på biodiversiteten, men det kan også give bagslag at handle på baggrund af usikker viden, da de naturbevarelsestiltag man så tager, kan vise sig at virke mod hensigten. Projektet vil indlede med kritisk at undersøge nogle af de antagelser om forholdet mellem videnskab og beslutningstagning, der ligger bag naturbevarelsesdilemmaet. Målet er at finde en vej ud af naturbevarelsesdilemmaet ved at udvikle en bedre filosofisk forståelse af forholdet mellem taksonomi og naturbevarelse.

Hvordan opstod din interesse for dit forskningsfelt?

Jeg har været fascineret af filosofiske spørgsmål om og i naturvidenskaben lige siden jeg begyndte at studere på universitetet. Jeg blev interesseret i de filosofiske problemer, der opstår på grænsefladen mellem taksonomi og artsbevarelse i forbindelse med et tidligere forskningsprojekt. Her undersøgte jeg de navngivnings- og mærkningspraksisser, man inden for taksonomien bruger til at koordinere de skift der opstår, når der sker forandringer i perspektivet på klassifikation. Det gik op for mig, at de løsninger, man havde fundet, kan give problemer, når ikke-videnskabsfolk skal bruge taksonomisk viden. Dermed var det første frø til dette projekt sået.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver ved dit projekt?

For de fleste filosoffer er lænestolen stadig det primære arbejdsredskab. Videnskabsfilosoffer skiller sig dog ud her, idet de ofte taler med forskere fra de videnskaber, de undersøger, og stadig oftere også udgiver artikler sammen med dem. Dette projekt går et skridt videre, idet det indeholder en kvalitativ undersøgelse af, hvordan forskere (og beslutningstagere) reflekterer over konceptuelle spørgsmål, og så bruger disse data i den videre filosofiske refleksion. Det er en spændende og udfordrende metode at bruge. Det bliver interessant at se, til hvilken grad man kan få forskere og beslutningstagere til at reflektere over grundlaget for deres egen praksis.

Hvilke perspektiver vurderer du selv, at din forskning på sigt kan have for det omgivende samfund?

Projektet er en del af et mere generelt program, der søger at vise, at videnskabsfilosofien har en vigtig rolle at spille i forhold til at hjælpe videnskabsfolk og beslutningstagere med at forstå – og nogle gange gentænke – den måde, de arbejder sammen på. I forhold til mit projekt, håber jeg, at det kan give sig udslag i nogle konkrete, praktiske budskaber til forskere og beslutningstagere om, hvordan de skal håndtere de konceptuelle problemer, der opstår på grænsefladen mellem forskningen og handling inden for naturbevarelse og biodiversitet.

Hvad vil det betyde for din forskerkarriere, at du indgår i Sapere Aude-programmet?

Det er ekstremt givende at have fået muligheden for at skabe et projektteam om min egen forskningsvision. Jeg forventer, at en Sapere Aude-bevilling vil hjælpe mig med at vokse som forsker og vil udvide mit netværk af internationale samarbejdspartnere. Jeg ser også frem til de workshops og andre forskningsmøder vi skal organisere i teamet. De vil uundgåeligt lede til nye ideer der over tid kan modnes til andre, nye projekter. Det vil være fantastisk, hvis Sapere Aude-bevillingen kan have den slags sneboldseffekt.

Lidt om mennesket bag forskeren

Jeg voksede op i Utrecht, i Holland. Efter at have taget en bachelorgrad in Maastricht, førte min forskning og uddannelse mig til Berkeley, Canberre, London, Cambridge og – vigtigst af alt – til Wien, hvor jeg mødte den kvinde, jeg i dag er gift med. Vi bor i dag i Vanløse med vores to dejlige drenge på 0 og 2 år. På en god søndag morgen lykkes det mig at undslippe det vilde familieliv for at tage en dukkert og svømme et par baner. Men når det kommer til stykket foretrækker jeg vand i en helt anden form, for at jeg kan dyrke min virkelige passion: skiløb.