Dea Siggaard Stenbæk

Projekttitel

I perceptionens verden: musikkens indflydelse på akutte og varige effekter af psilocybin hos patienter med depression

Hvad handler dit projekt om?

Der er en stigende interesse for anvendelsen af det psykedeliske stof psilocybin til behandling af depression. Psilocybin er et stof, der har sin virkning gennem hjernens serotoninsystem. Gældende retningslinjer for administration af psilocybin indbefatter brugen af musik, men vi ved ikke nok om, hvilken effekt musik faktisk har på de psykedeliske oplevelser og på behandlingseffekten over tid. Dette projekt har derfor til formål at undersøge, om musik i kombination med psilocybin påvirker den akutte psykedeliske oplevelse og det antidepressive respons efter en måned. Projektet vil inkludere 100 patienter med depression, der randomiseres til en af fire følgende grupper: (1) 25mg psilocybin med musik, (2) 25mg psilocybin uden musik, (3) 1mg psilocybin (aktiv placebo) med musik eller (4) 1mg psilocybin (aktiv placebo) uden musik. Alle i den aktive placebo-gruppe vil efterfølgende få tilbudt 25mg psilocybin med musik. Projektet gennemføres i et samarbejde mellem Rigshospitalet, Københavns Universitet og Imperial College London.

Hvordan opstod din interesse for dit forskningsfelt?

Interessen for ændrede bevidsthedstilstande går tilbage til mine ungdomsår, hvor jeg var optaget af, hvordan en kreativ proces kunne skabe forbindelse til den indre verden. Senere, da jeg begyndte at uddanne mig til psykolog, blev interessen mere rettet mod terapeutisk forandring, og jeg blev fascineret af hjernens serotoninsystem, som jeg senere skrev min ph.d. om. Sideløbende med min ph.d. tog jeg en efteruddannelse i receptiv musikterapi; så, da vi tog forskningen i de psykedeliske stoffer op i Danmark, var det helt naturligt, at jeg kunne kombinere mine interesser for bevidsthed, musikterapi og serotonin i netop dette forskningsfelt.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver ved dit projekt?

Når man forsker i bevidsthedsfænomener, er det altid en udfordring at bevidstheden 'er med', forstået på den måde, at hver gang du tilgår det, du vil undersøge, ændrer det sig en lille smule. Det synes jeg imidlertid ikke skal holde os fra at eksperimentere med forskellige måder at lave bevidsthedsforskning, ligesom psykologien i øvrigt altid har gjort. At psilocybin er et farmakologisk stof, der påvirker bevidstheden markant, gør det til en spændende tværfaglig opgave at skabe viden på området, uden at vi enten på den ene side ser bort fra de fænomenologiske aspekter eller på den anden side de neurobiologiske og medicinske aspekter. Vi antager, at disse forskellige aspekter hænger sammen, men det kan være vanskeligt at tænke metodologisk på tværs af discipliner. På den måde har det nogle meget spændende perspektiver at tænke integrativt omkring disse nye psykedeliske behandlinger.

Hvilke perspektiver vurderer du selv, at din forskning på sigt kan have for det omgivende samfund?

Hvis resultaterne fra kliniske studier med psykedeliske stoffer fortsætter med at være positive, vil jeg tro, at vi kommer til at se disse stoffer i behandlingen af psykiatriske sygdomme, som eksempelvis depression, angst eller alkoholafhængighed. Det betyder, at vi har brug for viden om, hvordan psykedeliske stoffer bedst administreres og hvilke psykologiske rammer, der giver den bedste sikkerhed og effekt af stofferne. Vi ved for eksempel, at psilocybin er sikkert fysiologisk, men at de oplevelser, som patienter kan have under påvirkning af stoffet, kan være overvældende. Her er det vigtigt, at den psykologiske indsats for at støtte patienter i psilocybin-behandling beror på videnskabelige studier, ligesom vi ville forvente det af andre typer psykologisk behandling. Mit projekt er det første til at undersøge interaktionen mellem effekter af psilocybin og den psykologiske setting i form af musik, og jeg forventer derfor, at det vil kunne bidrage med vigtig viden om, hvordan disse behandlinger skal udformes i fremtiden.

Hvad vil det betyde for din forskerkarriere, at du indgår i Sapere Aude-programmet?

Det er først og fremmest en stor glæde at få anerkendt sine forskningsideer gennem bevillingen og erfare, at der er vilje til at støtte det nye forskningsfelt. Dernæst betyder bevillingen, at jeg kan tilknytte en gruppe af forskere til projektet og på den måde udvide feltet i Danmark. Det vil have betydning for at sætte Danmark på kortet over internationale forskergrupper, der kan gennemføre denne type kliniske studier, som kan bidrage til at forme fremtidens depressionsbehandlinger. Jeg arbejder på at etablere en psykedelisk forskningsklinik på Københavns Universitet, og Sapere Aude-programmet vil være et vigtigt rygstød i denne proces. Mit mål er, at studerende, forskere, klinikere og ikke mindst patienter kan få udbytte af, at jeg modtager denne flotte bevilling.

Lidt om mennesket bag forskeren

Som menneske er jeg ret introvert og bliver nemt absorberet af ideer og viden. Jeg er gift på 25. år med jazzbasist Thomas Fonnesbæk, så der har altid været stor forståelse for det kreative behov og fordybelsen mellem os. Sammen har vi tre børn, som på mange måder er centrum for vores verden og en drivkraft til at ville gøre den bedre. Der findes uendelige mængder af spændende spørgsmål, så jeg bruger meget tid på at høre foredrag og læse om alt fra astrofysik til religion, og det bliver ved med at være en kilde til forundring, at der er så meget, vi ikke ved. At have familie og nære venner giver en god afgrænsning i et ellers uendeligt univers af ting og sager, som kunne vække min nysgerrighed. Så jeg prioriterer at have god tid til begge dele.