Tore Bjerregaard Stage

Forskningsleder

 

Projekttitel

Afklaring af den molekylære mekanisme af kemoterapi-induceret perifer neuropati

Hvad handler dit projekt om?

Mit projekt forsøger at forstå, hvorfor kræftpatienter kan få smerter i huden som følge af behandling med kemoterapi. Denne bivirkning rammer en stor andel af patienter, som behandles med kemoterapi og nedsætter deres livskvalitet både under, men også efter endt behandling. Vi bruger stamceller til at lave de celler, som bliver påvirket, når patienter føler smerte. Cellerne udsættes for kemoterapi for at forstå, hvordan det beskadiger dem. Hvis vi kan finde ud af, hvorfor skaderne opstår, forventer vi, at vi kan udvikle behandling til at forebygge dem.

Hvordan opstod din interesse for dit forskningsfelt?

Jeg er professor i translationel farmakologi. Det er de færreste, der ved, hvad det betyder, men overordnet set kombinerer jeg laboratorie-baserede studier med kliniske studier (forsøg i raske frivillige eller patienter) for at forstå, hvordan lægemidler virker. Jeg har i mange år været interesseret især i bivirkninger til lægemidler, fordi de kan påvirke rigtig mange patienters livskvalitet. Derfor er en del af min forskning fokuseret på at forstå lægemidlers bivirkninger. Hvis vi kan forstå, hvorfor og hvordan bivirkninger opstår, kan vi bedre forebygge eller behandle dem. Som en sidegevinst giver denne type forskning også nogle gange en indsigt i, hvordan menneskers grundlæggende biologiske processer fungerer.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver ved dit projekt?

Mit forskningsfelt er ikke nyt, for man har forsøgt at forstå patienters smertefulde hudbivirkninger til kemoterapi i årtier. Historisk set har man primært brugt dyremodeller, men det har ikke ført til behandlinger, hvor man undgår bivirkningerne. Derfor har vi valgt at fokusere på celler som vi kan lave fra stamceller. Selv om det er en god model, er den meget svær at arbejde med. Det tager omtrent 50 dage at lave en enkelt ”portion” celler, og det kan gå galt mange gange undervejs. Det kan være en meget frustrerende proces, men det er det hele værd, hvis det lykkes. Så former de nemlig de smukkeste netværk og er en fantastisk model, som repræsenterer netop de celler, som bliver beskadiget i huden hos kræftpatienter.

Hvilke perspektiver vurderer du selv, at din forskning på sigt kan have for det omgivende samfund?

Disse hudbivirkninger er et stort samfundsmæssigt problem, da det fører til større omkostninger for patienten, men også for samfundet, da det kan være umuligt for nogle patienter at opretholde deres arbejde pga. smerterne. Hvis vi lykkes med at finde nye behandlingsmåder til disse bivirkninger, vil vi kunne hjælpe patienterne med deres smerter og forbedre deres livskvalitet markant.

Hvad vil det betyde for din forskerkarriere, at du indgår i Sapere Aude-programmet?

Det er en meget stor anerkendelse af det arbejde, jeg har lavet indtil nu, og til den idé der ligger til grund for projektet. Sapere Aude-DFF-forskningsleder-programmet giver mig muligheden for at dykke ned i mit drømmeprojekt i 4 år med spændende internationale samarbejdspartnere og frontlinjeforskning. Netop det kan være svært at finde ro til i en travl hverdag med et konstant pres for at skaffe flere midler, undervisning og administration.

Perspektiverne for projektet er store, og jeg kan slet ikke vente med at komme i gang og lave nye, spændende studier, som forhåbentligt kan hjælpe patienter og mennesker i den virkelige verden.

Lidt om mennesket bag forskeren

Jeg er gift med Line, og vi har to drenge på 2 og 6 år, som jeg bruger det meste af min fritid sammen med. Meget tid går på fodboldbaner, fordi jeg er fodboldtræner, i zoologisk have og på weekendture. Når børnene bliver lagt i seng om aftenen, bruger jeg tid på at spille taktiske computerspil. Det har jeg altid gjort, og jeg synes, det er afstressende at bruge min hjerne på noget andet, da jeg har en tendens til hele tiden at tænke på forskning (også når jeg ikke burde!). Jeg kan også lide at slå hovedet lidt fra ved at gå til koncerter eller læse nogle bøger, der handler om noget helt andet end mit forskningsfelt. Sidst men ikke mindst, så elsker jeg at rejse – så jeg er altid i gang med at planlægge, hvor vores næste ferie skal spenderes.