Karl Michael Attard

Projekttitel

Marine primary production in a changing Arctic Ocean

Hvad handler dit projekt om?

De igangværende klimaforandringer er godt i gang med at gøre Det Arktiske Hav isfrit i sommermånederne. Områder tidligere dækket af is bliver i stigende grad omdannet til vidder med åbent vand. Som oceanograf er det for mig en fascinerende tanke, at mindre is tillader mere sollys at trænge ned i havet. Det vil så øge fotosyntesen og dermed produktionen af biomasse i Det Arktiske Hav. Endnu mangler vi at bestemme og forstå, hvor stor en bidragsyder den fotosyntese, der sker på den arktiske havbund, allerede er og kommer til at være. Med dette projekt ønsker jeg at forstå, hvorhenne i Arktis fotosyntese på havbunden forekommer, hvor vigtig den er fra et økosystemperspektiv, og hvordan den har ændret sig i løbet af de sidste årtier som reaktion på aktuelle omskiftninger i miljøet.

Hvordan opstod din interesse for dit forskningsfelt?

Min interesse blev vakt, da jeg første gang besøgte Grønland som ph.d.-studerende for ti år siden. Ved hjælp af en ny teknologi indenfor sensorer var jeg i stand til at dokumentere, hvorledes organismer på havbunden på bemærkelsesværdig vis formåede at lave fotosyntese under meget lave intensiteter af sollys, hvilket udfordrede datidens paradigmer. I årene efter fulgte adskillige ekspeditioner, undersøgelser og analyser, hvor det stod mere og mere tydeligt for mig, at havbundens fotosyntese var en vigtig, men for lidt beskrevet, komponent i arktiske økosystemer. Dette projekt vil være det første af sin art, der systematisk undersøger havbundens fotosyntese over Det Arktiske Hav. Jeg er fuld af spænding og forventning på at se, hvad vi vil opdage.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver ved dit projekt?

De arktiske forskningsstationer og isbrydende skibe giver mig en stabil base til at udføre forskning i et ellers barskt miljø. Et centralt punkt i projektet er at etablere havobservatorier på den arktiske havbund for at måle fotosyntesehastigheder autonomt i adskillelige måneder. Det i sig selv vil være banebrydende, hvis det lykkes. Sensorerne skal dog først modificeres, så de kan modstå arktiske forhold i længere perioder. De udfordringer, der ligger i at designe og bygge instrumenter, som muliggør ny forskning, er noget, jeg finder yderst stimulerende; især med tanke på, at resultatet af dette arbejde vil give os en meget bedre forståelse af de arktiske økosystemer i et klima under forandring.

Hvilke perspektiver vurderer du selv, at din forskning på sigt kan have for det omgivende samfund?

Fotosyntese er en biologisk proces, der omdanner kuldioxid til biomasse. Denne biomasse er det grundlæggende element for hele Det Arktiske Havs fødenet og er afgørende for en enorm fiskeriindustri. Derfor er forståelsen af i) hvor og hvornår fotosyntesen sker i Arktis, ii) hvor hurtigt den sker, og iii) hvordan den dramatisk ændrer sig som følge af issmeltning i arktiske områder et uhyre vigtigt spørgsmål, som har betydning for økosystemer, lokalt og globalt, og derfor også for vores samfund som helhed. Desuden kan forståelsen af, hvordan fotosyntese tilpasser sig forhold med begrænset lys, have anvendelser inden for bioteknologi, hvor der er stor interesse for at optimere væksten af fotosyntetiske organismer under laboratorieforhold.

Hvad vil det betyde for din forskerkarriere, at du indgår i Sapere Aude-programmet?

At blive udvalgt som Sapere Aude forskningsleder er et kæmpe privilegie på et tidspunkt, hvor det virkelig betyder noget. Det bliver med al sandsynlighed en milepæl i min karriere. Jeg ser frem til at kaste mig ud i de muligheder og omfavne det ansvar, der følger med at lede en forskningsgruppe. Jeg kan ikke vente med i) at få skabt rammerne som er nødvendige for at forfølge denne forskningside, ii) at samle et internationalt netværk af verdensførende forskere, der arbejder hen imod et fælles mål, og iii) at bygge videre på universitetets arktiske forskningsprofil. Det øger synligheden af og opmærksomheden omkring min forskning og de metoder, jeg bruger. Bevillingen giver mig frihed til at danne nye netværk og udvikle nye kompetencer. Jeg føler mig heldig at have fået denne mulighed og er ydmyg over at tilslutte mig rækken af Sapere Aude-stipendiater.

Lidt om mennesket bag forskeren

Jeg voksede op på den lille middelhavsø Malta og har altid været interesseret i havet og at udforske verden. Derfor har jeg set alle Cousteau's og Attenborough's dokumentarfilm minimum én gang, og jeg har læst Jules Verne igen og igen. Jeg føler, at mit liv er bedst, når jeg er ude på eller nede i havet. Jeg har stadig havet som nabo. Middelhavet er skiftet ud med Odense Fjord. Her bor jeg sammen med min partner og vores hund.