Natália da Silva Perez

Projekttitel

Racialized Motherhood: Documenting and Analysing Early Modern Discourses in Print about Enslaved Women's Reproductive Roles

Hvad handler dit projekt om?

Mit team og jeg vil sammenligne, hvordan aviser repræsenterede moderskab for kvinder af forskellig oprindelse i den tidlig-moderne kolonitid. Før pålidelig fødselskontrol blev reproduktion og pleje ofte anset for at være kvinders hovedansvar. Men var der forskellige forventninger til kvinder fra Europa, Afrika og Amerika? For frie eller slavebundne kvinder? For kvinder med forskellig religion, etnisk og/eller racemæssige baggrund og socio-økonomisk status? Flyttede forventningerne til moderskabet sig fra sted til sted, og ændrede de sig over tid? Jeg vil kombinere metoder fra mikrohistorie, historisk sociolingvistik og computerlingvistik for at undersøge forholdet mellem ideer om moderskab. Jeg vil undersøge og sammenholde store samlinger af aviser på engelsk, fransk, spansk, portugisisk, dansk og hollandsk, som blev trykt og cirkulerede på tværs af Atlanten i løbet af 250 år.

Hvordan opstod din interesse for dit forskningsfelt?

Under mit ph.d.-forløb studerede jeg tidlig-moderne kvindelige forfattere, mest kvinder fra eliten, men jeg har altid været nysgerrig på livet for mindre privilegerede kvinder, som måtte arbejde for deres underhold for at overleve. Efter min ph.d. besluttede jeg mig for at inddrage dem i min forskning. Men uanset om kvinder blev født rige, arbejdede for deres underhold, blev gift eller trådte ind i religiøse ordener, har min forskning vist mig, at de fleste kvinder i den tidlig-moderne periode i sidste ende stod over for at skulle styre, hvornår de skulle - eller om de skulle - blive gravide. Når kvinderne skulle håndtere denne fordring, var de omgivet af sociale forventninger, religiøse skikke og økonomiske krav. Sådan er det stadig i dag, selv om prævention kan være meget effektiv. Desuden påvirker det sociokulturelle pres i forbindelse med reproduktion, graviditet og moderskab kvinder fra forskellige sociale baggrunde meget forskelligt. Jeg blev meget nysgerrig efter at vide, hvordan disse forskellige idéer har bevæget sig gennem historien.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver ved dit projekt?

Jeg vil få brug for en masse forskellige historiske aviser for at sammenligne ideer om moderskab fra forskellige kulturer gennem tiden. Den første udfordring bliver at sikre, at de sammenlignende analyser giver mening, med andre ord at vi ikke sammenligner æbler med pærer. Mit team og jeg vil bruge en kombination af kvantitative og kvalitative metoder til at løse denne udfordring. En anden udfordring er, at disse historiske aviser blev trykt på billigt papir, med billigt blæk og på sprog, som ikke var standardiserede. Når vi omdanner scannede billeder af disse sider til maskinlæsbar tekst ved hjælp af optisk tegngenkendelse, kan originalens tilstand medføre støj i dataene. Mit team og jeg vil bruge en kombination af menneskelig intelligens og maskinlæring til at forberede og dokumentere vores kuraterede datasæt; dataset som vil gøre det muligt for os at løse vores forskningsspørgsmål.

Hvilke perspektiver vurderer du selv, at din forskning på sigt kan have for det omgivende samfund?

Mit team og jeg vil undersøge, hvordan kvinders mange-facetterede identiteter blev repræsenteret i diskurser om moderskab i den tidlig-moderne periodes massemedier, aviserne. For at gøre dette, kombinerer projektet styrkerne ved datadrevet forskning og dybdegående historisk diskursanalyse. Fordi projektet fokuserer på forbindelserne mellem forskellige imperier og undersøger, hvordan sproget blev brugt til at kategorisere og adskille kvinder af forskellige såkaldte racer, klasser og baggrunde, kan projektet føre til et gennembrud i vores historiske forståelse af, hvordan diskurser om moderskab blev racialiseret, stratificeret og politiseret i vores globaliserede verden.

Hvad vil det betyde for din forskerkarriere, at du indgår i Sapere Aude-programmet?

For at studere historiske diskurser om menneskelig reproduktion fra et tværnationalt perspektiv er jeg nødt til at se på store mængder flersproget tekstdata. Det er ikke let at gøre det alene. Med en Sapere Aude bevilling kan jeg sammensætte og lede et tværfagligt team af historikere og computerlingvister. De skal samarbejde om at løse vores forskningsspørgsmål på en ny måde. Det er både en ære og et ansvar. Denne bevilling vil give mig de materielle betingelser for at opbygge et team, der er i stand til at bringe Big data og mikrohistorie sammen. Det vil styrke mine eksisterende tværfaglige samarbejder og hjælpe mig med at flytte grænserne for historie som forskningsområde.

Lidt om mennesket bag forskeren

Jeg er født og opvokset i São Paulo, men flyttede til Montreal som 20-årig for at læse en bachelor i teater og fransk litteratur. I forbindelse med min kandidatgrad i scenekunststudier (Université Libre de Bruxelles/Universidad de Sevilla) begyndte jeg at forfølge tværfaglig forskning og knyttede min interesse for teater sammen med en nyopdaget nysgerrighed for kvinders historie. Dette banede vejen for min ph.d.-grad (University of Kent/Freie Universität Berlin), som fokuserede på tidlig-moderne kvindelige dramatikeres arbejde. Nu fokuserer jeg på at undersøge livet for kvinder af både lav og høj social status. Jeg anvender komparative, transnationale og intersektionelle metoder til at undersøge kvinders interaktioner med deres familier, og med de samfund og myndigheder, som omgav dem. Til det formål kan jeg godt lide at kombinere mikrohistoriske med transimperiale tilgange til studiet af den tidlig-moderne periode og at styrke disse tilgange ved at inddrage datalogiske og datadrevne tilgange til tekstanalyse.