Ditte Marie Munch-Jurisic

Projekttitel

Cultured Emotions: A Conceptual History of Alexithymia

Hvad handler dit projekt om?

I mit projekt samler jeg en gruppe af filosoffer, hjerneforskere, psykologer og historikere, som skal sætte spørgsmålstegn ved nogle af de mest fremherskende idéer om følelser i vor tid. Siden 1970’erne har de psykologiske videnskaber brugt begrebet ”alexitymi” til at beskrive personer, som ikke har ord (lexi) for deres følelser (thymos). Denne ramme og andre lignende er derefter blevet brugt til at patologisere personer, der ikke er i overensstemmelse med visse forventninger til følelsesmæssige udtryk. Men ved vi altid, hvad vi føler? Nyere forskning viser, at der på tværs af kulturer og individer er stor variation i, hvordan vi oplever følelser, og at det er helt normalt at være i tvivl om vores følelsesmæssige tilstande. Projektet vil udføre en historisk og filosofisk undersøgelse af alexitymi som en kritisk linse på vores forståelse af følelsesmæssige normer.

Hvordan opstod din interesse for dit forskningsfelt?

Jeg er uddannet i filosofi, men jeg har altid arbejdet tværfagligt med fokus på at anvende filosofi i praksis. Jeg startede med at studere folkedrab, hvilket førte til, at jeg fokuserede på, hvordan gerningspersoner forstår deres eget ufrivillige, fysiske ubehag, som syntes at være en reaktion på deres forbrydelser. Det, jeg fandt, overraskede mig og udfordrede de fremherskende teorier om følelser. For eksempel er der ingen specifik, afgrænset måde, hvorpå vi kan forstå vores eget og andres følelsesliv. Vores fortolkninger af følelsesmæssige episoder ændrer sig ofte over tid, og vores evne til at forstå og sætte ord på vores følelsesliv afhænger af de sociale, moralske og politiske forståelsesrammer, der omgiver os. Disse konklusioner har drevet min interesse for at forstå vores følelsesliv mere bredt og til dette projekt.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver ved dit projekt?

Mit forskningsprojekt bidrager til et nyt paradigme inden for de affektive videnskaber, der udfordrer et ældre paradigme, der antager, at der er et specifikt sæt af universelle følelser, der er evolutionært bestemt. Dette gamle paradigme, som stadig er meget dominerende, kender mange fra Disney-filmen "Inside Out", som netop tager udgangspunkt i idéen om, at følelser er individuelle, indre tilstande, der er fælles for alle. I det nye paradigme ser vi følelser som scripts, som vi lærer og internaliserer så dybt, at de kommer til at føles naturlige og uforanderlige. Her i Danmark opfatter vi for eksempel en rynket næse som et udtryk for afsky. I inuitkultur betyder denne specifikke ansigtsbevægelse blot nej. På tværs af kulturer og sociale koder kan der altså opstå mange misforståelser. Den bredere pointe er, at vores følelsesliv er langt mere fleksibelt og foranderligt, end vi har tendens til at antage.

Hvilke perspektiver vurderer du selv, at din forskning på sigt kan have for det omgivende samfund?

En central del af mit projekt er at bidrage til at udvikle offentlighedens kendskab til den nye forskning, som sætter spørgsmålstegn ved ideen om, at der findes biologisk bestemte, universelle følelser. Den forskning kommer både fra neurovidenskab, tværkulturelle studier, lingvistik og historie. Et fokus for os bliver at formidle de her nye perspektiver ud til den kliniske praksis, hvor det er særligt vigtigt at få den her viden ud. Når man f.eks. skal vurdere forældres følelsesmæssige kompetencer, er det vigtigt at være opmærksom på, om de tests man bruger matcher forældrenes kulturelle scripts for følelser. I Danmark har vi for nylig haft denne diskussion i forhold til inuitforældre, der fik deres børn fjernet delvist på baggrund af fejlbehæftede tests af følelsesmæssige udtryk, men der er mange flere minoritetsgrupper og individer, der risikerer professionelle vurderinger baseret på forældede forståelser af følelsesmæssig sundhed.

Hvad vil det betyde for din forskerkarriere, at du indgår i Sapere Aude-programmet?

Denne bevilling kommer på et afgørende tidspunkt i min forskerkarriere og gør det muligt for mig at fortsætte og udvide min forskning om vores forståelse af menneskets følelsesliv. Sammen med et fremragende team af forskellige forskere ser jeg frem til at teste, udvikle og formidle et kontekstuelt syn på følelser og til at bruge vores resultater til at hjælpe med at informere klinisk praksis. Anerkendelsen af projektets potentiale er også et vidnesbyrd om, hvor vigtig tværfaglig forskning er for at fremme videnskabelig viden. Jeg ser frem til at finde flere måder at kombinere anvendt filosofi og folkesundhedsforskning på.

Lidt om mennesket bag forskeren

Jeg er en af de forskere, der næsten altid holder 100% fri i weekender og i ferier. Hvis jeg er heldig bager mine børn en kage, eller min mand går i køkkenet og går amok med sin elskede New York Times-Cooking app. Vi elsker også at cykle, svømme eller gå en tur, gerne i Nordjylland, hvor jeg er opvokset. Allerhelst bruger jeg mine ferier på at forsvinde helt væk i en roman. Lige nu læser jeg Mikas Lang’ knivskarpe Bamberg Blues, og jeg glæder mig til at læse Systrana af Jonas Khemiri.