Maarten van Wijhe

Projekttitel

Post-pandemic infectious disease landscapes: interactions across time and space (PID-scapes)

Hvad handler dit projekt om?

Epidemier og pandemier kan forstyrre de normale epidemiologiske mønstre for andre infektionssygdomme. Projektet har til formål at studere disse interaktioner. Det kan f.eks. være ændringer i sæsonvariation, aldersmønstre, geografisk fordeling og sværhedsgrad. Der er kun meget lidt viden om, hvordan infektionssygdomme påvirker hinanden, og hvordan disse udspiller sig på befolkningsniveau. For at studere dette, har man brug meget data over en lang tidsperiode, en høj sygdomsbyrde og flere pandemier. Dette projekt har derfor til formål at studere sådanne interaktioner i en historisk kontekst, som går tilbage til slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede. Der var to pandemier i denne periode: en i 1889-92 og en anden i 1918-20. Danmark har data af høj kvalitet fra denne tid. Noget af det er stadig opbevaret i papirarkiver. Vi vil hente disse data ud af arkiverne og studere, hvad der skete med infektionssygdomme før, under, imellem og efter disse pandemier.

Hvordan opstod din interesse for dit forskningsfelt?

Da jeg så filmen "Outbreak" (1995) som ung teenager, vidste jeg, at jeg ville være epidemiolog og løse mysterierne om infektionssygdomme. Jeg blev interesseret i infektionssygdomsstatistik under mine universitetsstudier og blev yderligere bekræftet under min ph.d., hvor jeg undersøgte, hvor effektive vaccinationsprogrammer har været til at forebygge sygdom og død. Jeg brugte en masse historisk materiale, og det slog mig hvor meget værdifuld information, der var gemt væk i disse gamle optegnelser. Jeg blev fascineret af historisk epidemiologi som felt, og hvad disse gamle data kunne fortælle os om, hvad der skete i fortiden samt give os information til nutiden og fremtiden. Danmark er ideel til dette. Det er enhver epidemiologs drøm at arbejde med danske data: danskerne har været blandt de bedste til at føre optegnelser i århundreder. Jeg begyndte at forske i den spanske syge og indså, at vi ofte glemmer at se på alle de andre infektionssygdomme i den periode. Det satte jeg mig for at ændre.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver ved dit projekt?

Vores samfund er summen af vores kollektive fortidige oplevelser, og for at forstå hvem vi er i dag, skal vi forstå vores fortid. Men studiet af historiske infektionssygdomme møder altid problemet med fortolkning: kan vi stole på disse gamle kilder, og hvordan oversættes den historiske kontekst til nutiden? Disse spørgsmål udgør altid en udfordring, men de kan overkommes ved at acceptere de begrænsninger, der er iboende i kilderne. Vi kan måske ikke med sikkerhed identificere en specifik persons infektion, men vi kan i stedet fokusere på mønstre. Ved at studere befolkninger og de større sammenhænge kan vi stadig drage konklusioner, der er relevante for vores samfund i dag. Dette er for eksempel, hvordan forskere tidligt i COVID-19-pandemien vidste, at der ville være flere bølger. En anden udfordring vi ofte står overfor, er at oversætte data fra arkivkilder til data, der kan bruges til forskning. De seneste år er der set hurtige fremskridt inden for automatisk transskribering af gamle tekster, som vil fremskynde processen betydeligt.

Hvilke perspektiver vurderer du selv, at din forskning på sigt kan have for det omgivende samfund?

Der vil komme en ny pandemi, og vi skal være forberedt, ikke kun på den pandemiske sygdom, men også på konsekvenserne for andre infektionssygdomme. De indsigter vi vil generere i dette projekt, vil hjælpe med planlægning af et pandemiberedskab ved at forudsige, hvordan andre sygdomme vil opføre sig efter en pandemi. Med denne viden kan vi forberede os på perioderne efter pandemien med for eksempel flere senge på børneafdelinger, hvis vi forventer en stigning i børneinfektioner, eller en tidligere influenzavaccinationskampagne end normalt, hvis dens sæsonvariation forventes at være anderledes. Udover disse svar vil projektet også stille tre højkvalitetsdatabaser til rådighed, hvilket giver en unik indsigt i den danske historik med infektionssygdomme. Dette inkluderer digitaliseringen af historiske hospitalsoptegnelser. I fremtiden forestiller jeg mig, at vi kan linke disse optegnelser til andre historiske databaser, hvilket åbner nye muligheder for historiske sundhedsundersøgelser.

Hvad vil det betyde for din forskerkarriere, at du indgår i Sapere Aude-programmet?

Det er en stor ære at modtage en Sapere Aude: DFF-Forskningsleder-bevilling. Historisk epidemiologi er et gammelt, men generelt undervurderet felt. Dette stipendium er derfor en fantastisk støtte til min vision og mine idéer samt forskningsfeltet generelt. Det vil give mig mulighed for at etablere en tværfaglig forskningsgruppe på Roskilde Universitet og dermed lægge grundlaget for at arbejde hen imod mine ambitioner. Sapere Aude-programmet har et stærkt fokus på at støtte forskning på et nationalt og internationalt højt niveau. Internationalt bevæger feltet sig hurtigt, og jeg forestiller mig, at dette projekt vil åbne mange nye forbindelser og samarbejder både nationalt og internationalt og inspirere nye unge forskere til dette spændende felt. Jeg ser frem til de næste par år, og jeg glæder mig meget til at videreudvikle mine kompetencer som forskningsleder og hjælpe med at føre historisk epidemiologisk forskning ind i en lys fremtid.

Lidt om mennesket bag forskeren

Jeg voksede op i en lille by syd for Nijmegen i Holland og studerede biomedicinsk videnskab ved Radboud Universitet. Jeg tog også min ph.d. i Holland, og gennem den begyndte jeg min vej ind i historisk epidemiologi. Jeg har været i Danmark siden 2018, hvor jeg har udført både nutidig og historisk sundhedsforskning. Nu har jeg slået mig ned med min kæreste. I min fritid kan jeg lide at lege med vores hund, lave mad og bage (og spise) kage samt spille kort- og brætspil.