Angela Chang

Projekttitel

HARMONIA: Harmonised Approach for Measuring Mortality Inequalities among Adults in Low- and Middle-Income Countries

Hvad handler dit projekt om?

Selvom 80% af verdens voksne befolkning bor i lav- og mellemindkomstlande (LMIC), ved vi meget lidt om, hvorfor dødeligheden varierer så meget mellem rige og fattige i disse lande. FN's mål for bæredygtig udvikling kræver, at vi mindsker uligheden i sundhed, men vi mangler data til at følge udviklingen over tid. HARMONIA-projektet vil tage fat på denne udfordring i global sundhed. Vi vil bruge tre nye metoder til at måle uligheder i voksendødelighed i LMIC: 1) analyse af familiers overlevelse baseret på husholdningsundersøgelser og folketællinger, 2) analyse af mindre geografiske områder ved hjælp af data om lokalsamfundets velstand og sundhed, og 3) analyse af risikofaktorers udbredelse ved hjælp af data fra Verdenssundhedsorganisationen og husholdningsundersøgelser. Ved at kombinere disse metoder kan vi få mere præcise resultater og kompensere for begrænsningerne i hver enkelt metode. Vi vil sammenligne resultaterne fra de tre metoder og finde ud af, hvad der ligger bag forskellene i sundhedsuligheder mellem forskellige lande.

Hvordan opstod din interesse for dit forskningsfelt?

Siden jeg var helt ung, har jeg været meget opmærksom på uligheder i samfundet, hvad enten det handler om indkomst, sundhed eller køn. Disse uligheder optager mig meget, og som forsker arbejder jeg på at udføre relevant forskning, der kan hjælpe med at lave politikker for at mindske ulighed både inden for lande og mellem lande. Siden min ph.d.-uddannelse har jeg været særlig interesseret i, hvordan man måler disse ting. Jeg undrer mig ofte over spørgsmål som: Hvordan måler FN kønsligestilling? Hvordan måler Verdenssundhedsorganisationen klimaændringers påvirkning på sundheden? Min nysgerrighed omkring disse målinger og data har ført mig til at udforske mange spændende forskningsspørgsmål. I næsten ti år har jeg tænkt over, hvordan man måler ulighed i voksnes sundhed i lav- og mellemindkomstlande. Jeg har allerede udviklet en metode til at måle ulighed i børns sundhed, og jeg har også lavet globale analyser af forskellige sundhedsmål. At bo i Danmark, hvor lighed er en stor del af kulturen, har inspireret mig til at tænke endnu mere over dette emne. Det har I sidste ende ført til HARMONIA-projektet.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver ved dit projekt?

Den største udfordring ved at arbejde med sundhedsstatistik i lav- og mellemindkomstlande er manglen på systemer, der systematisk registrerer, hvem der bliver syg, og hvem der dør. At etablere sådanne systemer eller indsamle de nødvendige data er dyrt og kan tage mange år. Derfor skal vi være kreative og bruge innovative metoder til at analysere allerede tilgængelige data for at få de oplysninger, som vi har brug for. HARMONIA-projektet fokuserer derfor alene på forskellene i dødelighed, hvilket allerede er en stor opgave. På lang sigt vil jeg gerne udvide forskningen til også at undersøge uligheden mellem forskellige sygdomme, hvilket er endnu mere udfordrende.

Hvilke perspektiver vurderer du selv, at din forskning på sigt kan have for det omgivende samfund?

FN's Verdensmål for Bæredygtig Udvikling (SDG'er) fokuserer bl.a. på at reducere ulighed i sundhed på globalt plan. Men der mangler data til at gennemføre sådanne målinger i mange lav- og mellemindkomstlande. Bæredygtighedsmålene udløber i 2030, og der er en forventning om at ulighed vil være et af hovedpunkterne i nye mål. Det er derfor et godt tidspunkt at begynde at udvikle metoder og samle de nødvendige oplysninger, så regeringer og NGO'er kan fokusere på et retvisende datagrundlag og identificere de vigtigste årsager til ulighed i dødelighed.

Hvad vil det betyde for din forskerkarriere, at du indgår i Sapere Aude-programmet?

Jeg er beæret over at modtaget en Sapere Aude: DFF-Forskningsleder-bevilling. Den giver mig mulighed for at etablere min egen forskningsgruppe, der kan bidrage til at tackle en af de største data- og metodologiske mangler inden for global sundhed. Samtidig får jeg mulighed for at konsolidere samarbejdet med nogle af mine vigtigste internationale samarbejdspartnere. Endelig giver det mig mulighed for at bidrage til træning af den næste generation af forskere inden for dette forskningsfelt. Efter at have været i Danmark i fire år, giver denne bevilling mig en følelse af tilhørsforhold og officiel velkomst i det danske forskningsmiljø. Jeg vil bruge dette selvtillidsboost til at være endnu mere ambitiøs i udviklingen af min forskningsagenda.

Lidt om mennesket bag forskeren

Jeg voksede op i Taiwan og Japan og afsluttede min kandidatuddannelse i USA, inden jeg flyttede til Danmark. Selvom næsten alt mit forskningsarbejde fokuserer på globale spørgsmål (såsom de epidemiologiske og demografiske tendenser i alle lande), er jeg engageret i flere spændende landespecifikke projekter i Uganda, Indien og Danmark. I Danmark arbejder jeg aktivt for nationale skolemadsprogrammer, skaber evidens for at støtte øget dansk officiel udviklingsbistand til global sundhed og måler den oplevede sygdomsbyrde, herunder de økonomiske og velfærdsmæssige konsekvenser af sygdomme for den danske befolkning. I mit privatliv er jeg den stolte mor til tre unge døtre, som er centrum i min verden. Jeg bruger næsten al min fritid sammen med dem og arbejder løbende på at optimere min evne til at håndtere samtaler med tre snakkesalige piger samtidig, uden at blive overvældet (succesrate ~ 50%).