Nanna Thorsteinsson Schneidermann

Projekttitel

Gendered Island Futures - generationelle perspektiver på moderskab og forandring på Færøerne

Hvad handler dit projekt om?

Hvorfor skal vi studere social forandring på Færøerne med udgangspunkt i moderskab? Det skal vi, fordi ideen om hvad der driver historien fremad på Færøerne, som i andre små øsamfund, næsten altid fokuserer på mænds perspektiver, uden at reflektere over ølivets kønnede dimensioner. Mændene forhandler med kolonimagten og skaber hjemmestyre, sejler ud, fisker, udveksler og tager idéer med hjem. ”Men kvinderne som sad hjemme og ventede på deres mænd og deres sønner, havde kun ængstelse ud af det,” skrev den berømte færøske forfatter Jørgen-Frantz Jacobsen midt i det forrige århundrede. Hvad sker der med vores idé om, hvad der driver forandring og kontinuitet i øsamfund, hvis vi ser på det fra ”dem-som-sad-derhjemmes” perspektiv? Kvinders position som mødre er i opbrud i det færøske samfund i spørgsmål om migration, arbejdsmarked, abort, fertilitet og seksualitet. Derfor er der her en særlig chance for at undersøge dynamikker i forholdet mellem køn, slægtskab og ølivet over tid.

Hvordan opstod din interesse for dit forskningsfelt?

Min mor var færing, så mit liv har på den måde været formet af færøske praksisser og forventninger til moderskab - brydninger i hvad det vil sige at give liv og skabe forbindelser i og fra en nation af øer. Også selvom jeg mest voksede op i Danmark. Efter at have forsket i moderskab, køn, partnerskaber og digitale medier i Sydafrika og Uganda igennem en årrække, er det tid til at tage erfaringer og perspektiver ude fra verden med ”hjem”.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver ved dit projekt?

Projektets store faglige udfordring er at udvikle tilgange til at studere moderskab som favner hverdagen, bekymringer og håb for fremtiden og hvordan de relaterer sig til ølivet – over tid. Idéen er at skabe en ”generationel tilgang,” med udgangspunkt i antropologiske metoder, som giver os mulighed for at følge forbundne liv gennem generationer, og at se moderskab fra forskellige kønnede perspektiver. Metoden er også generativ af nye perspektiver på køn og moderskab på Færøerne igennem projektets sociale medier, lokale partnerskaber og en podcastserie. Ved at samle en gruppe af antropologer med færøsk baggrund er det mit mål at skabe et forskningsmiljø på tværs af Danmark og Færøerne. I et voksende forskningsfelt med fokus på køn og øliv, bidrager vi med et særligt blik for hvordan slægtskab og forbindelser mellem generationer spiller en rolle her.

Hvilke perspektiver vurderer du selv, at din forskning på sigt kan have for det omgivende samfund?

Moderskab og kvinders rolle i at skabe social forandring er i en brydningstid i det færøske samfund. Både i det politiske felt, hvor flere kvinder sørger repræsentation i Lagtinget, og i hverdagen, hvor familie og forældreroller er i forandring. Også i Danmark er vi ved at få øjnene op for, hvordan reproduktion spiller en rolle for rigsfællesskabets historie og fremtid, for eksempel i Spiralsagen i Grønland og i færøske spørgsmål om abort. I danske debatter bliver de andre nationer i rigsfællesskabet let reduceret til den eksotiske modpart til os ”normale” danskere. Derfor er det supervigtigt, at forskningen bidrager med viden, som skaber forståelse og nuancerer, med udgangspunkt i levet liv, frem for symbolpolitik og overfladiske holdninger. På den måde arbejder projektet for et mere rummeligt og ligestillet Færøerne og rigsfællesskab.

Hvad vil det betyde for din forskerkarriere, at du indgår i Sapere Aude-programmet?

Det her projekt er for mig, hvad albummet ”Folklore” var for Taylor Swifts karriere. Det kunne se ud som en kæmpe risiko at skifte mit felt i Afrika ud med Færøerne, men i virkeligheden så er det lige her, jeg får mulighed for at finde min stemme og komme med et bidrag, som er unikt. Både som færing og som forsker i et større internationalt felt. Min egen fornemmelse af det her projekt er helt anderledes dyb og klar end alt andet, jeg har arbejdet med, men også sårbart, fordi det jo også er mit liv, det handler om. Jeg er simpelthen så stolt af, at Danmarks Frie Forskningsfond har kunnet se styrken i både dybden, klarheden og sårbarheden i projektet.

Lidt om mennesket bag forskeren

Det bedste ved at være en antropolog er at skabe bånd med alle mulige slags mennesker på tværs af kloden; at have det for vildt over nye beats med et broderskab af ugandiske hiphoppere; at sende ingefærsmåkager til min adopterede amerikanske familie til Thanksgiving; at holde ugentlig arbejdsdag på zoom med Sydafrikanske veninder. At opdage verden ved at være forbundet til alle de her vidt forskellige hverdagsliv er for mig en hobby med et indbygget job i. Udgangspunktet for eventyrene er mit barndomshjem i Hjortshøj, hvor jeg bor sammen med kattene Paul McCartney og John Lennon. Og så er jeg, åbenlyst, kæmpe Taylor Swift-fan.