Bitten Gullberg

Projekttitel

SUB-millimetre SelecTed gAlaxies iN Cluster Environments (SUBSTANCE)

Hvad handler dit projekt om?

Universets strukturer er et kosmisk spindelvæv af næsten tomt rum, med meget få galakser, og områder hvor galakser hober sig sammen. De miljømæssige forskelle menes at påvirke hvor effektive galakserne er til at producere stjerner, og dermed udviklingen af galakserne. I den epoke, i universets historie, hvor galakserne producerede flest stjerner (for ca. 8-11.5 milliarder år siden) så galakserne anderledes ud end de gør i dag. Et eksempel er de støvrige ‘starburst’ galakser. Disse galakser bidrog med ca. 40% af stjerneproduktionen i denne epoke, men er svære for kosmologiske simuleringer at reproducere, og deres udvikling er derfor stadig et mysterium. Nøglen til at fastslå, hvilken rolle starburst galakser spiller i galakseudviklingsmodeller, er at forstå, hvordan deres omkringværende miljø påvirker deres udvikling. SUBSTANCE vil måle de fysiske forskelle mellem starburst galakser i galakse hobe og dem i det næsten tomme rum.

Hvordan opstod din interesse for dit forskningsfelt?

Jeg har altid haft en interesse for videnskab og specielt de naturvidenskablige fag. Mine forældre har altid støttet mig i min interesse og vi har haft lange samtaler om livets store spørgsmål om universet og livets opståen. Jeg er student fra Solrød Gymnasium, og var så heldig at have en lærer i fysik og astronomi, der var dybt engageret i fagene. Hun vakte den interesse for astronomi, jeg har i dag, og fascinationen af, at vi som astrofysikkere studerer de største og mest ekstreme objekter i vores univers, kun ved hjælp af lys. Som studerende på Københavns Universitet, mødte jeg et hav af inspirerende forskere, og det var også her jeg stødte på starburst galakser første gang. Jeg synes det er fascinerende, at selvom vi har studeret starburst galakser i næsten 30 år, så er der stadig meget vi ikke ved om dem. Denne fascination og higen efter at vide mere, er med til at drive min forskning.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver ved dit projekt?

Når vi studeret fjerne galakser, har vi nogle udfordringer. For eksempel er disse galakser så langt væk, at vi ikke kan tage ud og måle deres størrelse eller hvor effektive de er til at danne stjerner. Det eneste vi har at arbejde med, er det lys galakserne udsender. Men det er vi blevet rigtig gode til at analysere. En anden udfordring er, at fordi afstandene i universet og størrelsen på objekterne er så store, så finder begivenheder også sted over mange millioner af år. Det vil sige, at når vi observere et objekt, så er det som at se et stilbillede i en meget lang film. For at kunne bestemme, hvordan galasker udvikler sig, må vi derfor se på, hvad galakser har til fælles og hvor de er forskellige. Man kan sammenligne det med at tage et billede af jorden, hvor man kan se mennesker, og uden andre informationer skal finde ud af, hvordan unge mennesker udvikler sig til ældre mennesker.

Hvilke perspektiver vurderer du selv, at din forskning på sigt kan have for det omgivende samfund?

Når astrofysikere studere fænomener og objekter, så bruger vi det største laboratorium vi har: universet. Mit projekt vil give os ny viden om, hvorfor nogle galakser er bedre til at omdanne gas til stjerner end andre, hvilke ikke er noget vi kan studere i et laboratorium. Computer simuleringer er det tætteste vi kommer på at genskabe de processer, vi ser i universet, men vi bliver nød til at sammenligne simuleringerne med det, vi ser på nattehimlen for at vide, om det nu også er rigtigt det simuleringen fortæller os. Derudover er astrofysikken god til at skubbe til den teknologiske udvikling: vores higen efter at blive klogere betyder, at vi hele tiden har brug for større og mere følsomme teleskoper. Dette driver en udvikling, der langsom siver ud i samfundet og bliver til gavn for alle. Wireless Local Area Network (WLAN, i daglig tale Wi-Fi), blev for eksempel opfundet af en astrofysiker.

Hvad vil det betyde for din forskerkarriere, at du indgår i Sapere Aude-programmet?

Selvom vi har studeret starburst galakser i nu næsten 30 år, er der meget vi stadig ikke ved. For eksempel, hvor kommer gassen til dannelsen af stjerner fra, og hvilke mekanismer driver stjernedannelsen? At være en del af Sapere Aude programmet giver mig mulighed for at belyse dette spørgsmål fra en ny vinkel: hvis vi kigger på starburst, som vi ved har mange nabogalakser, hvordan er de anderledes end dem, vi ved ikke har så mange nabogalakser? Jeg vil samle et team af unge forskere, der skal tilgå spørgsmålet ved hjælp af observationer og simuleringer. Sapere Aude programmet vil gøre det muligt for mig at videreudvikle både mit forskning projekt, udvikle nye projekter og give mig mere leder erfaring til fremtidige projekter.

Lidt om mennesket bag forskeren

Jeg er opvokset i Solrød, hvor jeg også gik i folkeskole og på gymnasiet. Efter gymnasiet læste jeg fysik ved Københavns Universitet med specielt fokus på astrofysik. Efter mit speciale, flyttede jeg til München, hvor jeg arbejdede som Ph.d.-studerende ved European Southern Observatory (ESO). Jeg forsatte derefter min forskning som postdoctoral researcher i fire år ved Durham University i det nordøstlige England, og efterfølgende to år som Hasselblad Fellow ved Chalmers tekniska högskola i Gøteborg, inden jeg for snart tre år siden flyttede hjem til Danmark på et Carlsberg Re-integration fellowship på DTU Space, hvor jeg nu er seniorforsker. Mine år i udlandet har været berigende både videnskabeligt og personligt, men jeg er glad for at være tilbage i Danmark og bidrage til dansk forskning.