EXCEL - Exceptional Prisoners in Exceptional Prisons: Challenges to Order in the contemporary Danish Prison Service
Den danske kriminalforsorg er i krise. Fængslerne er fyldt op, der mangler fængselsbetjente og nogle indsatte skaber udfordringer for orden og sikkerhed. Forskningsprojektet undersøger, hvordan orden i fængsler forstås, skabes og forhandles på både et straffepolitisk, institutionelt og individuelt niveau. Vi er særligt interesserede i, hvordan strukturelle udfordringer, samt enkelte grupper af indsatte (indsatte på højeste sikkerhedsniveau, indsatte med relationer til rocker- og bandegrupperinger, samt indsatte med psykisk sygdom) udfordrer Kriminalforsorgens grundlæggende værdier om normalitet, åbenhed og resocialisering. Disse indsatte holdes ofte adskilt på mindre afdelinger, modtager færre rehabiliterende initiativer og bliver oftere idømt disciplinær straffe. Vi mangler dog viden om, hvordan politiske tiltag omkring orden og sikkerhed udspiller sig i fængslernes praksis, herunder, hvordan betjente og indsatte forhandler orden lokalt. Vores overordnede metodiske ramme indebærer at indfange alt det, der virker, altså der hvor det faktisk lykkes indsatte og ansatte at forhandle og skabe orden. Vi undersøger disse spørgsmål ved hjælp af etnografiske forskningsmetoder såsom deltagerobservation, interviews samt registerdata.
Jeg har over et årtis erfaring med fængselsforskning, som jeg tabte mit hjerte til ved et tilfælde, da jeg søgte min ph.d. i et større forskningsprojekt, som omhandlede sociale færdigheder. Min rolle i projektet var at undersøge de kognitive færdighedsprogrammer såsom Anger Management i danske fængsler. Efter min ph.d. fik jeg en postdoc på Universitet i Cambridge, hvor vi undersøgte forskellene mellem norske og engelske fængsler. Jeg rejste imellem Norge og England i flere år og lavede – sammen med mine kollegaer – cirka 750 interviews og over 1000 surveys. Dette studie gav mig en meget stor forståelse for forskellen mellem såkaldt neoliberale (England) og nordiske straffepolitiske kontekster, ikke mindst hvordan de opleves af dem, som bor og arbejder i fængslerne. Mit nuværende forskning handler om forvaring, altså den tidsubestemte sanktion, som kun gives i særligt alvorlige tilfælde af personfaglig kriminalitet. Jeg trives i fængselsforskning, fordi fængsler er helt særlige steder, som indbyder til at stille store spørgsmål om tillid, mening, magt, orden, skyld og skam. Jeg er særligt optaget af den rolle, som velfærdstaten spiller i nordiske fængsler, og hvordan straffepolitiske løsninger forhandles i praksis i fængslerne.
Projektet stiller fundamentale spørgsmål om, hvordan betjente og indsatte – gennem en konstant, subtil forhandling - skaber orden på et grundlæggende ’uordentligt’ sted. Mit projekt udfordrer og bevæger den nationale og internationale fængselsforskning fremad på 3 punkter: For det første, så kombinerer projektet det straffepolitiske, institutionelle og individuelle niveau for at undersøge, hvordan policies forhandles i praksis, hvilket skaber værdifuld viden for andre velfærdsstatslige kontekster. For det andet, så ved vi ikke nok om, hvem de ‘hårdeste’ indsatte er. Jeg bruger disse indsatte som en slags prisme til at studere orden i danske fængsler, fordi de tryktester velfærdsstatens grænser – hvem er de besværlige, farlige indsatte, som tilsyneladende ikke kan eller vil resocialiseres? For det tredje, så mangler vi empiriske studier af særligt sikrede regimer i fængsler både nationalt og internationalt.
Projektet skaber værdifuld viden om fængsler generelt, og især om orden, sikkerhed og relationer mellem ansatte og indsatte til gavn for både forskningen og den bredere befolkning. Jeg oplever stor interesse for mit forskningsfelt både fra kollegaer på Juridisk Fakultet, på andre fakulteter og blandt praktikere i Kriminalforsorgen og andre beslægtede områder. Jeg oplever også nysgerrighed og interesse fra det omgivende samfund i den forstand at de fleste har en idé om, hvad fængsler og indsatte er, men den viden bygger ofte på film, serier eller anden fiktion. Jeg mener derfor at min forskning kan nuancere den bredere befolknings syn på fængsler og dem, der bor og arbejder der. Jeg håber også at projektet får politisk ørenlyd i den forstand, at de straffepolitiske løsninger, som ofte formuleres langt væk fra fængslerne, har stor betydning for hverdagslivet i fængslerne. Det er derfor vigtigt, at beslutningstagere er orienterede om, hvilken betydning straffepolitikken har i praksis.
Sapere Aude: DFF Forskningsleder-bevillingen er en kæmpe milepæl og en meget stor anerkendelse, som jeg er utrolig taknemmelig for. Jeg er så heldig, at mange mennesker har troet på mig gennem årerne - fra min specialevejleder, ph.d. vejleder, chefer, kollegaer, og mentorer - og jeg er spændt på, og glæder mig til for alvor at stå på egne ben som forskningsleder med denne bevilling. Jeg glæder mig især til at sammensætte et team med to postdocs og en videnskabelig medarbejder, og til at arbejde sammen om at skabe solide forskningsresultater. Bevillingen muliggør, at jeg kan opbygge et stærkt og bæredygtigt fængselsforskningsmiljø på Københavns Universitet til gavn for både yngre ph.d. studerende og mere etablerede forskere. Bevillingen vil tilmed bane vejen for nye bevillinger i eksempelvis det Europæiske Forskningsråd.
Jeg bor i et moderne bofællesskab i Lejre sammen med min mand Jens og vores to små vidunderlige børn. Vi boede i Cambridge, England i 4 år, hvor vi efterlod lidt af vores sjæl og mange gode venner og kollegaer, da vi rejste hjem til Danmark. Min fritid bruger jeg mest af alt på gulvet sammen med mine børn og mand, og så elsker jeg at se min familie og venner, og læse så mange bøger som muligt. Man kan også tit finde mig løbende rundt i Lejres smukke natur.
Københavns Universitet
Kriminologi
Lejre
Svendborg Gymnasium