DSTREAM: Disk Systems That are Replenished and Evolve through Accretion of Material
Den traditionelle forståelse af, hvordan stjerner og planeter dannes, bygger på idéen om, at en stjerne og dens protoplanetariske skive dannes ud fra kollapset af en isoleret, roterende sky af gas og støv. Millioner af år senere støder støv- og ispartikler sammen og danner gradvist planeter. I dag ved vi fra nye simuleringer og observationer, at planetdannelse ofte begynder tidligere, mens skiven stadig tilføres materiale via såkaldte “streamers” – store strømmer af gas og støv, der falder ind fra det omgivende miljø. Med DSTREAM vil vi undersøge, hvor udbredt disse streamers er, og hvordan de påvirker skivens udvikling og planetdannelsen. Ved hjælp af avancerede magnetohydrodynamiske simuleringer, vil vi modellere, hvordan stof falder ind på skiven og ændrer skivens egenskaber. Projektet bidrager med ny viden om, hvordan planetsystemer formes som en del af en større helhed – ikke som isolerede systemer, men som åbne og dynamiske i konstant udvikling.
Min interesse for mit forskningsfelt opstod af en dyb fascination af, hvordan vores eget solsystem engang blev til. Allerede som kandidatstuderende fik jeg mulighed for at se nærmere på forbindelsen mellem stjerner og planeter, da planeter dannes i skiver, som opstår som et biprodukt af stjernedannelse. I DSTREAM - som står for "Disk Systems That are Replenished and Evolve through Accretion of Material" - motiveres jeg især af ønsket om at forstå, hvordan det omgivende miljø påvirker og fornyer de skiver, hvor planeter dannes. Kombinationen af teoretisk modellering og observationer gør det muligt at afdække disse dynamiske og afgørende processer.
En central forskningsmæssig udfordring i projektet er at forstå, hvordan tilførsel af materiale påvirker udviklingen af planetdannende skiver. Dette kræver højopløselige simuleringer, hvor skalaer og fysiske processer spænder fra store molekylskyer til skivernes fine struktur. Perspektivet er, at vi med DSTREAM kan ændre den gængse opfattelse af skiver som isolerede systemer, og i stedet etablere en ny ramme, hvor skiver ses som dynamiske, åbne systemer. Det kan få stor betydning for vores forståelse af, hvornår og hvordan planeter dannes, og dermed for vores bredere viden om planetdannelse og solsystemers mangfoldighed.
Min forskning bidrager til en dybere forståelse af vores kosmiske oprindelse – hvordan stjerner, planeter og dermed potentielle værter for liv opstår. Det rummer et stærkt formidlingspotentiale og vækker bred samfundsinteresse, fordi det adresserer fundamentale spørgsmål om, hvor vi kommer fra. Derudover fremmer arbejdet teknologisk udvikling og metodeudvikling inden for dataanalyse og modellering, som kan have afledte anvendelser i andre videnskabelige og teknologiske felter. Endelig inspirerer forskningen næste generation af forskere og styrker den naturvidenskabelige dannelse i samfundet.
At indgå i Sapere Aude-programmet er et afgørende skridt i min forskerkarriere. Det giver mig mulighed for at konsolidere min uafhængighed som forsker og opbygge en stærk forskningsgruppe med fokus på de dynamiske processer, der former planetsystemer. Støtten giver den nødvendige ro og kapacitet til at forfølge ambitiøse idéer og styrke min internationale profil gennem samarbejder og synlighed. Samtidig baner det vejen for at søge større bevillinger og lede tværfaglige projekter, hvilket er afgørende for at etablere min forskningsgruppe i spidsen inden for modellering af samspillet mellem stjerne- og planetdannelse.
Københavns Universitet, Niels Bohr Institut
Astrophysics
København V
Wittekind Gymnasium Lübbecke (Tyskland)
Måske kan man sige, at kombinationen af nysgerrighed og stædighed til en vis grad altid har været min drivkraft – både i min forskning og i min tilgang til livet generelt. Jeg kommer hverken fra en akademisk familie eller fra Danmark, så det føles til tider næsten uvirkeligt at stå på Niels Bohr Instituttet og arbejde med fundamentale spørgsmål om, hvordan vores solsystem blev til. Det er vigtigt for mig, at forskning ikke kun er for de få, og jeg håber at kunne bidrage til at gøre videnskab mere åben og inkluderende. Uden for arbejdet finder jeg glæde i hverdagslivet, i samværet med min familie (jeg blev far for første gang i år) og i at være aktiv og nysgerrig – også uden for universitetet og computeren.