Marie-Pier Bergeron Boucher

Projekttitel

Lifespan inequalities and the role of social determinants of health: Going beyond life expectancy

Hvad handler dit projekt om?

Ikke alle lever så længe, som den forventede levetid antyder. I alle lande ser vi store forskelle i, hvor længe mennesker lever. Sociale determinanter for sundhed – såsom indkomst, uddannelse, bopæl og civilstand – spiller alle en rolle i at forme levetiden. Disse determinanter virker ikke isoleret, men interagerer på en kompleks måde, som vi stadig ikke forstår fuldt ud. De fleste studier ser kun på en eller to determinanter hver for sig, hvilket efterlader vigtige huller i vores viden. Dette projekt har til formål at lukke disse videnshuller ved at estimere og forudsige levetid på tværs af flere sammenhængende determinanter og vurdere, hvordan uligheder i levetid påvirker generelle dødelighedstendenser.

Hvordan opstod din interesse for dit forskningsfelt?

Siden min specialeafhandling her jeg været fascineret af spørgsmålet om, hvorfor mennesker lever længere over tid. Min tidlige forskning fokuserede på ændringer i alders- og dødsårsagsstrukturen samt på udviklingen af modeller til at forudsige, hvor længe vi kan leve, hvis de tidligere forbedringer fortsætter. I min postdoktorale forskning blev jeg i stigende grad interesseret i, hvordan disse fremskridt i levetid ikke deles ligeligt, hvilket fører til voksende uligheder i levetid mellem befolkningsgrupper samt ændringer i de overordnede dødelighedsmønstre og tendenser.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver ved dit projekt?

Kernen i mit projekt er at estimere levetiden for undergrupper af befolkningen, som deler flere identiske sociale karakteristika, for derved at opnå præcise levetidsestimater. Den største udfordring er, at pålidelige levetidsestimater er vanskelige at opnå for små populationer, såsom dem, der defineres af flere fælles karakteristika. For at imødekomme dette anvender jeg velafprøvede demografiske metoder til at rekonstruere dødelighedsmønstre, når data er ufuldstændige eller sparsomme. Denne tilgang gør det muligt at udarbejde langt mere detaljerede levetidsestimater end hidtil.

Hvilke perspektiver vurderer du selv, at din forskning på sigt kan have for det omgivende samfund?

Uligheder i levetid er den mest grundlæggende form for ulighed, da de truer selve retten til livet. De påvirker desuden andre sociale forskelle og skaber betydelige økonomiske og etiske udfordringer. For at kunne bekæmpe disse uligheder må vi først forstå deres omfang og de faktorer, der driver dem – og det er netop, hvad dette projekt bidrager til. Samtidig er levetidsestimater og -fremskrivninger afgørende på mange samfundsområder. Finansielle institutioner bruger dem til pensionsplanlægning, forsikringsselskaber til at fastsætte livrenter, sundhedsmyndigheder til at overvåge sundhedsuligheder og beslutningstagere til fx at fastlægge pensionsalder. At producere bedre og mere præcise levetidsestimater vil styrke beslutningsgrundlaget i hele samfundet.

Hvad vil det betyde for din forskerkarriere, at du indgår i Sapere Aude-programmet?

Sapere Aude-programmet giver mig en unik mulighed for at etablere en forskningsgruppe inden for et af mine kerneområder og udvide mit internationale netværk, hvilket vil styrke min forskningsprofil både nationalt og internationalt. At lede en forskningsgruppe vil desuden give mig mulighed for at vejlede ph.d.-studerende og postdocs samt udvikle vigtige ledelsesmæssige kompetencer.