Naia Morueta Holme

Projekttitel

ATEMPO: Anthropogenic impacts on Temporal biodiversity change

Hvad handler dit projekt om?

Mennesker påvirker biodiversiteten i hele verden, og de fortsatte ændringer i klima og arealanvendelse forventes at føre til drastiske skift i arters udbredelse og i økosystemer. For at forudsige disse skift ud i fremtiden er der et stort behov for at forstå biodiversitetsdynamikker over tid. De forudsigelser, der baserer sig på nutidens artsudbredelser viser sig nemlig at være forkerte. Projektet søger at genskabe forandringer over tid i plante- og fuglesamfund og deres habitater de sidste 100 år ved en kombination af feltekspeditioner i fodsporene på danske botanikere i Grønland og Danmark, citizen science tidserie data, og analyser af historiske luftfotos. Med disse rekonstruktioner vil ATEMPO skabe grundlæggende ny viden om biodiversitetsdynamikker på tværs af tidslige og rumlige skalaer, og de underliggende naturlige og menneskeskabte drivkræfter.

Hvordan opstod din interesse for dit forskningsfelt?

Fra barnsben har jeg været fascineret af naturen og gerne villet finde en måde at bidrage til løsninger på biodiversitetskrisen. Jeg vidste derfor tidligt, at jeg gerne ville studere biologi. Jeg har i mange år beskæftiget mig med biogeografi og makroøkologi - altså forståelsen af, hvad der bestemmer udbredelsen af arter på de helt store rumlige skalaer. Under min ph.d. var jeg på ekspedition til Chimborazo i Ecuador, 210 år efter Alexander von Humboldt. Med genbesøget dokumenterede vi store ændringer i vegetationen op ad vulkanen. Dette gav mig ideen til at bruge genbesøg af historiske naturdata i en makroøkologisk tilgang. Ved at lave genbesøg på strategiske lokaliteter - snarere end en enkel vulkan - er jeg overbevist om, at vi kan komme tættere på at forstå, hvordan mennesker og naturlige faktorer bestemmer ændringer biodiversitet i Menneskets Tidsalder.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver ved dit projekt?

Det er altid spændende med feltekspeditioner i Arktis, hvor en del logistik skal fungere, og hvor uventede ting kan ske. Vi har heldigvis holdmedlemmer med stor erfaring, og forventer at kunne bruge feltstationer som base. At genfinde de præcise historiske lokaliteter er svært grundet manglende markeringer, men under et pilotstudie har vi kunnet udvikle en metode til at tage højde for de usikkerheder. Den anden store udfordring er rekonstruktionen af habitatændringer på landskabsskala. Hertil vil jeg anvende en metode baseret på historiske luftfotos, som tidligere er blevet brugt til at måle ændringer i gletsjere. Metoden er dog aldrig brugt til at måle 3D-ændringer af vegetationen over tid. Hvis det lykkes, vil det kunne bruges til at rekonstruere landskabsændringer og deres påvirkning på artsudbredelser mange andre steder i verden.

Hvilke perspektiver vurderer du selv, at din forskning på sigt kan have for det omgivende samfund?

Med projektet vil vi bedre kunne adskille de faktorer, der styrer arters reaktioner på den globale opvarmning, og identificere de rumlige og tidslige skalaer, hvor forudsigelser af biodiversitetsændringer er mest robuste. Jeg tror, disse resultater vil føre til bedre forudsigelser af fremtidens natur, og støtte beslutningsprocesser inden for evidens-baseret naturbevaring.

Hvad vil det betyde for din forskerkarriere, at du indgår i Sapere Aude-programmet?

Det er en stor ære at modtage en Sapere Aude-bevilling, og jeg er meget taknemlig for den anerkendelse af mit forskningsvirke, den repræsenterer. Jeg vil nu kunne ansætte en ph.d.-studerende og en postdoc, og føre ekspeditionerne ud i livet. I det hele taget bliver bevillingen helt afgørende for min ambition om at cementere mig som forskningsleder inden for mit felt: Makroøkologi i Menneskets Tidsalder.

Lidt om mennesket bag forskeren

Jeg bor i Sorø sammen med min amerikanske mand og vores to børn på fire og seks år. Vi holder af at udforske den lokale natur og holder meget af at tage på vandretur i ferierne - gerne i udlandet, hvor der er lidt bedre adgang til bjerge. I fritiden synger jeg desuden i et klassisk kor, og bruger en del tid på at kaste mig ud i projekter med gamle håndværksteknikker til at restaurere vores hus fra 1900. Det er rart at kunne lære om noget helt andet, og gruble over en forskningsidé, mens jeg bruger hænderne.