Giorgia La Barbera

Projekttitel

Afklaring af tarmmikrobiotaens rolle i tyktarmskræft med DNA-adduktomik

Hvad handler dit projekt om?

Projektet handler om at undersøge tarmmikrobiotaens rolle i udvikling af tyktarmskræft med en ny og kraftfuld teknologi, kaldet DNA-adduktomik. Tyktarmskræft er den næst hyppigste årsag til kræftrelaterede dødsfald på verdensplan og udgør derfor et betydeligt sundhedsproblem. På trods af fremskridt i diagnostik og behandling er mekanismerne bag sygdommen stadig uklare. Tarmmikrobiotaen og dens metabolitter (omsætningsprodukter) kan spille en afgørende rolle ved at interagere med tarmvævet og kemisk at binde sig til DNA, danne ”DNA-addukter”, og dermed ændre DNA-koden. Projektets hovedformål er at anvende min nye DNA-adduktomik-metode på tarmvæv fra patienter med tyktarmskræft for at identificere mikrobielle metabolitter, der forårsager DNA-addukter og dermed øger kræftrisikoen.

Hvordan opstod din interesse for dit forskningsfelt?

Siden jeg var barn, har jeg altid været fascineret af videnskab. Jeg samlede på mineraler, interesserede mig for jordskælv og dinosaurer, og elskede at lære om kroppens funktioner. Jeg elskede også puslespil, der kunne udfordre hjernen. Som jeg blev større indså jeg, at jeg var fascineret af at undersøge livets detaljer – og jeg besluttede mig for at blive kemiker. Jeg har nu over 10 års erfaring med at identificere ukendte molekyler via højtopløselig massespektrometri (HRMS). At afkode molekylestrukturer via massespektrometri føles som at løse et puslespil. De seneste år har jeg brugt HRMS til at studere både gavnlige og skadelige metabolitter. I 2019 fik jeg et Marie Curie Individual Fellowship til at udvikle den første DNA-adduktomik-metode, der bruger HRMS til at identificere kræftfremkaldende molekyler i tarmvæv – det er denne metode, som jeg vil anvende i Sapere Aude-projektet.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver ved dit projekt?

DNA-adduktomik alene er muligvis ikke nok til at afdække tarmmikrobiotaens rolle i tyktarmskræft. Derfor kombinerer jeg det med analyser af mikrobiota og mikrobiotiske metabolitter ved hjælp af metabolomik. Først vil jeg kortlægge DNA-addukter i en kohorte af patienter med tyktarmskræft eller med øget risiko for at udvikle sygdommen. Nye DNA-addukter skal identificeres og korreleres med bestemte mikrober og deres metabolitter for at finde mulige årsagssammenhænge, og det vil være et udfordrende puslespil. Målet er at identificere specifikke mikrober og metabolitter, der øger risikoen for tyktarmskræft, så vi kan finde nye metoder til forebyggelse.

Hvilke perspektiver vurderer du selv, at din forskning på sigt kan have for det omgivende samfund?

Projektet har til formål at afdække mikrobielle metabolitters rolle i tyktarmskræft ved hjælp af DNA-adduktomik. At identificere hidtil ukendte mikrobiotiske kræftfremkaldende stoffer er første skridt mod nye forebyggelsesstrategier. De opdagede DNA-addukter kan bruges til at vurdere DNA-skade i tarmen og til at vejlede kosttiltag, f.eks. ved at teste, hvordan forskellige diæter eller præ- og probiotika påvirker DNA-addukter. Perspektivet er at udvikle personlig forebyggelse af kræft via målrettet kost og andre mikrobiota-modulerende tiltag. Da DNA-addukter opstår tidligt i kræftudviklingen, vil jeg også analysere blod og urin som mindre invasive prøver og udvikle dem som risikomarkører til anvendelse i tidlig diagnose.

Hvad vil det betyde for din forskerkarriere, at du indgår i Sapere Aude-programmet?

Sapere Aude-bevillingen vil give mig mulighed for at etablere min egen forskningsgruppe og positionere mig i en vigtig niche med højt potentiale inden for kræftforskning. Min vision er at skabe en gruppe med en unik styrke: samspillet mellem metabolomik og DNA-adduktomik til at afdække kræftens årsager og mekanismer. Bevillingen gør det muligt at fastholde min position i dette nye og internationalt attraktive forskningsfelt og den bliver et stærkt fundament for fremtidige ansøgninger. Jeg glæder mig til at lede min første forskergruppe i DNA-adduktomik og videregive min passion til næste generation af unge forskere.

Lidt om mennesket bag forskeren

Nogle gange ville jeg ønske, jeg havde et parallelt liv for at kunne nå alt det, jeg gerne vil i min fritid! Min største passion er dans. Jeg har danset moderne og ballet siden jeg var 4 år gammel og har optrådt i mange shows. I en periode overvejede jeg at blive professionel danser – måske endda arbejde med musicals. Jeg elsker også at synge, selvom jeg kun har taget sangundervisning i et år. Kombinationen forsker/danser kan virke usædvanlig, men dans kræver fuld opmærksomhed på detaljer, enorm disciplin og vedholdenhed – og frustrationer, når noget ikke lykkes – men også kæmpe glæde, når det gør… Helt ligesom videnskab!