Rasmus Kock Flygaard

Forskningsleder

 

Projekttitel

Functional and Structural Consequences of Defect Mitochondrial Cardiolipin

Hvad handler dit projekt om?

Alt liv har brug for energi for at kunne eksistere, og inde i menneskets celler findes der en masse små energifabrikker kaldet mitokondrier, som har det primære formål at levere den energi, der skal til, for at vi kan være i live. Selvom mitokondrier nu til dags er en del af os mennesker, så var de engang selv bakterier, og vi har blandt andet nedarvet et bakterielt molekyle, der hedder cardiolipin. Det er et membranmolekyle, som er helt essentielt for, at mitokondrierne kan lave den energi, de skal. I mit projekt vil jeg undersøge, hvordan cardiolipin bliver klargjort til at understøtte denne energiproduktion, ligesom jeg vil undersøge sygdomstilfælde, hvor cardiolipin ikke fungerer som det skal, og hvilke konsekvenser det har for energiproducerende proteinkomplekser i mitokondrierne.

Hvordan opstod din interesse for dit forskningsfelt?

I gymnasiet havde jeg en meget inspirerende biologilærer, der pegede mig i retningen af molekylærbiologien. På universitetet havde jeg igen nogle fantastiske undervisere, der introducerede mig til den disciplin, der hedder strukturbiologi, som handler om, hvordan biologiske molekyler er opbygget på atomart niveau og oftest virker til at forklare, hvordan bestemte biologiske funktioner fungerer. Det fascinerer mig helt vildt. Udviklingen inden for strukturbiologien gør det gradvist muligt at studere svære eller komplicerede systemer, hvor svarerne fra eksperimenterne udvider vores forståelse af molekylærbiologien, men også muliggør, at vi kan stille nye, endnu svære spørgsmål. Det kan man godt blive lidt afhængig af.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver ved dit projekt?

En af udfordringerne i mit projekt er, at de prøver vi gerne vil studere strukturerne af, helst skal være så homogene som muligt. Hvis prøverne er for heterogene, kan det blive meget komplekst at analysere strukturerne, eller måske endda ikke muligt. En anden udfordring er, om proteinkomplekserne fra sygdomstilfælde er stabile nok til at kunne analyseres strukturelt, eller om prøven falder fra hinanden inden. Her kan det blive nødvendigt at lave strukturstudierne inde i selve mitokondrierne, hvilket ikke er helt trivielt. Perspektiverne ved et grundforskningsprojekt som dette er, at vi lærer noget vigtig om mennesket biologi, hvordan molekyler fungerer, men også hvad det er, som går galt under sygdom. Den viden kan andre måske bruge til videre studier i, hvordan en sygdom måske kan behandles i fremtiden.

Hvilke perspektiver vurderer du selv, at din forskning på sigt kan have for det omgivende samfund?

Det at udvide vores forståelse og indsigt i, hvordan mitokondrier fungerer, både i sundhed og sygdom, er et vigtigt bidrag for fremtiden. Mitokondrier er utrolig vigtige og centrale aktører i mange forskellige sygdomme, der kan ramme mennesker, hvor cardiolipins rolle enten er ukendt eller meget lidt belyst. I takt med, at mennesker generelt også bliver ældre, vil der i fremtiden også komme endnu mere fokus på mitokondrier i alders-relateret forskning, og her vil viden og forståelse om cardiolipins vigtighed i forskellige processer blive meget værdifuld.

Hvad vil det betyde for din forskerkarriere, at du indgår i Sapere Aude-programmet?

For det første er det en stor ære at modtage en Sapere Aude: DFF-Forskningsleder-bevilling, som jeg er meget taknemmelig for. Det muliggør, at jeg kan udvide min forskningsgruppes fokus af cardiolipin-studier, som ellers ikke ville være muligt. Dernæst giver bevillingen mulighed for, at jeg kan rekruttere flere unge forskere til min gruppe, og forhåbentlig inspirere dem til at blive så fascinerede af cardiolipin, at de vil tage det med videre i den retning, de måtte bevæge sig.

Lidt om mennesket bag forskeren

Jeg bor i Aarhus sammen med min hustru og vores gravhund. Jeg nyder at lave havearbejde: Der er noget afslappende og afkoblende over at bruge en masse energi på at plante og så ting, for så senere at kunne høste det til eget forbrug. Derudover bruger jeg gerne hele weekender på projekter i køkkenet, eller ud at finde nye vandreruter i den danske natur sammen med familien. Fra slut oktober til juni bliver det også til en del vågne nætter for at følge med i basketball fra den amerikanske liga. Go Timberwolves.