Troels Pank Arbøll

Projekttitel

From Catastrophe to Culture: Understanding Epidemics in Ancient Mesopotamia

Hvad handler dit projekt om?

Dette projekt vil for første gang skabe en tidlig epidemisk tidslinje baseret på kilder fra oldtidens Mesopotamien (det moderne Irak og Syrien). Projektet undersøger, hvad der gik forud for oldtidens epidemier, hvordan udbrud spredte sig, hvordan samfund og magthavere reagerede, samt hvilken indvirkning epidemierne havde efterfølgende på datidens kulturer gennem ca. 2000 års nedskreven historie. Med en holistisk tilgang, der bygger på systematisk analyse af kileskrifttekster skrevet på lertavler og arkæologiske levn fra det 3. til det 1. årtusinde f.v.t., vil projektet undersøge seks epidemiske casestudies. Målet er at kaste nyt lys over, hvordan oldtidens samfund og kulturer håndterede og bearbejdede epidemiske katastrofer. Gennem tværfaglige samarbejder, bl.a. med grundforskningscenteret PandemiX, vil projektet bidrage med fornyet historisk dybde til studiet af menneskets epidemihistorie.

Hvordan opstod din interesse for dit forskningsfelt?

På faget assyriologi studerer vi verdens første skriftsprog kaldet kileskrift, samt de kulturer, der benyttede denne skrift i oldtidens Mesopotamien fra ca. 3200 f.v.t.–80 e.v.t. Siden min afhandling har jeg arbejdet med datidens læger, sygdomsopfattelse, spredning af dårligdomme, dæmoner, helbredende ingredienser og overførslen af viden. Da jeg var i lockdown under COVID-19 i England, greb jeg muligheden for at undersøge epidemier i oldtidens Mellemøsten, og jeg opdagede til min overraskelse, at forskningsfeltet aldrig var blevet systematisk udforsket. Projektet udspringer af et ønske om at udnytte det omfangsrige kildemateriale fra Mesopotamien til at forstå, hvordan epidemiske sygdomme tidligere har påvirket og formet kulturer og samfund.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver ved dit projekt?

Ethvert ambitiøst projekt stiller spændende og komplekse forskningsspørgsmål. I dette projekt skal vi for eksempel kigge nærmere på de betegnelser for epidemiske udbrud, hvoraf flere stadig kræver grundig analyse for at forstå de præcise nuancer. For at opnå en helhedsforståelse af oldtidens epidemier kombinerer projektet forskellige metodiske tilgange, herunder filologisk og arkæologisk analyse af tekster og udgravninger, tidligere studier af oldtids-DNA samt brugen af epidemiologiske modeller til at estimere smitsomme sygdommes spredning. Perspektivet er at skabe den første epidemiske tidslinje for den dybe oldtid og etablere en ny helhedsforståelse af, hvordan epidemier opstod, spredte sig og blev oplevet i oldtidens Mesopotamien. Projektets sigter mod at danne grundlaget for et nyt forskningsfelt inden for den tidligste medicin- og epidemihistorie, forankret i dansk assyriologi.

Hvilke perspektiver vurderer du selv, at din forskning på sigt kan have for det omgivende samfund?

Hvis vi vil forstå, hvordan bymennesker bedst imødegår, lever med og kommer helskinnet igennem fremtidens epidemier, så må vi – som ved moderne smitteopsporing – identificere den urbane patient 0 og genskabe menneskets samliv med epidemier derfra. Da mennesker for første gang formede verdenshistoriens tidligste storbyer i oldtidens Mesopotamien i det fjerde årtusinde f.v.t., blev smittespredning accelereret med en hidtil ukendt fart. Samfundet var pludselig præget af konstant og tæt social kontakt. Ved at afdække, hvordan disse tidlige bysamfund reagerede på og overvandt smittesomme sygdomsudbrud, tilbyder projektet et unikt historisk perspektiv på fremtidens sundhedskriser. Projektet vil styrke forståelsen af epidemiers sociale og kulturelle konsekvenser, og det sigter mod bred akademisk indflydelse med levende formidling til den brede offentlighed.

Hvad vil det betyde for din forskerkarriere, at du indgår i Sapere Aude-programmet?

En Sapere Aude: DFF-Forskningsleder-bevilling vil være et afgørende skridt fremad i min forskerkarriere, og den giver mig mulighed for at samle og opbygge en stærk forskergruppe bestående af to postdocs fra fagene assyriologi og Mellemøstens arkæologi. Projektet vil betydeligt styrke min rolle som forskningsleder og placere dansk assyriologi i front internationalt indenfor oldtidshistorisk epidemiologisk forskning. Ydermere vil projektet styrke fagmiljøet på faget i Danmark. Bevillingen muliggør, at jeg kan få den stærkest mulige profil til at lede fremtidig forskning i oldtidsepidemier og drive feltet fremad med mine to postdocs. Endelig vil projektet give mig den nødvendige frihed til at udvikle nye tværfaglige metoder, som både styrker mit felt og øger assyriologis relevans.