Julie Werenberg Dreier

Projekttitel

Impact of Childhood Epilepsy and Other Seizure Disorders on Brain Health – The Epi-Impact Project

Hvad handler dit projekt om?

Epilepsi og feberkramper rammer tilsammen ca. 1 ud af 20 børn, og i min tidligere forskning har jeg vist at begge tilstande kan være forbundet med en øget risiko for senere udvikling af alvorlige psykiske sygdomme. Dette er dog formentlig kun toppen af isbjerget, og vi mangler fortsat viden om, hvordan epilepsi og feberkramper påvirker hjernens udvikling i bredere forstand. I Danmark har vi nogle af verdens bedste betingelser for at lave store befolkningsundersøgelser, og med denne bevilling vil jeg etablere en unik dataressource, hvor data fra vores sundhedsregistre integreres med store genetiske datasæt og oplysninger fra skolen. I projektet vil vi gennemføre omfattende analyser af, hvordan epilepsi og feberkramper påvirker forskellige aspekter af hjernens udvikling gennem barndommen og undersøge, hvordan børnenes genetiske sårbarhed bidrager til disse sammenhænge på befolkningsniveau.

Hvordan opstod din interesse for dit forskningsfelt?

Jeg er uddannet inden for folkesundhedsvidenskab, og siden jeg blev introduceret til epidemiologi og biostatistik på første semester, har jeg været jeg solgt. I arbejdet med epidemiologien kan jeg kombinere mine kvantitative og analytiske kompetencer med min interesse i sundhedsvidenskab. Jeg brænder for at finde nye måder at omsætte de data, der systematisk registreres her i Danmark, til vigtig viden, der kommer befolkningen til gavn. Min specifikke interesse for det neurologiske felt opstod under min ph.d. og postdoc-tid. På verdensplan er der kun få epidemiologer, der har kastet deres kærlighed på epilepsi og feberkramper, selvom begge tilstande er udbredte og potentielt meget alvorlige, især epilepsi. Derfor er der også en enestående mulighed for at komme med et væsentligt bidrag til netop dette felt, hvilket gør mit arbejde utroligt meningsfyldt.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver ved dit projekt?

Når man laver registerforskning, bruger man ofte data, der er indsamlet til andre formål end forskning, som f.eks. administrative formål, hvilket kan medføre visse udfordringer. Vi kan for eksempel være interesseret i mere dybdegående kliniske detaljer om børnenes diagnoser end dem, der findes i registrene. Dette gør det udfordrende at afgrænse specifikke undergrupper præcist (f.eks. børn med særlige typer af epilepsi eller børn med simple versus komplekse feberkramper), og derfor er et tæt samarbejde på tværs af fagligheder afgørende for at sikre, at dataene bruges på den mest hensigtsmæssige måde. Til gengæld har registrene også mange fordele, såsom deres omfattende dækning, der gør det muligt at inkludere millioner af børn i studierne, reducere risikoen for selektionsbias og muliggøre omfattende opfølgning.

Hvilke perspektiver vurderer du selv, at din forskning på sigt kan have for det omgivende samfund?

Med Epi-Impact vil vi systematisk kortlægge, hvordan epilepsi og feberkramper hos børn påvirker forskellige aspekter af hjernens funktioner og sundhed – en viden som i høj grad er efterspurgt af sundhedsprofessionelle, patientorganisationer og de berørte familier. Vi vil dermed skabe et solidt vidensgrundlag til gavn for de millioner af familier verden over, som har epilepsi og feberkramper tæt inde på livet og lever med konsekvenserne hver dag. Dette vidensgrundlag vil danne fundamentet for fremtidig forebyggelse og give viden, der kan bidrage direkte til rådgivningen af de berørte familier.

Hvad vil det betyde for din forskerkarriere, at du indgår i Sapere Aude-programmet?

Det er en kæmpe tillidserklæring og anerkendelse at modtage en Sapere Aude Forskningsleder-bevilling fra DFF og det giver masser af motivation til at fortsætte. Med denne bevilling får jeg mulighed for at udvide min forskningsgruppe, udvikle mine forskningslederkompetencer og styrke mit netværk af samarbejdspartnere både i Danmark og internationalt. Desuden vil bevillingen bidrage til etableringen af en unik dataressource, som har enormt potentiale for både min nuværende og videre epidemiologiske forskning inden for børns hjernesygdomme.

Lidt om mennesket bag forskeren

Efter gymnasiet flyttede jeg sammen med min (nu) mand Lasse til Esbjerg for at læsefolkesundhedsvidenskab. Selvom vi dengang forventede at opholdet i Esbjerg kun var midlertidigt, mens vi læste, faldt vi så godt til, at vi blev boende. Derfor bor vi stadig i Esbjerg i dag, sammen med vores to børn på 9 og 12 år og vores hund. Når turen ikke går op til kontoret i Aarhus, nyder jeg at bruge tiden sammen med resten af familien på hus, have, (børnenes) badminton, gåture med hunden og ikke mindst rejser, især hvis de involverer sol eller ski.