Lau Møller Andersen

Projekttitel

The (re-)integration of the cerebellum

Hvad handler dit projekt om?

Mit projekt har til formål at få lillehjernen med tilbage i betragtning, når vi søger at forstå menneskelig handling og kognition. Specifikt foreslår jeg, at lillehjernen muliggør proaktiv handling igennem sensoriske forventninger. Et eksempel: man går op ad en trappe fordybet i samtale med nogen. På toppen af trappen tager man et ekstra trin, der viser sig ikke at være der. Hvordan kan det være, at man kan mærke, at der mangler noget? Der er jo netop ikke noget sanseindtryk. Idéen er, at lillehjernen opbygger sensoriske forventninger – der kommer et trin til – og hvis virkeligheden så ikke matcher forventningerne, så alarmerer lillehjernen og giver en mulighed for, at man proaktivt kan nå at justere, så man ikke skal vente på, at man falder, før man opdager, at der er noget galt. Et interessant opfølgende spørgsmål er så: muliggør lillehjernen så også proaktiv kognition på lignende vis?

Hvordan opstod din interesse for dit forskningsfelt?

Det startede med, at lillehjernen blev ved med at dukke op i mine studier, selvom det hed sig dengang, at vi ikke kan se lillehjernens neurale aktivitet ved hjælp af magnetoencefalografi (MEG) – den hjerneskanningsmetode, jeg bruger. Til sidst kunne jeg ikke ignorere den længere, og da jeg så fandt ud, at der var en lang historie for, at den blev ignoreret, også pga. af dens påståede primitivitet, var der ikke nogen vej tilbage. Siden er der dukket flere og flere studier op udover mine egne, der blandt andet viser, at vi kan måle lillehjernens elektrofysiologiske aktivitet, at den er involveret i stort set al kognition, som storhjernen er involveret i, og at lillehjernens overfladeareal er 80 % af storhjernens overfladeareal. Det er overfladearealet, der er afgørende for neural aktivitet – så så lille er den heller ikke.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver ved dit projekt?

Den største udfordring i mit projekt er, at man ved så lidt om, hvordan lillehjernen er involveret i kognition, og at der derfor kun er spredte datapunkter. Dette er samtidigt også et meget spændende perspektiv i mit projekt, da min overordnede påstand: at lillehjernen muliggør proaktiv handling og proaktiv kognition, er en måde at samle mange af disse spredte datapunkter på til en sammenhængende teori. En anden forskningsmæssig udfordring er, at det stadig er en udbredt misforståelse, at det er umuligt at måle lillehjernens elektrofysiologiske signaler ikke-invasivt. Så på den måde er der nogle barrierer at overvinde, men at overvinde de barrierer er også et perspektiv i sig selv. Forhåbentligt kan jeg være med til at forhindre, at der bliver skrevet flere grundbøger, der angiver, at lillehjernen er primitiv, og at dens elektrofysiologi ikke kan måles.

Hvilke perspektiver vurderer du selv, at din forskning på sigt kan have for det omgivende samfund?

Populærvidenskabeligt og i forskningsfelter, der bruger hjerneforskning til at legitimere nogle af deres påstande, fremføres det ofte, at lillehjernen er en primitiv reptilhjerne, der hverken interagerer med vores følende mellemhjerne og vores fornuftige storhjerne. Min forskning og formidling kan være med til at afkræfte dette forsimplede billede, som stadig har stor magt. Som et pudsigt eksempel er min datter lige begyndt i vuggestue – og her delte lederen en neuropsykologisk bog med mig, som ironisk nok netop startede med påstanden, at hjernen er hierarkisk opdelt, og at lillehjernen står for den sansende, primitive del. Jeg håber igennem formidling at kunne være med til at afkræfte dette billede, og skabe et mere nuanceret billede af lillehjernen og hjernen som helhed. Ydermere håber jeg også, at vi kan få en bedre forståelse for Parkinsons sygdom og lillehjernens rolle deri.

Hvad vil det betyde for din forskerkarriere, at du indgår i Sapere Aude-programmet?

At indgå i Sapere Aude: DFF Forskningsleder-programmet giver mig chancen for at etablere mig selv som forskningsleder på et stadie i karrieren, hvor jeg har flere idéer, end jeg kan nå at udføre i praksis. Det giver mig også chancen for at etablere og genetablere både lokale og internationale samarbejder, herunder i Tyskland og i Sverige. Dette styrker internationaliseringen af min og dansk forskning og skaber god grobund for, at jeg kan tegne et nyt felt, hvor lillehjernen må integreres for at forstå menneskelig kognition. I sig selv er det også en enorm anerkendelse, der giver mig et rygstød og bekræfter mig i, at mine idéer er værd at forfølge.

Lidt om mennesket bag forskeren

Jeg er en sindig jyde med en kæreste, en lille datter og en stor schæferhund bosat i Aarhus. Jeg kommer fra Aalborg (af), som man stadig kan høre på mig. I min fritid er jeg aktiv i den lokale taekwondoklub, som jeg har været de sidste 20 år. Jeg er vedholdende – min kæreste ville sige stædig – og det er nok det, der forklarer, at det så småt er lykkedes mig at etablere mig i akademia. Jeg har boet i England, Holland, USA og Sverige i forbindelse med min akademiske karriere, men nu passer det mig meget godt at have fødderne placeret i den jyske muld igen, samtidig med, at mit internationale netværk tillader mig at rejse ud i både bogstavelig og overført forstand.