Nicklas Brustad

Projekttitel

Infectious Disease Proneness in Childhood: Characterization towards prevention

Hvad handler dit projekt om?

Hvorfor rammes nogle småbørn af mange infektionssygdomme, mens andre næsten går helt fri? Det er stadig et ubesvaret spørgsmål – men et yderst vigtigt et, da vi ved, at hyppige infektioner tidligt i livet kan øge risikoen for en række andre sygdomme senere. Min ambition er at finde en forklaring på dette fænomen ved at undersøge tidlige værts- og miljøfaktorer, kortlægge sygdomsforløb og blotlægge potentielle protein-, metabolit- og immunforsvarsmarkører for infektionssygdomme i barndommen. Herefter vil jeg teste disse biomarkører i et laboratorium for at blive klogere på de biologiske mekanismer.

Mit Sapere Aude-projekt er baseret på to danske, en svensk og en amerikansk fødselskohorte og vil omfatte data på mere end 2000 børn. Jeg har samlet et stærkt internationalt hold af samarbejdspartnere fra Harvard University, Karolinska Institutet, og Imperial College London og jeg håber, at projektet vil resultere i en dybere forståelse af infektionssygdomsmønstre hos børn med det formål, at vi kan komme nærmere en personlig forebyggelsesstrategi.

Hvordan opstod din interesse for dit forskningsfelt?

Min ph.d. omhandlede småbørnsastma i førskolealderen og, hvordan man ved at intervenere allerede under graviditeten med simple kosttilskud kunne se forebyggende effekter på udviklingen af astmasymptomer hos nyfødte børn. Jeg kunne samtidig se, at der var individuelle effekter af interventionerne. Da astmasymptomer i de første leveår ofte er forårsaget af luftvejsinfektioner, og vi tidligere har vist, at luftvejsinfektioner står for knap 80% af den almene infektionsbyrde i den tidlige barndom, var det nærliggende at dykke ned i samspillet mellem tidlige miljøeksponeringer, lungefunktionsudvikling og senere luftvejsinfektionsbyrde. Vi har et helt unikt set-up, hvor 700 børns forældre har ført dagbog over barnets infektionssymptomer fra fødslen og frem til 3-årsalderen. For hver eneste dag. Med den kæmpe indsats fra familierne ser jeg det lidt som en pligt, at vi gør alt, hvad vi kan for at blive klogere på, hvorfor nogle børn rammes hyppigere af infektioner, samt undersøge hvilke markører der eventuelt kan prædiktere den individuelle infektionstilbøjelighed, så vi i nær fremtid kan forebygge infektionsrisikoen hos disse børn.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver ved dit projekt?

Perspektiverne er i min optik mange. Kan vi identificere helt konkrete påvirkninger, der øger risikoen for infektionstilbøjeligheden i barndommen? Og som måske kun gælder for nogle med en helt særlig blodprofil? Kan vi berolige forældrene til de børn, der pådrager sig mange infektioner tidligt i livet med, at det vil gå over? Kan vi pege på specifikke proteiner eller metabolitter i blodet og sige, at de har en beskyttende eller prædisponerende effekt på senere infektionstilbøjelighed? Dette er blot nogle af de spørgsmål, jeg vil forsøge at besvare i mit Sapere Aude-projekt. En udfordring kan være, at vi ikke finder nogle lovende sygdomsmarkører, men det er jeg faktisk ikke så bekymret for. Jeg har tidligere påvist resultater der indikerer, at et specifikt protein målt under graviditeten ser lovende ud i forebyggelsesøjemed. Det er blandt andet det protein vi skal teste i eksperimentelle modeller - forhåbentlig i samspil med en lang række andre lovende proteiner baseret på større datasæt og de fund, der fremkommer af mit projekt.

Hvilke perspektiver vurderer du selv, at din forskning på sigt kan have for det omgivende samfund?

Infektioner i de første leveår er noget, der rammer alle. Nogle mere end andre. I et tidligere studie har vi vist, at gennemsnitsantallet af de mest hyppige infektioner – alt fra akut mellemørebetændelse til lungebetændelser og maveinfektioner – er 16 infektioner per barn fra fødslen og frem til 3-års alderen. Infektioner hos småbørn er forbundet med sygedage både for det enkelte barn men også forældrene, samtidig har den samlede infektionsbyrde vist at disponere for anden sygdom senere i livet f.eks. astma, allergi og udviklingsforstyrrelser. Hvis vi kan blive klogere på mekanismerne bag og udvikle en forebyggelsesstrategi, der kan nedsætte antallet af infektioner i den tidlige barndom vil det både være gavnligt for det enkelte barn, småbørnsforældrene og samfundet som helhed.

Hvad vil det betyde for din forskerkarriere, at du indgår i Sapere Aude-programmet?

At modtage en Sapere Aude-bevilling er først og fremmest en stor personlig anerkendelse. Det motiverer mig enormt meget til at fortsætte mit arbejde med at blive klogere på, hvordan vi kan fremme sygdomsforebyggelse hos børn. Jeg er uddannet læge og har en KBU, der giver tilladelse til selvstændigt virke, men allerede dagen efter den kom i hus, begyndte jeg mit ph.d.-forløb og har ikke kunnet slippe forskningen siden - først i en efterfølgende post doc og herefter seniorforskerstilling. Det er nu snart 8 år siden. Bevillingen giver mig en ro og en tro på, at det arbejde jeg og mine kollegaer udfører hver dag, har en vigtig plads og er på et højt internationalt forskningsmæssigt niveau. Helt konkret medfører Sapere Aude-bevillingen, at jeg kan etablere mig som forskningsleder, afprøve mine idéer og udvikle mit internationale videnskabelige netværk.