Jan Stuckatz

Projekttitel

Hvem blev afnazificeret? Komparativ afnazificering i Tyskland efter Anden Verdenskrig

Hvad handler dit projekt om?

Historien kaster en lang skygge, der påvirker folks liv langt ind i fremtiden. Et af de bedste eksempler på dette er regimeovergange fra autokrati til demokrati, som ofte giver anledning til vanskelige spørgsmål om overgangsretfærdighed: Skal tilhængere af det tidligere regime straffes eller tilgives og reintegreres i det nye samfund? Mit projekt undersøger sådanne spørgsmål på baggrund af data fra 20 millioner afnazificeringsskemaer, som de allierede og Sovjetunionen distribuerede i Tyskland efter Anden Verdenskrig. Tyskerne skulle udfylde disse spørgeskemaer og give detaljerede oplysninger om blandt andet medlemskab af nazistiske organisationer og sociodemografi. Ved afslutningen af ​​screeningsprocessen blev hver person sorteret efter graden af medvirken til naziregimet og straffet derefter. Ved at indsamle store mængder individuelle data fra disse spørgeskemaer, vil jeg undersøge de langsigtede virkninger af afnazificeringsbeslutningerne på tyske individer, politik og økonomi efter krigen.

Hvordan opstod din interesse for dit forskningsfelt?

Før jeg kom til Danmark, var jeg forsker ved Institute for Advanced Study i Toulouse, et tværfagligt forskningscenter i Sydfrankrig. Sammen med kolleger inden for statskundskab, historie og økonomi begyndte vi at undersøge, hvorfor folk i Tyskland støttede naziregimet, set gennem spørgeskemaerne om afnazificering. Det næste logiske skridt var at spørge, hvad der skete med disse personer efter krigen. Blev de straffet eller skånet og genintegreret i samfundet? Som tysker har jeg også været naturligt interesseret i bedre at forstå eftervirkningerne af 2. verdenskrig og dens indflydelse på Tyskland og Europa efter krigen.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver ved dit projekt?

Den største udfordring er at indsamle storskala data fra millioner af historiske, digitaliserede afnazificeringsdokumenter. Tidligere ville dette have krævet omfattende, tidskrævende og dyr manuel dataindtastning. Derfor vil jeg bruge avancerede sprogmodeller og kunstig intelligens til at automatisere dataudtrækning. Den anden udfordring er at overbevise folk om, at tyskerne svarede sandfærdigt, da de udfyldte afnazificeringsskemaerne. Til trods for, hvad mange måske forestiller sig, er svarene faktisk overraskende præcise. For eksempel finder jeg, at under fem procent af respondenterne løj om deres medlemskab af Nazistpartiet. Denne lave løgn-rate skyldes formentlig, at de allierede kunne krydstjekke oplysningerne, offentliggøre eksempler på forfalskede spørgeskemaer og straffede løgnere med bøder, fængsel eller militærdomstol.

Hvilke perspektiver vurderer du selv, at din forskning på sigt kan have for det omgivende samfund?

Først og fremmest vil mit projekt give svar på langvarige spørgsmål om, hvordan regimeskift og overgangsretfærdighed påvirker individer, politik og økonomi. Implikationerne rækker potentielt ud over Tyskland: De kan hjælpe os med at forstå lignende sager, såsom sandheds- og forsoningskommissioner i Sydafrika efter apartheid eller juntaernes retssag i Argentina efter militærdiktaturet. Projektet opbygger desuden en ny database baseret på millioner af afnazificeringsspørgeskemaer på tværs af de allieredes besættelseszoner. Databasen bliver et betydeligt offentligt gode for forskere, journalister og privatpersoner, der er interesserede i Nazitysklands historie eller eftervirkningerne af Anden Verdenskrig.

Hvad vil det betyde for din forskerkarriere, at du indgår i Sapere Aude-programmet?

Jeg er taknemmelig og beæret over at modtage en Sapere Aude: DFF-Forskningsleder-bevilling. Bevillingen vil gøre det muligt for mig at sammensætte et stærkt, internationalt forskerteam til at tackle et vigtigt spørgsmål og tage min forskningsdagsorden til det næste niveau. Både projektet og anerkendelsen som Sapere Aude-modtager vil udvide min internationale forskningskarriere.