Nicolai J. Wewer Albrechtsen

Projekttitel

Glucagon receptor signaling and resistance in metabolic diseases

Hvad handler dit projekt om?

Mit projekt handler om hormonet glukagon og dets virkning og betydning for udvikling af såkaldte metaboliske sygdomme. Op til 50% af verdens befolkning har i et omfang en metaboliske sygdom omfattende fedme og fedtleversygdomme.  Glukagons virkninger omfatter kontrol af vores blodsukker men måske lige så vigtig er dets rolle i protein- og fedtomsætning. Når glukagon udskilles til vores blodbane aktiverer det tusindvis af processer i kroppens celler. Men vi kender faktisk kun til få af disse og endnu mindre til deres betydning for sygdomsudvikling. Vi vil med dette projekt foretage et såkaldt translationelt studie hvor vi belyser glukagon signalveje i cellemodeller, dyremodeller og i mennesker med metabolisk sygdom samt teste om man ved at modificere disse signalveje kan skabe nye behandlingsmuligheder.

Hvordan opstod din interesse for dit forskningsfelt?

Det opstod for 10 år siden, da jeg som medicinstuderende udviklede en ny metode til at måle glukagon i blodet. Jeg synes, det var vildt fascinerende, at vi nu havde et værktøj, som kunne bruges af alle til at studere dette livsnødvendige hormon. Værktøjet har været et paradigmeskift i at kunne studere mængden og indirekte virkningen af hormonet i dyremodeller og mennesker. Jeg er dybt betaget af, at trods vi snart holder 100-års fødselsdag for glukagon, så ved vi forbavsende lidt om hormonet betydning for sygdomsudvikling og behandling. Det inspirerer mig hver dag!

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver ved dit projekt?

En stor hæmsko i glukagonbiologien, mener jeg, er, at størstedelen af litteraturen er bygget på dyreeksperimentelle studier med brug af enkelte variable som outcomes (eksempelvis produktion af sukker), og de humane studier som findes bygger på, hvad der ’sker i blodet’ (stiger eller falder glukagon eksempelvis), men ikke, hvad der sker inden i cellen, hvor glukagon har sin virkning. Det skyldes, tror jeg, tekniske udfordringer og mangel på tværfagligt samarbejde. Jeg håber og tror, at dette projekt vil skabe ny basal viden om glukagon og dets rolle i både sundhed og sygdom. Måske vi bliver klogere på om glukagon kan bruges til behandling af disse metaboliske sygdomme og om man kemisk kan modificere glukagon således dets virkning eksempelvis kun er på vores sukkerstofskifte men ikke på vores fedtstofskifte. Det kunne være en ’game changer’ i den farmakologiske brug af glukagon baseret medicin.  Et tværfaglig produkt af dette projektet vil være et atlas, hvor forskere fra hele verden vil kunne ’se’ hvad der faktisk sker inde i cellen når glukagon virker.

Hvilke perspektiver vurderer du selv, at din forskning på sigt kan have for det omgivende samfund?

Metaboliske sygdomme påvirker op til hvert andet menneske. Ny forståelse for hvordan disse sygdomme udvikles, kategoriseres og behandles, tror jeg, er afgørende for vores samfund. Dette projekt har mulighed for at skabe et nyt fundament for vores forståelse af glukagon og metabolisk sygdom, og måske vi på denne baggrund kan skabe en fokuseret behandling hvor en type glukagon medicin virker på blodsukkeret ,hvorimod en anden virker på fedtomsætningen. Det er mine håb.

Hvad vil det betyde for din forskerkarriere, at du indgår i Sapere Aude-programmet?

For mig er Sapere Aude et gigantisk klap på skulderen og en bekræftelse på at hårdt arbejde og samarbejde belønner sig. Jeg tror og håber, at dette vil give mig mulighed for at cementere mig som national og international forsker. Og ikke mindst forhåbentligt bidrage til forskningskarrierer for de studenter, som jeg samarbejder med, og som jeg håber og tror vil bidrage med endnu mere og bedre forskning.

Lidt om mennesket bag forskeren

For mig er mennesket bag forskeren også forskeren. De er så at sige ’pot og pande’. Nysgerrigheden er en vigtig ting for mit liv og er noget, jeg tror vi dyrker derhjemme. Mine to unger Erik og Olga og min klogere og væsentligt smukkere halvdel Charlotte er fundamentet for min forskning og min nysgerrighed. Det er afgørende for mig at have et frirum, hvor man kan være – særligt fordi forskning er fyldt med ’afvisninger’ både fra tidsskrifter, fonde og forsøg. Min familie og mine tætte venner er således nøglen til både et godt liv, men også til hvad jeg vil kalde ’god forskning’.