Jonathan Jan Ilve Thorsen

Projekttitel

AMICASA – Airway Microbiome and host Interactions in early Childhood ASthmA

Hvad handler dit projekt om?

Jeg vil gerne forstå den rolle, som bakterier spiller for børneastma – særligt hos de små børn, der endnu ikke er startet i skole. Bakterierne i luftvejene, som vi kalder luftvejsmikrobiomet, har tidligere været overset, fordi det centrale fokus har været på virusinfektioner. I dette projekt zoomer jeg ind på luftvejsmikrobiomet hos små børn, der oplever akutte astma-lignende symptomer, og hvordan bakterier og barnets egne celler påvirker hinanden. Målet er en større forståelse for sygdommen, der kan skabe nye veje mod bedre behandling af akutte astmasymptomer og forebyggelse af børneastma.

Hvordan opstod din interesse for dit forskningsfelt?

Som barn havde jeg selv astma, og har derfor en førstehåndsforståelse for, hvor generende og indgribende det kan være i et barns liv. Nu er jeg selv forælder, og har erfaret hvor meget det også kan påvirke resten af familien. Disse erfaringer var med til at føre mig ned ad en utrolig spændende vej, da jeg som lægestuderende ville prøve kræfter med forskning og blev suget ind i en ny verden, hvor man med frivillige børn og familiers store bidrag og en god portion tålmodighed og eftertanke, kan stille afgørende spørgsmål, der kan besvares med data og føre os mod viden, der gør en forskel for børns liv i kommende generationer.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver ved dit projekt?

I mit projekt fokuserer jeg på den akutte situation, hvor et barn er syg med pludseligt indsættende astmasymptomer: hoste, hvæsen og vejrtrækningsbesvær. For dem alle besværes dagligdagsaktiviteter – leg, søvn osv. For nogen er det så slemt, at de må på hospitalet, fordi de ikke kan få vejret. Kernen i den forskningsmæssige udfordring er at kombinere avancerede molekylærbiologiske analyser af barn, bakterier, virus og immunsystem i komplekse datamodeller, der kan hjælpe os med at forstå, forudsige og forebygge astma, samt føre til bedre og mere præcis behandling af de akutte symptomer.

Hvilke perspektiver vurderer du selv, at din forskning på sigt kan have for det omgivende samfund?

Astma er en af de mest almindelige kroniske sygdomme hos børn, og der ligger derfor et enormt potentiale i at forbedre behandling og forebyggelse – det kan simpelthen komme rigtig mange børn til gavn. Så uanset om blikket fæstnes ved det enkelte barn og dets sygdomsbyrde, eller bringes op i et samfundsøkonomisk perspektiv, står det klart, at fremskridt indenfor dette felt er uhyre vigtigt.

Hvad vil det betyde for din forskerkarriere, at du indgår i Sapere Aude-programmet?

Jeg har en baggrund som læge, men har tidligt i min karriere valgt at fokusere på forskningsvejen i stedet for at videreuddanne mig til praktiserende eller hospitalsbaseret speciallæge. Men min forskning foregår stadig på et hospital – helt tæt på de små patienter. Denne vej er atypisk for læger, og det er derfor helt afgørende for mine muligheder for at fortsætte forskningsvejen at blive anerkendt og støttet på dette niveau. Sapere Aude bevillingen tillader mig at forfølge min faglige og personlige drøm om at blive lægelig forsker, helt tæt på patienten, og dedikere min tid fuldstændigt til denne vej.

Lidt om mennesket bag forskeren

Som lægestuderende blev jeg ”hooked” på faget ved at udforske kroppens komplekse systemer og biologiske mysterier, og det bygger på en nysgerrighed som jeg tror kendetegner mig meget godt. Hvis jeg ikke var blevet læge, havde jeg nok været rockmusiker (eller også var det omvendt). Jeg bor i København med min vidunderlige hustru og vores to skønne børn, som jeg bad om hjælp til at beskrive mig. Den ældste: ”En rigtig sød person, der hjælper mig, hvis man har brug for hjælp. Hvis jeg har slået mig, er han god til at vide hvad jeg skal gøre for at såret kan hele.” Den yngste: ”Far!”