Nathalie Van Den Berge

Projekttitel

Tidlig identifikation af parkinson sygdoms subtyper

Hvad handler dit projekt om?

I Parkinsons sygdom (PS) kan patologien propagere langs hjerne-krop akse og påvirke forskellige organer. Nye data antyder eksistensen af to subtyper: en krop-først og en hjerne-først subtype. Det sted, hvor den allerførste patologi opstår (i kroppen (normalt i tarmen) eller i hjernen), ser ud til at bestemme rækkefølgen af organer og symptomer involveret under sygdomsudvikling. De perifere organer påvirkes forud for hjernen i krop-først typen, og det modsatte sker i hjerne-først subtypen. Endvidere påvirker det cellulære miljø patologiens morfologi, som er forbundet med sygdommens sværhedsgrad. Og det cellulære miljø i tarmen er meget forskellige fra det i hjernen. Derfor postulerer jeg, at både lokalisationen af den indledende PS-patologi og den patologiske morfologi er indbyrdes afhængige determinanter for den kliniske og histopatologiske profil af PS-subtyper. Denne hypotese er basis for dette studium, hvor jeg vil lave dyremodeller af krop-først og hjerne-først PS-subtyper, som inkluderer den trinvise involvering af flere organer fra tidlige til sene sygdomsstadier. Jeg vil også studere subtype-specifikke forskelle i den patologiske morfologi i lettilgængelige perifere vævsvæsker eller vævsprøve for at identificere tidlige sygdomsindikatorer. Identifikation af de forskellige PS-subtyper i tidlige stadier af sygdommen vil på sigt muliggøre personlig medicin, hvilket vil være særligt gavnligt i krop-først subtypen, hvor skader i hjernen stadig er begrænsede i tidlige sygdomsstadier.

Hvordan opstod din interesse for dit forskningsfelt?

Under min ingeniøruddannelse blev jeg altid tiltrukket af komplekse tværfaglige projekter, især dem der involverede medicinske videnskaber. Der er en endeløs mængde af ukendt kompleksitet inden for neurovidenskaben, da der hver dag opstår nye spørgsmål om den sunde og syge menneskehjerne. Desuden ser det ud til, at der lige så hurtigt bliver opdaget nye teknikker inden for blandt andet biologi, kemi og fysik, til at udforske disse spørgsmål bedre end nogensinde før. Min interesse for at optrevle puslespillet om neurodegeneration ved hjælp af disse tværfaglige teknikker er min motivation til at forfølge en karriere inden for forskning i Parkinsons sygdom.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver ved dit projekt?

På trods af at det har været vellykket at bruge mus og rotter til at udvikle symptomatisk behandling for Parkinsons sygdom, er deres fysiologi og anatomi stadig noget anderledes end menneskers. Derfor ville den største udfordring være nøjagtigt at efterligne sygdommen, som den optræder hos mennesker, ved brug af ikke-menneskelige dyr. Selvom det ikke vil lykkes at efterligne menneskelig sygdom perfekt, vil dette projekt øge vores forståelse af subtyper ved Parkinsons sygdom, og hvordan perifere organer påvirkes på tidlige sygdomsstadier, en viden der er desperat tiltrængt. Indtil nu har alle behandlings- og biomarkørundersøgelser brugt hjernefokuserede dyremodeller til validering. Brugen af mere omfattende dyremodeller er nødvendig for at forstå de kompleksiteter, der er på spil i Parkinson sygdommens subtyper. Derfor ville mine modeller øge translationsværdien af biomarkør- og behandlingsvalidering væsentligt, hvilket yderligere lukker bench-to-bedside kløften i forskning i PS.

Hvilke perspektiver vurderer du selv, at din forskning på sigt kan have for det omgivende samfund?

På trods af årtier med Parkinsons forskning er der stadig ingen kur mod PS, og patienter diagnosticeres ofte i sene sygdomsstadier. Parkinsons er hovedsageligt kendt som en sygdom i hjernen med typiske motoriske symptomer, men patologien kan imidlertid propagere sig langs hjerne-krop-aksen, og påvirke flere organer undervejs samt forårsage en bred vifte af ikke-motoriske symptomer oveni. Disse ikke-motoriske symptomer kan forekomme op til 20 år før diagnosen, hvilket skaber et stort præmotorisk vindue med mulighed for at stoppe sygdommen tidligt. Hvis vi altså kan identificere sygdommen før end den har skadet hjernen. Men over 99% af undersøgelserne fokuserer kun på modellering af sygdom i hjernen i det sene sygdomsstadium, helt uden hensyntagen til involvering af andre organer og den præmotoriske fase. Jeg tror, at denne suboptimale sygdomsmodellering har hæmmet ethvert fremskridt med hensyn til at finde en kur eller forbedre diagnosen. Jeg forventer, at resultaterne af dette projekt vil give feltet de mest nøjagtige dyremodeller af Parkinsons sygdom til dato, hvilket vil give os mulighed for at komme videre mod tidligere diagnose og personlig behandling.

Hvad vil det betyde for din forskerkarriere, at du indgår i Sapere Aude-programmet?

Sapere Aude-stipendiet er en anerkendelse af mit ti år lange hårde arbejde inden for neurovidenskab, som jeg er yderst taknemmelig for. Det vil give mig mulighed for at supplere det fremragende neurovidenskabelige samfund i Danmark, især i Aarhus. Denne prestigefyldte bevilling giver mig mulighed for at forfølge høj-risiko-højt-udbytte-forskning i samarbejde med mine internationale og lokale samarbejdspartnere, med formålet at flytte videnskabens grænser inden for Parkinsons sygdom fra et 'kun-hjernen' fokus, til et 'hele-kroppen' fokus. Ud over den allerede nævnte indvirkning på samfundet, forventer jeg, at resultaterne af dette projekt også vil have en enorm indflydelse på at lukke hullet fra bench-to-bedside i Parkinsons sygdom forskning i Danmark og på verdensplan. Dette vil øge min konkurrenceevne væsentligt i forhold til at tiltrække store europæiske og danske bevillinger til at støtte grundforskning og translationel forskning.

Lidt om mennesket bag forskeren

Mit hjerte brænder for opdage verden, og jeg lever en livsstil i højt gear. I fritiden udforsker jeg min fysiske kunnen gennem gymnastik, klatring og kampsport. Min passion er at rejse og udforske forskellige kulturer, via mad og venskaber fra hele verden. En af grundene til, at jeg forelskede mig i en karriere inden for naturvidenskab, er muligheden for at have et bredt internationalt netværk gennem flere forskningsophold i udlandet, og evnen til at arbejde tæt sammen med folk fra forskellige kulturer. At bo og arbejde i flere lande har bidraget enormt til min personlige vækst, og hvordan jeg ser på videnskab og denne verden.