Global North-South Disparities in Science
Videnskaben er i stigende grad en global aktivitet med deltagelse af forskere fra hele verden. Forskningens internationalisering omtales ofte som en vigtig forudsætning for global velstand og økonomisk udvikling, men nylig evidens peger samtidigt på voksende, globale uligheder i forskeres muligheder, indflydelse og adgang til ressourcer. I dette projekt sætter vi fokus på tre centrale karakteristika ved det støt voksende internationale forskningssystem, som både øger forbindelsen mellem forskere på tværs af landegrænser og samtidigt fører til nye globale uligheder i produktionen af forskningsbaseret viden, nemlig: forskningssamarbejde, forskermigration og international vidensdeling.
Jeg har siden min PhD været interesseret i spørgsmål om social stratifikation, diversitet og karriereveje i det videnskabelige system. Langt størstedelen af den internationale forskning i disse spørgsmål er afgrænset til de europæiske og angelsaksiske forskningssystemer, og mangler ofte refleksioner om disse systemers betydning for, og samspil med, den forskning der bedrives i resten af verden. Dette manglende globale udsyn har altid undret mig. I løbet af de seneste ti år er det dog i kraft af bedre datatilgængelighed og nye metoder i stigende omfang blevet muligt at studere videnskabens sociale dynamikker på global skala. Som et resultat af denne udvikling er min egen forskning også gradvist blevet mere globalt orienteret.
Eksisterende kvantitative studier dokumenterer tydeligt omfanget af videnskabens globale uligheder, men mangler opmærksomhed på de bagvedliggende processer og mekanismer. Kvalitativ forskning har omvendt bidraget med vigtige situerede indsigter i de bagvedliggende processer og mekanismer, men generaliserbarheden af disse indsigter, på tværs af lande og regioner, forbliver uklar. Mit projekt skubber den ret begrænsede forskningslitteratur om dette emne fremad ved at identificere konkrete ulighedsskabende mekanismer relateret til internationalt samarbejde, forskermigration og videndeling, og ved empirisk at efterprøve disse mekanismer baseret på nye data og metoder. Specifikt vil projektet empirisk belyse (i) forskelle i forskere fra høj- og lavindkomstlandes arbejdsroller og indflydelse i internationale forskningssamarbejder, (ii) konsekvenserne af international forskermigration for lavindkomstlandes videnskabelige aktiviteter, og (iii) de udfordringer, som forskere fra lavindkomstlande møder i formidlingen af deres videnskabelige resultater.
Jeg forventer, at projektet vil bidrage med vigtige indsigter til aktuelle videnskabspolitiske diskussioner om, hvordan vi bedst sikrer, at forskningens internationalisering ikke sker på bekostning af institutioner, fagmiljøer og forskertalenter i verdens fattigste lande. Forskningslitteraturen på dette emne er begrænset, og for at forstå hvordan vi bedst adresserer problemet, er der først behov for langt mere viden om, hvor, hvornår og hvorfor ulighederne opstår.
Det er en stor ære og et stort privilegium at modtage en Sapere Aude: DFF Forskningsleder-bevilling. Bevillingen giver mig ideelle muligheder for at kunne fordybe mig i en vigtig problemstilling af høj videnskabelig og samfundsmæssig relevans. Som en del af Sapere Aude programmet får jeg de optimale betingelser for, i tæt samarbejde med førende fageksperter i ind- og udland, at kunne sætte en helt ny international forskningsdagsorden omkring videnskabens vedvarende globale uligheder.
Jeg bor i København med min spansk-amerikanske hustru, Mina, og vores tre børn, Anker, Mateo, og Sofia. Familielivet giver mig et vigtigt afbræk fra arbejdet som forsker, og jeg bruger det meste af min fritid på børne- og familieaktiviteter i København og omegn. Mød mig på cykelstien, i svømmehallen eller på en af Østerbros mange legepladser.
Københavns Universitet
Sociologi
København
Holstebro Gymnasium og HF