Imaginaries of ‘Existential Risks’: Making, Governing, and Contesting Humanity’s Future
Mit projekt kortlægger de stadig flere aktører, der udvikler og anvender begrebet ”Existential risks” til at producere forestillinger om menneskehedens undergang. Gennem feltarbejde i både USA og Europa, og med udgangspunkt i forskningsfeltet Science, Technology and Society (STS), undersøger projektet produktionen, institutionaliseringen og receptionen af den særegne viden, der danner grundlag for sådanne forestillinger. Herudfra udvikler projektet analytiske værktøjer til at skabe en kritisk forståelse af, hvor og hvordan fremtider skabes og bestemmes, herunder hvilke (nye) standarder og kriterier for viden, disse afgørende valg hviler på.
Jeg har, siden jeg var ph.d.-studerende, været dybt optaget af forskningsfeltet Science, Technology and Society (STS), både på Aarhus Universitet og i fire år som research fellow ved Harvard University. Feltet undersøger, hvordan viden og teknologi bliver produceret, samt hvordan videnskab og teknologi modtages i samfundet. Jeg har især været interesseret i forholdet mellem politik og videnskab og teknologi, ikke mindst tech-industriens indflydelse på, hvordan vi styrer og organiserer samfundet, men også samfundets indflydelse på teknologiudviklingen (i STS kalder vi denne gensidige påvirkning for ”co-production”). På det seneste har jeg især forsket i, hvordan kunstig intelligens (AI) er rykket helt op øverst på den politisk dagsorden i både national og international politik. AI bliver ofte, sammen med bl.a. global opvarmning, atomvåben og pandemier, udpeget som ”Existential risk” og det er netop det, der har ledt mig sporet af mit Sapere Aude-projekt, der helt i tråd med STS undersøger den viden, der ligger til grund for udpegningen af ”Existential risks” og omvendt hvordan ”Existential risks” er blevet gjort til genstand for politik i både store internationale organisationer som FN og OECD samt i græsrodsbevægelser.
Mit projekt undersøger et ganske nyt fænomen, nemlig "Existential risks", og der er derfor stort set ikke noget eksisterende forskning at læne sig op ad. Derfor vil vi i projektet udvikle et analytisk framework til at analysere "Existential risks". Det er dog imidlertid langt fra noget nyt, at mennesker og samfund har dannet forestillinger om menneskehedens eller jordens endeligt. Det er på en måde en ur-myte. I teologien studeres disse under feltet eskatologi (dommedagslære), ligesom naturvidenskabelige teorier om fx varmedød og samfundsvidenskabelige begreber om risici også beskæftiger sig med temaet. I projektet kommer vi til at lave et litteratur-review, der bringer indsigter fra disse forskellige discipliner sammen med henblik på at kvalificere forståelsen af Existential risks, som man kan betragte som vor tids dommedagslære.
Jeg håber, at mit projekt kan være med til at lukke et videnshul om ”Existential risks”. Da begrebet i stigende grad bliver optaget af magtfulde politiske organisationer og bevægelser, er det vigtigt at forstå, hvilke ekspertiser og hvilke videnskabsteoretiske standarder, der garanterer udpegningen af ”Existential risks” og de beslutninger der træffes på baggrund af dem. I et større perspektiv forventer jeg, at projektet kan være med til – bl.a. gennem en podcast-produktion – at skabe offentlig debat om, hvem der har ret og magt til at bestemme fremtiden. Jeg håber derfor, at projektet vil bidrage til at demokratisere, genvinde og udbrede ”future-making” på tværs af sociale grupper og generationer med henblik på at gøre fremtiden til et mere fælles anliggende.
Det er selvsagt en stor ære at modtage en Sapere Aude: DFF Forskningsleder-bevilling. Som forsker kan man til tider blive i tvivl, om der egentlig er andre end én selv, der synes, at det man forsker ,i er spændende. Men med denne bevilling får man igennem flere runder af reviews samt et interview bekræftet, at forskere fra et bredt udsnit af videnskabelige felter også betragter ens forskning som relevant og vigtig, og dermed værd at støtte. Jeg forventer desuden, at jeg gennem Sapere Aude-programmet vil opbygge forskningsledelseskompetencer og udvide mit internationale netværk og dermed også være bedre rustet til at hjemtage internationale bevillinger.
Når jeg ikke er optaget af akademisk arbejde, elsker jeg at bruge tid med mine to døtre Lærke og og Siri på hhv. 16 og 11 år Jeg har desuden altid været stærkt optaget af musik, ikke mindst elektronisk musik og særligt techno, som jeg aktivt bidrager til som danser og DJ samt som arrangør af klubaftner på Institut for X ved Godsbanen i Aarhus. Rave-kulturen er på mange måde et eksperimentarium for alternative forestillinger (”imaginaries”) om fremtiden; måden hvorpå vi organiserer os, er sammen og udtrykker os. På den måde relaterer min interesse sig vel en smule til mit projekt!
Aarhus Universitet
Science, Technology and Society (STS)
Aarhus
Viby Gymnasium