Maria Louison Vang

Projekttitel

(no more) Gatekeeping vulnerability: The new generation of trauma-related disorders

Hvad handler dit projekt om?

Mit projekt forsøger at forstå, hvad der udgør et psykologisk traume set fra befolkningens og forskellige fagprofessionelles perspektiver. Med Verdenssundhedsorganisationens nye revision af diagnosemanualen, ICD-11, er det nu muligt at anerkende mere omfattende problemer som følge af traumatisering, som beskrives i den nye diagnose, kompleks PTSD. Der er også sket en udvidelse af det såkaldte "kriterie A", eksponerings-kriteriet, som afgør, hvilke hændelser der anerkendes som potentielt traumatiserende. Det betyder, at flere begivenheder kan anerkendes som adgangsgivende til en PTSD-diagnose, men der mangler viden om deres udbredelse og sammenhængen med PTSD og kompleks PTSD, samt hvilke konsekvenser de opdaterede kriterier får for praksis.

Hvordan opstod din interesse for dit forskningsfelt?

Mit forskningsfelt er psykotraumatologien, dvs. det videnskabelige studie af psykologisk traumatisering. Interessen opstod i løbet af mit studie til psykolog, hvor forståelsen af den psykologiske traumatisering kræver en kombination af indsigt i f.eks. biologisk psykologi vedrørende stressreaktioner, kognitionspsykologi vedrørende hukommelsens funktion under og efter ekstrem stressbelastning, udviklingspsykologi i forhold til at forstå sårbarheden over for voldsomme hændelser i forskellige udviklingsstadier, socialpsykologien i forhold til at forstå det skadelige og helende potentiale af sociale interaktioner og lignende. Fordi konsekvenserne af psykologisk traumatisering afhænger af så mange forskellige forhold er psykotraumatologien også et område, hvor psykologer er unikt rustede til at forstå, beskrive og arbejde med konsekvenserne af psykologisk traumatisering, og det tiltaler mig, at der altid er mere at lære her.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver ved dit projekt?

Forskningen i psykologiske traumer er blevet intensiveret siden 1980, hvor PTSD-diagnosen blev optaget i den amerikanske diagnosemanual. Diagnosen var på dette tidspunkt en afvigelse fra de etablerede psykiatriske diagnoser, idet den indeholdt den forslåede sygdomsmekanisme i sine diagnosekriterier igennem kriterie A, som karakteriserede den hændelse, der gik forud for udviklingen af de øvrige kriterier, som udgjorde PTSD-symptomerne. Siden dengang har "kriterie A", der også omtales som "gatekeeper-kriteriet" været omdrejningspunkt for faglige stridigheder vedrørende dets definition, som er afgørende for, om man kan komme i betragtning til at modtage en diagnose. Den nye definition i ICD-11 genåbner diskussionen om kriterie As (manglende) evne til at forudsige, hvem der udvikler PTSD igennem sit brud med traditionen, hvor man fokuserer på objektive karakteristika ved hændelserne i formuleringen af kriteriet.

Hvilke perspektiver vurderer du selv, at din forskning på sigt kan have for det omgivende samfund?

Psykologiske traumer er implicerede i mange flere lidelser end PTSD, og når de nye diagnoser i ICD-11 skal tages i brug i Danmark, er det muligt, at der er væsentlig flere, som kan kvalificere sig til en vurdering af, om de kan lide af PTSD eller kompleks PTSD. Det betyder, at flere fagprofessionelle, som ikke nødvendigvis er specialiserede i psykologiske traumer, kommer til skulle tage stilling til, om det kunne være relevant at udrede for en traumerelateret lidelse. Som en del af projektet kommer vi til at videreudvikle et redskab, som kan understøtte denne vurdering. Dertil kommer at projektets viden omkring de nye traumerelaterede lidelser kan bruges til at informere den bevægelse, der allerede er i gang i retning af en mere traumeinformeret praksis i social- og sundhedsvæsenet.

Hvad vil det betyde for din forskerkarriere, at du indgår i Sapere Aude-programmet?

Det er en meget stor anerkendelse af mit hidtidige arbejde og af vigtigheden af den danske psykotraumatologiske forskning at modtage en Sapere Aude: DFF-Forskningsleder-bevilling til dette projekt. Konkret giver bevillingen mig mulighed for at fordybe mig i en central problemstilling for forskning og praksis indenfor psykotraumatologien og for at knytte tættere bånd til to førende internationale forskere inden for området. Bevillingen giver arbejdsro i en travl hverdag til at udvikle vigtig viden for praksis i Danmark, når de nye diagnoser tages i brug. Det kan give et vigtigt bidrag til den internationale diskussion om, hvad der karakteriserer et traume med udgangspunkt i dansk forskning, og endelig for kapacitetsopbygning igennem rekruttering af to talentfulde ph.d.-studerende indenfor et vigtigt område af psykologien og psykiatrien, der i samarbejde med de internationale forskere og praksis i Danmark kommer til at være primusmotor i vidensudviklingen. Jeg er meget taknemmelig for muligheden for at lave dette arbejde og glæder mig til at komme i gang.

Lidt om mennesket bag forskeren

Jeg er opvokset i Vissenbjerg, hvor rammen om størstedelen af min barndom har været et fredet, stråtækt bindingsværkshus fra 1600-tallet på landet, der har huset mine forældre, lillebror og jeg i tillæg til en bred vifte af skiftende husdyr. Efter at have taget min ph.d. i Nordirland ved Ulster Universitet, er jeg flyttet tilbage til Fyn, hvor jeg nu bor i Odense og ofte kommer til Jylland, hvor min kæreste bor. Jeg har altid været meget glad for at fordybe mig og er især fascineret af mennesker, vores kommunikation og forståelse af verden omkring os. Når jeg ikke forsker eller er på vandreture i forskellige egne af Danmark, bruger jeg meget tid i Odense Salsaforening, hvor jeg især danser salsa og zouk og står i baren for at byde nye og kendte ansigter velkomne.