Olga Garmash

Projekttitel

Biologisk materiale som kilde til reaktive organiske kvælstofgasser i atmosfæren

Hvad handler dit projekt om?

Havets overflade er rig på biologisk organisk materiale. Jeg er interesseret i, hvordan organiske biomolekyler, især dem, der indeholder kvælstofatomer, kan komme fra havet og op i luften. Vi vil udføre eksperimenter i laboratoriet og i den virkelige atmosfære og teste tidligere oversete frigørelsesmekanismer fra havsprøjt. Tilstedeværelsen af organiske molekyler over fjerne oceaner er ekstremt interessant, fordi de kan reagere og danne aerosolpartikler. Disse partikler kan påvirke klimaet, da de absorberer og reflekterer sollys, men også fordi de er helt nødvendige for at danne skyer. Derfor vil mit projekt hjælpe med at forstå sammenhængen mellem oceaner, skyer og klima.

Hvordan opstod din interesse for dit forskningsfelt?

Selvom jeg er vokset op i en by, har jeg altid været meget tæt på naturen. Det motiverede mig til først at tage en bachelorgrad inden for et miljøområde og derefter en kandidatgrad i atmosfæriske videnskaber. Jeg lærte hurtigt, at atmosfærisk videnskab ikke kun handler om at forudsige vejret, men også om mikroskopiske processer, der gør vores luft åndbar og vores planet beboelig. Faktisk stod det klart, at der stadig var meget, vi ikke vidste om luften. Under min ph.d. studerede jeg atmosfæriske oxidationsprocesser, og hvordan de påvirker dannelsen af aerosolpartikler. Jeg indså hurtigt, at vi er nødt til at arbejde i krydsfeltet mellem fysik og kemi (og nogle gange også biologi) for at få en omfattende forståelse af luften og klimaet. At arbejde inden for flere naturvidenskabelige områder giver næring til min livslange nysgerrighed om, hvordan alting fungerer.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver ved dit projekt?

Projektets undersøgende karakter udgør den største videnskabelige udfordring. Vi vil træde ind i det ukendte og arbejde på at identificere de reaktive organiske biomolekyler, der udsendes fra havene. Baseret på vores hypoteser vil vi teste forskellige frigørelsesmekanismer fra havgus og er klar til at få uventede resultater. At opdage reaktive organiske arter er også en stor instrumentel udfordring, da der dannes tusindvis af forskellige typer molekyler, som derefter hurtigt reagerer væk. Derfor vil vi karakterisere og bruge en meget følsom massespektrometrimetode i dette projekt. Alt i alt er jeg overbevist om, at de mekanismer, vi afdækker, også vil være relevante for biologisk materiale i andre miljøer end den fjerne havatmosfære.

Hvilke perspektiver vurderer du selv, at din forskning på sigt kan have for det omgivende samfund?

Der er en massiv indsats i det videnskabelige samfund for at give samfundet nøjagtige forudsigelser af det fremtidige klima. Den største usikkerhed i disse forudsigelser kommer fra samspillet mellem aerosolpartikler og skyer. Dette projekt vil undersøge nye processer, der kan danne aerosolpartikler i den fjerne havatmosfære. I klimasammenhæng vil dette give yderligere viden om, hvordan lyse havskyer dannes over den mørke havoverflade. Vi vil identificere og tælle mængden af reaktive organiske molekyler og studere de fysiokemiske processer for deres frigivelse i detaljer. Ved at beskrive endnu ukendte kilder til partikler vil vi øge vores fysiske forståelse af klimasystemet og forbedre vores klimamodeller.

Hvad vil det betyde for din forskerkarriere, at du indgår i Sapere Aude-programmet?

Sapere Aude-programmet vil spille en central rolle i etableringen af min forskningsgruppe med fokus på eksperimentel atmosfærisk kemi. Med denne "vov at vide"-bevilling vil min gruppe få momentum ved at tilføje en postdoc og en ph.d.-studerende, som vil arbejde med tidligere oversete processer inden for atmosfærisk kemi. Det vil også give mig mulighed for at udvide mit videnskabelige netværk gennem internationale samarbejder og få ledererfaring. Jeg ser frem til at uddanne den næste generation af fremragende unge forskere og bidrage til vores viden om den rolle, som udledninger fra havet spiller i klimasystemet.