Julia Kirch Kirkegaard

Forskningsleder

 

Projekttitel

Forventningernes ekspertise - og casen om Power-to-X

Hvad handler dit projekt om?

Mit projekt undersøger, om der findes en særlig ekspertise til at skabe forventninger til vores teknologiske fremtid, der er så effektfulde – eller har så meget agens - at de formår at forme vores virkelighed. Indenfor forskningen ved vi en del om, hvordan forventninger er med til at forme, hvordan fremtiden udfolder sig. Men vi mangler stadig at forstå, hvordan selve ekspertisen bagved forventningerne giver dem kraft og magt ved at ”lade” dem med forskellig værdi – fx social, miljømæssig, teknoøkonomisk. Jeg bruger Power-to-X (PtX) som case, hvor visionen er at accelerere den grønne omstilling på tværs af sektorer vha. grøn hydrogen. Ved for første gang at se på ekspertisens agens bag forventningerne, kan vi blive klogere på, hvilke værdier der får lov at tælle – og hvilke der ikke gør – når fremtidens teknologiske retning bliver sat.

Hvordan opstod din interesse for dit forskningsfelt?

Interessen for hvordan teknologi og videnskab indenfor energitransitionen skaber – og bliver skabt af – sociale og økonomiske processer har jeg haft længe. Men min teoretiske bagage fra Science & Technology Studies (STS) og økonomisk sociologi blev tryktestet, da jeg blev ansat på et ingeniørtungt institut. Udover at jeg skulle (be)vise samfundsforskningens værd, fik jeg på egen krop mærket de værdisætningskampe, der udspiller sig mellem forskellige former for ekspertise, og hvilken effekt det har på, hvad der får lov til at få vægt og værdi – og også hvad der ikke gør - når vi designer energitransitionen. Jeg har valgt at bruge de første svære år med at blive sat ind i sådan et fremmed univers til mit laboratorium: Min fascination af ingeniørfaglig og økonomisk ekspertise har jeg kunnet gøre til et objekt i mit mikroskop, så vi kan blive klogere på kontroverser i den grønne omstilling.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver ved dit projekt?

Udover etnografisk at afsøge hvilke ekspertisenetværk der har været med til at skabe kraftfulde forventninger til PtX - og ved brug af hvilke instrumenter – følger vi marginaliserede ekspertisenetværk og effekten på, hvilke hensyn og bekymringer der har fået lov til at blive tillagt værdi. Vi slutter af med workshops som interventioner, hvor vi eksperimenterer med re-orkestrering af ekspertisenetværkene for at undersøge mulighederne og barriererne for re-kalibrering af værdisætningerne. Interventioner i værdisætningsprocesser, deres instrumentering og agens er et nyt og svært metodisk greb, og etisk risikabelt. Det er dog samtidig nødvendigt for at kunne undersøge mulighedsrummet for at by-passe nogle af magtbalancerne. Lykkes vi med det, kan vi åbne ’kontrolrummet’ og inkludere flere former for ekspertise, så vi undgår udvikling med skyklapper og kan sikre en mere bæredygtig udvikling.

Hvilke perspektiver vurderer du selv, at din forskning på sigt kan have for det omgivende samfund?

En dybere forståelse for ekspertisens rolle for, hvordan vores teknologiske fremtid udformer sig og hvilke kontroverser, den afføder, er vigtigt for at kunne finde ud af, om vi kan tænke og udforme fremtiden på en alternativ, mere retfærdig måde. En ny teoretisk og metodisk tilgang til re-kalibrering af værdisætningerne kan sikre en mere kritisk tilgang til hvem og hvad, der er blevet taget med på råd, og hvilke hensyn vi inkluderer og ekskluderer, så vi ikke skaber teknologier i blinde. I PtX-casen kan det hjælpe med at sikre, at vi sikrer en bæredygtig og socialt forsvarlig klimaomstilling. Samtidig er hydrogen-fremtiden – med PtX og CCUS (Carbon Capture, Usage and Storage) i fokus - blot en case på ekspertisens agens: der bliver skabt forventninger og hype om nye teknologiske fremtider hele tiden, så projektet har potentiale for indsigter og sammenligninger til andre felter.

Hvad vil det betyde for din forskerkarriere, at du indgår i Sapere Aude-programmet?

Sapere Aude: DFF Forskningsleder-programmet giver mig mulighed for at skubbe flere forskningsfelter - særligt Sociology of Expectations, STS, transitionsstudier, og Social Acceptance - i en ny retning. Det giver mig desuden mulighed for at styrke min rolle som forskningsleder af den lille STS-baserede forskningsgruppe, jeg har etableret og leder på Institut for Vind & Energisystemer, og som er del af en multidisciplinær sektion (Society, Market & Policy, SMP), som jeg har været pioner for. Jeg kan med Sapere Aude udvide gruppen, særligt også i samspil med mit ERC-projekt: med ekspertise som fællesmængde i de to projekter har jeg mulighed for at skabe det nye forskningsfelt, jeg drømmer om, nemlig en kritisk sociologi for ekspertisens agens og instrumentering. Med det kan jeg blive etableret som forskningsleder med international tyngde samt skubbe DTU i en mere interdisciplinær retning.

Lidt om mennesket bag forskeren

Jeg elsker at se nye sammenhænge og mønstre i mine data, og jeg kan blive helt høj af nye idéer. Jeg drages af at skubbe ikke kun på mine egne, men også forskningsfelternes grænseflader, for at undersøge, om tingene kunne være på en anden måde, og om vi kan indrette vores samfund på en mere bæredygtig måde. Jeg kan se en rød tråd i det, jeg har gjort, nemlig at udfordre status quo ved at turde kaste mig ud i de svære grænseflader: På den måde har jeg altid fungeret som ’oversætter’, om det så har været som interdisciplinær brobygger, som militær tolk eller på feltarbejde på fremmede sprog. I det oversættelsesarbejde kan jeg finde ind til noget af kernen i de kampe og kontroverser, der udspiller sig i udformningen af nye teknologier, men det har også givet mig modet til at intervenere for at gøre en forskel.