Kristine Bohmann

Projekttitel

New frontiers in biomonitoring - airborne environmental DNA for terrestrial vertebrate and insect surveys (airDNA)

Hvad handler dit projekt om?

Min forskningsgruppe og jeg udviklede for et par år siden en såkaldt 'DNA-støvsuger', og vi viste, at pattedyr, fugle, padder og krybdyr efterlader DNA-spor i luften, som vi kan ‘støvsuge’ og bruge til at kortlægge deres tilstedeværelse.

I Sapere Aude-projektet vil min forskningsgruppe og jeg først undersøge, om luftbårent DNA reflekterer lokale insektsamfund - den måske økologisk vigtigste dyregruppe. Og jeg vil udvikle de underliggende DNA-metoder, så vi i ét hug kan generere data på tværs af landlevende pattedyr, fugle, padder, krybdyr og insekter - gennem såkaldt ‘multiplexed metabarcoding’ af luftprøver. Vi vil afprøve metoden på luftbårent DNA indsamlet på tværs af økosystemer og klimazoner. Dermed vil vi i projektet udvikle en metode til at kortlægge landlevende hvirveldyr og insekter gennem luftbårent DNA.

Hvordan opstod din interesse for dit forskningsfelt?

Jeg tog i løbet af min kandidatuddannelse i biologi nogle kurser i Lund, og her faldt jeg over et opslag fra Cambridge University om et kursus i tropisk biologi i en nationalpark i Uganda. Det resulterede i et månedlangt ophold på en feltstation i en regnskov. Og det er grunden til, at jeg er, hvor jeg er i dag. Ikke bare lærte jeg utroligt meget, jeg mødte også en professor fra Eswatini, som blev min specialevejleder. Efter feltarbejde i Eswatini kom jeg i kontakt med en forsker i København, som lige havde fundet en ny måde, hvorpå kapaciteten af de dengang nye ’high-throughput’ sekventeringsinstrumenter kunne udnyttes til miljø-DNA-analyser. Den metode brugte jeg i mit speciale. Og dermed var vejen til, hvor jeg er i dag, lagt.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver ved dit projekt?

Det dyre-DNA vi 'støvsuger' fra luft er sparsomt, og det befinder sig i en kompleks blanding af forskellige luftbårne partikler samt DNA fra for eksempel svampe, planter og bakterier. Det gør, at det bliver udfordrende at udvikle 'multiplexing'-metoden. En anden udfordring er, at vejr og vind kan påvirke indsamlingen af luftbårent DNA. For eksempel kan nedbør skylle luftpartikler ud af atmosfæren. Vi skal derfor vurdere nøjagtigheden af at kortlægge dyr med denne metode under forskellige meteorologiske forhold.

Hvilke perspektiver vurderer du selv, at din forskning på sigt kan have for det omgivende samfund?

Vi står midt i en biodiversitetskrise. I den forbindelse har vi brug for effektive værktøjer til at kortlægge hvilke arter, der findes hvor. For eksempel for at registrere arters tilbagegang og invasive arters indtog og vurdere effekten af naturgenopretning. Hvis min gruppe og jeg lykkes med at udvikle en metode til effektivt at kunne udnytte de DNA-spor, som insekter, padder, pattedyr, krybdyr og fugle efterlader i luft, kan det få stor betydning for vores evne til at kortlægge arters tilstedeværelse på landjorden.

Hvad vil det betyde for din forskerkarriere, at du indgår i Sapere Aude-programmet?

Vi er kun lige begyndt at få øjnene op for, hvordan DNA i luft kan bruges til at kortlægge biodiversitet, og Sapere Aude: DFF Forskningsleder-bevillingen er helt uvurderlig for, at jeg kan drive det nye forskningsområde fremad. Bevillingen giver mig mulighed for at sammensætte en forskningsgruppe for at forfølge store ideer og ambitiøse og langsigtede forskningsmål og træne en ny generation af ph.d.-studerende og postdocs inden for dette nye forskningsområde. Desuden giver den mig en enestående mulighed for at etablere nye internationale samarbejder og bringe ny viden og nye analytiske metoder til min forskningsgruppe.

Lidt om mennesket bag forskeren

Jeg er nysgerrig. Det har gennem tiden givet mig mange oplevelser. For eksempel fandt jeg en pilgrimsampul fra middelalderen på Hammershus på Bornholm, som senere blev erklæret danefæ. Jeg har også engang opdaget arkæologiske menneskeknogler liggende i et vejarbejde. Jeg kan også godt lide at lede efter rav langs kyster rundt omkring i Danmark. Derudover har jeg tabt mit hjerte til de store vidder og solnedgangen på savannen i det sydlige Afrika. Her boede jeg engang i telt i mange måneder i streg og lavede mad over bål under stjernehimlen. Til hverdag bor jeg med min kæreste i København og jeg slapper af med at lære mig selv at strikke, bade i havnen og løbe en tur.