Tobias Thejl Ploug Skiveren

Projekttitel

Environmental Colonialism in Greenland: Tracing the Cultural Transformation of Indigenous Ecologies in Literature, Film, and Art

Hvad handler dit projekt om?

I de senere år har en del forskning peget på, at vores nuværende miljøkriser drives frem af vestlige natursyn, der først og fremmest opfatter naturen som en ressource for den menneskelige civilisations ubegrænsede udnyttelse. Dette projekt bygger på den idé, at sådanne natursyn er blevet konsolideret af koloniale fortællinger, som har forvansket de miljøetiske dimensioner af oprindelige folks ikke-vestlige alternativer. På den baggrund stiller projektet skarpt på natursynene i Kalaallit Inuits kulturelle fortællinger og kortlægger, i hvilken udstrækning disse natursyns miljøetiske dimensioner er blevet indoptaget i eller udvisket af de vestlige kolonimagters fortællinger i litteratur, film og kunst om Kalaallit Nunaat fra 1721-idag. Formålet er bl.a. at udvikle en teoretisk forståelse af de narrative mekanismer, der marginaliserer natursyn, som afviger fra Vestens naturinstrumentalisme.

Hvordan opstod din interesse for dit forskningsfelt?

Min akademiske opvækst er foregået i en periode, hvor min primære disciplin, litteraturvidenskaben, gik fra mest af alt at være optaget af formsproglige og æstetiske forhold til også at behandle litteraturens og kulturens forhold til forskellige presserende samfundsmæssige problemstillinger. Denne interesseudvidelse oplevede jeg som både vigtig og produktiv, og over årerne har jeg derfor særligt beskæftiget mig med ikke alene litteraturens relation til miljøudfordringerne (fra global opvarmning til biodiversitetskrise), men også dens beskrivelser af forskellige kulturelle marginaliseringsmekanismer (ift. køn, seksualitet, etnicitet etc.). Sapere Aude-projektet kombinerer på en måde begge disse agendaer.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver ved dit projekt?

Projektet er spækket med udfordringer, ikke mindst de forskningsetiske af slagsen. Det gælder særligt risikoen for at bekræfte stereotyper og mere generelt for at udøve en ny form for kolonialisme, hvor den gamle kolonimagts forskere kapitaliserer på en allerede udnyttet kultur. Derfor bliver det vigtigt, at projektet fra starten bygger på et tæt, anerkendende og medskabende samarbejde med de marginaliserede kulturer, der er projektets omdrejningspunkt. Formår projektet at gøre det, byder det imidlertid også på væsentlige forskningsmæssige potentialer. Ved at genfortolke Skandinaviens kolonihistorie fra et miljøperspektiv vil projektet ikke bare tilføje nye indsigter til aktuelle internationale diskussioner inden for økokritik, miljøhumaniora samt dekoloniale og arktiske studier, men også bidrage til at synliggøre og korrigere nogle af konsekvenserne af Skandinavisk kolonialisme.

Hvilke perspektiver vurderer du selv, at din forskning på sigt kan have for det omgivende samfund?

EU’s seneste klimarapport understregede, at vi allerede har redskaber til imødegå klimaudfordringerne. Dét, der står i vejen nu, lød det bl.a. her, er ”især sociokulturelle faktorer.” Det er følelser, vaner, forestillinger og ikke mindst natursyn. Projektet tilbyder flere indsigter, der kan bidrage til at skubbe til disse natursyn. Det gælder for det første projektets prioritering af ikke-vestlige perspektiver og verdensopfattelser, sådan som de kommer til udtryk i både Kalaallit folklore og nyere Kalaallit kunst, film og litteratur. Og så gælder det for det andet projektets udvikling af begreber, der kan kvalificere evnen til i fremtiden at udpege udgrænsninger af de natursyn, som afviger fra Vestens naturinstrumentalisme. Begge dele vil projektet formidle ved bl.a. at udvikle nyt undervisnings- og efteruddannelsesmateriale til gymnasieskolen.

Hvad vil det betyde for din forskerkarriere, at du indgår i Sapere Aude-programmet?

Først og fremmest håber jeg, at projektet vil fremme en række juniorforskere med interesse i miljøspørgsmålet og Kalaallit Nunaats kolonihistorie. Samtidig vil projektet hjælpe mig med at udvikle idéer og indsigter til en monografi, som jeg tror kan appellere også udover et skandinavisk publikum. Og på et mere overordnet niveau vil bevillingen selvfølgelig bidrage til at promovere dekoloniale og økokritiske studier som vigtige forskningsagendaer på min egen institution og i dansk forskning generelt.

Lidt om mennesket bag forskeren

Jeg er vokset op i Klokkerholm, en lille fin by i Nordjylland, og har siden været forbi både Aalborg Universitet og Aarhus Universitet, inden min familie og jeg sidste år rykkede til hovedstaden i kølvandet på min ansættelse på Københavns Universitet. Her bruger jeg det meste af min fritid på byens forskellige legepladser, og når børnene sover, spiller jeg nogle gange med på et old boys-basketballhold. Og så læser jeg selvfølgelig en del bøger og pdf’er.