Christoffer Basse Eriksen

Projekttitel

Suveræne blomster: Flora Danica og fremkomsten af den nationale flora, 1750–1900

Hvad handler dit projekt om?

I 1761 udgav Frederik 5. det første bind af Flora Danica, en bogserie hvis formål var at præsentere ét billede af hver planteart i de danske riger. Over de næste 120 år bidrog et utal af indsamlere, tegnere, gravører og bogtrykkere til udgivelsen af mere end 3000 håndkolorerede tavler. Projektet Suveræne blomster foretager det første stor-skala studie af Flora Danica og indskriver samtidig værket i en større historie om fremkomsten af den nationale flora som genre i det 18. og 19. århundrede. Projektets hypotese er, at disse mange blomsterbilleder spillede en afgørende rolle for konsolideringen af de europæiske nationalstater. Gennem omfattende arkivarbejde i danske arkiver analyserer projektet, hvordan Flora Danica skabte et synoptisk blik på den danske natur. Samtidig gennemfører projektet en census over de eksisterende eksemplarer af udvalgte Flora Danica-bind for at undersøge, hvordan den danske flora blev modtaget i Nordeuropa.

Hvordan opstod din interesse for dit forskningsfelt?

Det er svært for mig ikke at forfalde til klichéen om, at jeg som videnskabshistorisk forsker er ’formet af min tid’. Jeg har et stærkt minde om at høre om ozonhuller i en sommerferie på Samsø engang i 90’erne og min studietid var præget af en tiltagende erkendelse af klima- og biodiversitetskrisernes alvorlighed. Mit temperament har altid været mere intellektuelt end aktivistisk, så naturens forandringer satte sig i mig som en interesse for naturhistoriens historie under mine studier i idéhistorie. Min specifikke interesse for botaniske atlasser og deres værdi og magt opstod under mine forskningsophold i Cambridge og Berlin, hvor jeg fandt en rigdom af arkivmaterialer og en livlig samtale om naturhistoriske praksisser. Dengang kendte jeg kun sporadisk til det danske Flora Danica-projekt, men gennem samtaler med dygtige kolleger gik det op for mig, hvor meget jeg ville kunne hente, hvis jeg satte alt ind på at undersøge netop det værk nærmere. Nu ser jeg utroligt meget frem til at komme i gang.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver ved dit projekt?

Videnskabshistorien har traditionelt haft det svært med at håndtere billeder snarere end tekster. Der ligger derfor en metodisk udfordring for projektet i at udvikle et analyseapparat, der gør os i stand til at foretage undersøgelser af de mere end 3000 håndkolorerede tavler, som Flora Danica består af. Det gør vi ved at formulere en teori om ’epistemisk suverænitet’. Begrebet ’epistemisk suverænitet’ betegner den magt, som bliver skabt, når et territorium som fx de danske riger bliver repræsenteret gennem en skalerbar, videnskabelig model, som fx en national flora. Samtidig giver materialets unikke natur – 120 års kontinuerligt botanisk indsamlingsarbejde – os en helt enestående mulighed for at følge det omskiftelige forhold mellem staten og videnskaben.

Hvilke perspektiver vurderer du selv, at din forskning på sigt kan have for det omgivende samfund?

Flora Danica-materialerne er både kulturarv og naturarv, og de kan derfor give os et helt særligt indblik i, hvordan vores kulturelle idéer om naturen er opstået. Det er helt afgørende, at vi bevarer disse materialer, men det er lige så vigtigt, at vi har en pågående, kritisk samtale om vores fælles kulturarv i vores samfund. Projektet bidrager til denne demokratiske samtale ved at analysere, hvordan forestillingen om en særligt dansk natur opstod og hvordan vi kom frem til en idé om vigtigheden af indfødte, danske plantearter.

Hvad vil det betyde for din forskerkarriere, at du indgår i Sapere Aude-programmet?

Det er en stor ære for mig at modtage en Sapere Aude-bevilling og på den måde være med til at sætte retningen for udviklingen af mit forskningsfelt i de kommende år. Specielt er jeg glad for at kunne etablere min første forskningsgruppe. Under hele min forskerkarriere er jeg blevet dygtigere, fordi jeg har været en del af meget stærke, internationale forskningsmiljøer. Jeg ser meget frem til nu at tage de første skridt mod at etablere et sådant miljø i Aarhus. Samtidig er jeg begejstret for, at projektet for første gang kan løfte det helt unikke Flora Danica-materiale ind i den internationale, videnskabshistoriske forskning. Danmark bliver ofte betegnet som en del af periferien i den europæiske videnskabshistorie, men jeg er overbevist om, at vi gennem vores undersøgelser kan indskrive de danske udviklinger som helt centrale.

Lidt om mennesket bag forskeren

Jeg er vokset op i en lille landsby i Østjylland, gik i gymnasiet i Odder og studerede og skrev ph.d.-afhandling i Aarhus (med afstikkere til Freiburg, Ghent og Palo Alto). Derefter tog jeg afsted på forskningsophold til Cambridge og Berlin i knap fem år sammen med min familie, der voksede lidt undervejs. Nu er vi vendt tilbage til vores rækkehus i Aarhus N, hvor jeg prøver at balancere min identitet som forsker og familiefar og derudover læser lidt i London Review of Books, lytter til en del musik og ser en smule tennis.