Mette Simonsen Abildgaard

Projekttitel

Tensions in Arctic Infrastructures

Hvad handler dit projekt om?

Tensions sætter fokus på den problemstilling, at infrastrukturer i Arktis ofte skabes for og af andre. Nordnorske vindenergianlæg leverer strøm til det centrale Europa, mens Islands voksende datacenterindustri processerer globale datastrømme. Denne hastige industrialisering af Arktis møder dog ofte modstand fra arktiske befolkninger. Vi rejser derfor spørgsmålet, hvad ’god’ infrastruktur egentlig er i en Arktisk kontekst? Det spørgsmål undersøger vi etnografisk gennem et fokus på de spændinger og forhandlinger, der opstår på tværs af områder i Grønland, Norge og Island, som oplever hastig infrastrukturudvikling. Vi følger også aktører uden for Arktis, der planlægger, designer og bygger infrastruktur i regionen og søger på den måde at opbygge en ny forskningsagenda for studier af arktiske infrastrukturer.

Hvordan opstod din interesse for dit forskningsfelt?

Jeg har tidligere forsket i telefonens kulturhistorie i Danmark. Som mange danskere har jeg også en relation til Grønland; jeg har boet i Grønland som barn, og jeg blev derfor nysgerrig efter at forstå, hvordan telefoni i Grønland har formet sig under helt andre vilkår, men med stor indflydelse fra Danmark. Da jeg gik i gang med at undersøge det spørgsmål gik det op for mig, at der ikke findes meget humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning, der beskæftiger sig med infrastruktur og det byggede miljø i Arktis. Det har ledt til min nuværende forskning i arktiske teleinfrastrukturer og deres historie og i bredere forstand spørgsmålet om, hvordan infrastruktur og hverdag er sammenflettede i Arktis.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver ved dit projekt?

Det er komplekst at forske i infrastrukturer som energiforsyningskæder, telenetværk og datacentre, fordi de i deres natur overskrider mange af de nationale, skalamæssige og tekniske grænser, som humanistisk forskning normalt følger: Infrastrukturer griber ind i både geopolitik og hverdag og går på tværs af både nationale grænser og tekniske systemer. Samtidig er infrastruktur et underbelyst emne, når det kommer til Arktis, måske fordi der er en tendens til at tænke på regionen som et ubeboet vildnis. Udfordringen er derfor at udvikle nye teorier og metodologiske tilgange, der kan håndtere denne kompleksitet, og samtidig øge bevidstheden om og forståelsen af Arktis, som en region med både militære, digitale og grønne infrastrukturer, hvis udvikling har stor global betydning.

Hvilke perspektiver vurderer du selv, at din forskning på sigt kan have for det omgivende samfund?

Håbet er, at vores forskning i de spændinger, der er på spil i den arktiske infrastrukturudvikling, kan foregribe tendenser på området og understøtte, at arktiske befolkninger inddrages i infrastrukturudvikling. Det perspektiv er selvfølgelig først og fremmest vigtigt i en arktisk kontekst, hvor den viden vi producerer i projektet, forhåbentlig kan medvirke til styrke Arktiske nationer ved at sikre, at deres interesser i højere grad tilgodeses i infrastrukturprojekter. Men forskningen har også vigtige perspektiver for verden udenfor Arktis. Eksempelvis er den grønne omstilling afhængig af bedre forståelse for, hvordan de nye grønne infrastrukturer, der planlægges i Arktis, påvirker både lokale og globale forhold.

Hvad vil det betyde for din forskerkarriere, at du indgår i Sapere Aude-programmet?

Først og fremmest er det en stor ære at modtage en Sapere Aude: DFF Forskningsleder-bevilling. Udover at være et værdsat rygklap til min egen forskning, er det helt afgørende, at bevillingen kaster mere opmærksomhed på den kritiske infrastrukturudvikling, der foregår i Arktis lige nu. Derudover tror jeg på, at forskning gøres bedst i samarbejde. Derfor er det fantastisk, at bevillingen giver mig mulighed for at opbygge et stærkt miljø for infrastrukturforskning på Aalborg Universitet.

Lidt om mennesket bag forskeren

Jeg bor på Nørrebro i København med min mand, der også er forsker, vores piger Ava og Thea og vores to katte. Som forsker kan det være frustrerende, at det tager lang tid at se resultatet af ens arbejde. Måske derfor kan min mand og jeg godt lide at kaste os ud i store og små byggeprojekter i vores lejlighed og sommerhus, når vi har fri – når man maler eller lægger gulv, bliver det nemt at se fremskridt. Ved siden af forskningen og byggeprojekterne er jeg storforbruger af kultur i mange former; computerspil, podcasts, indiemusik, litteratur og tv-serier.