Nicolai von Eggers Mariegaard

Projekttitel

The Republic of Newsletters: International Republicanism in the Making of Democratic Political Cultures, 1815-1840

Hvad handler dit projekt om?

Projektet handler om opkomsten af demokratisk kultur på tværs af den atlantiske og mediterrane verden i starten af 1800-tallet, og den rolle som international udveksling af idéer spillede heri. Projektet undersøger overgangen fra det man har kaldt 'the republic of letters', som var en international udveksling af idéer mellem oplysningsfilosoffer i 1700-tallet, og til dét, som jeg vil kalde 'the republic of newsletters', hvor nye politiske idéer særligt bliver båret frem af en ny type intellektuelle som bl.a. journalister, der er i tæt international kontakt med hinanden. Projektet undersøger, hvordan idéer rejser, og hvordan nye og revolutionære politiske systemer opstår med inspiration fra hinanden. Projektet har desuden fokus på de ekskluderedes stemmer (kvinder, slavegjorte, ejendomsløse) og deres kamp for inklusion. De lande, der undersøges er Haiti, Colombia, Frankrig og Grækenland.

Hvordan opstod din interesse for dit forskningsfelt?

Siden Det Arabiske Forår og folkelige bevægelser som Occupy Wall Street i 2010-11 har jeg interesseret mig for kampe omkring, hvad vi forstår ved demokrati, og hvordan forskellige demokratiske systemer opstår og fungerer. Det inkluderer også den debat, der hersker for tiden om, det man har kaldt 'demokratiets krise'. Med en baggrund i bl.a. idéhistorie blev jeg interesseret i at undersøge disse kampe og diskussioner i et historisk perspektiv for at se, hvordan moderne demokratier opstod og for bedre at forstå hvilke kampe og spændinger, der stadig er med os i dag.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver ved dit projekt?

Projektet er af en meget international karakter, og en af udfordringerne bliver at spore politiske idéer og praksisser på tværs af mange forskellige regionale kontekster. Det bliver også en fed udfordring i gruppen, hvor vi kommer til at være folk med forskellige speciale og nationaliteter, der kommer til at være afhængige af hinandens viden og kunnen. På samme tid er det netop den slags samarbejder, der er nødvendige for at hive forskningen ud af sit traditionelle fokus på nationale kontekster og mere i retning af global eller international historieskrivning.

Hvilke perspektiver vurderer du selv, at din forskning på sigt kan have for det omgivende samfund?

Jeg vurderer, at forskningsprojektet kan give os et mere nuanceret billede af det moderne demokrati og dets historie. Det gør projektet til dels ved at fokusere på den rolle som ofte oversete aktører som kvinder, slavegjorte og ejendomsløse spillede i demokratiets dannelse og til dels ved at afgøre, hvor vigtige internationale forbindelser og gensidig inspiration på tværs af landegrænser var for moderne demokratiers opkomst.

Hvad vil det betyde for din forskerkarriere, at du indgår i Sapere Aude-programmet?

Det er en unik mulighed for at fortsætte det arbejde, jeg allerede i mange år har lavet omkring det moderne demokratis fødsel og for at tage det i en ny retning. Det her er første gang, at jeg får mulighed for at arbejde med et større setup, som giver mig mulighed for at undersøge de transnationale relationer og deres betydning. Jeg håber samtidig, det kan blive en trædesten til fremtidige projekter, der måske vil fokusere endnu mere eksplicit på den rolle, som kvinder, slavegjorte og ejendomsløse har haft i skabelsen af moderne politiske systemer.

Lidt om mennesket bag forskeren

Måske ikke overraskende elsker jeg at læse - både faglitteratur og skønlitteratur - og jeg gør en dyd ud at prøve at fastholde den brede nysgerrighed, som fik mig ind på universitetet i første omgang. Især skønlitteratur (og kunst) synes jeg kan åbne verdner og give perspektiver på en måde, som videnskaben aldrig vil kunne. Derudover holder jeg meget af at bruge tid med min familie, være i naturen og at løbe en tur.