Anna Zamm

Projekttitel

Hvordan formår mennesker at forudsige sociale partneres handlinger?

Hvad handler dit projekt om?

Koordination er afgørende for menneskets sociale liv gennem hele livet; det gør det muligt for børn at skiftes, når de leger, for forældre at tage sig af deres børn i fællesskab og for professionelle samarbejdspartnere at arbejde mod fælles mål. Kernen til vellykket koordination er evnen til at forudsige andres handlinger, hvilket gør os i stand til at forudse, hvornår og hvordan vi skal reagere. Ikke alle sociale partnere er dog lige forudsigelige; nogle er lette at koordinere med, mens andre er langt mere udfordrende. Dette projekt undersøger, hvordan vores følsomhed over for, hvor forudsigelige vores sociale partnere er, påvirker vores evne til at koordinere med dem, og hvornår i vores opvækst denne følsomhed opstår.

Hvordan opstod din interesse for dit forskningsfelt?

Mærkeligt nok udsprang min interesse for den kognitive neurovidenskab bag social interaktion af mit tidligere liv som fløjtenist på konservatoriet. At spille musik sammen med andre kræver en usædvanlig præcis koordination, men det er samtidig utroligt givende, når det lykkes. Jeg blev fascineret af de hjernemekanismer, der gør dette muligt. Det førte til, at jeg stiftede bekendtskab med psykologi og kognitionsvidenskab på det universitet, der var tilknyttet mit konservatorium, og i sidste ende valgte forskervejen frem for en musikkarriere. Efter endt uddannelse bekræftede arbejdet i et laboratorium for musikneurovidenskab mig i, at jeg ville være forsker på fuld tid. Jeg tog derefter en ph.d.-grad ved McGill University i Canada med fokus på den kognitive neurovidenskab bag musikalsk interaktion. Siden da har jeg udvidet mit forskningsfelt til at undersøge menneskets bemærkelsesværdige – og stadig ikke fuldt forståede – evne til at koordinere sine handlinger med andre.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver ved dit projekt?

Mit projekt behandler et centralt spørgsmål inden for socialkognitiv neurovidenskab: Hvordan er handlingsforudsigelse forbundet med vellykket social koordination? Selvom evnen til at forudsige handlinger i vid udstrækning anses for at være afgørende for fælles handling, ved vi kun lidt om, hvorvidt vi er særligt følsomme over for, hvor forudsigelige vores sociale partneres handlinger er, sammenlignet med andres. Mit projekt søger at udfylde dette videnshul ved hjælp af metoder fra adfærds- og kognitiv neurovidenskab for at undersøge, om en sådan partnerspecifik følsomhed eksisterer, og hvordan den kan bidrage til vellykket koordination. En udviklingsrelateret komponent vil undersøge, om denne følsomhed opstår allerede i spædbarnsalderen. Ved at undersøge, om handlingsforudsigelse formes af, hvem vi interagerer med, tilbyder projektet et nyt perspektiv på mekanismerne og den udviklingsmæssige oprindelse af menneskelig koordination.

Hvilke perspektiver vurderer du selv, at din forskning på sigt kan have for det omgivende samfund?

Videnskabeligt set vil mit projekt give ny indsigt i de adfærdsmæssige og neurale mekanismer, der understøtter succesfuld social koordination, og fastslå, om disse mekanismer opstår tidligt i vores udvikling. Vanskeligheder med social koordination påvirker mange mennesker, herunder personer med udviklingsmæssige eller kliniske tilstande, der involverer socialmotoriske udfordringer. Disse vanskeligheder kan forstyrre den daglige sociale interaktion og bidrage til isolation og ensomhed. På længere sigt kan en forståelse af de mekanismer, der ligger til grund for vellykket koordination, bidrage til udviklingen af nye tilgange til at identificere vanskeligheder med social koordination og udvikle målrettede interventioner. Projektet kan dermed bidrage til at forbedre social forbindelse og trivsel blandt mennesker, der har svært ved at koordinere med andre.

Hvad vil det betyde for din forskerkarriere, at du indgår i Sapere Aude-programmet?

Jeg er utroligt beæret over at modtage en Sapere Aude: DFF-Forskningsleder-bevilling. Den vil gøre en enorm forskel for min karriere, da den giver mig mulighed for at etablere en selvstændig forskningsgruppe i Danmark og arbejde videre med et projekt, der udgør et naturligt og vigtigt næste skridt i min forskning. Bevillingen giver mig også mulighed for at etablere nye samarbejder med forskere inden for udviklingsneurovidenskab og udvide mit arbejde til at omfatte, hvordan evnen til forudsigelser i fælles handlinger udvikles. Gennem samarbejder med etablerede forskere og uddannelse af yngre forskere, vil bevillingen styrke mine forskningsnetværk – både nationalt og internationalt – samtidig med at det vil styrke min udvikling som forskningsleder. Jeg er dybt taknemmelig for denne mulighed og for, at Aarhus Universitet tilbyder et støttende miljø til gennemførelsen af projektet.