Chiara Spinazzi-Lucchesi

Projekttitel

Exploiting Nature: Plant Fibre Technologies and Economies in Ancient Egypt

Hvad handler dit projekt om?

Når vi tænker på det gamle Egypten, ser vi pyramider, templer og mægtige statuer for os. Men en stor del af dagliglivet var ikke bygget af sten, men af plantefibre. Takket være Egyptens tørre ørkenklima har genstande, som normalt ikke bevares over tid (kurve, reb, sandaler og fine linnedtekstiler) overlevet i over tre tusind år.  

At producere så enorme mængder tekstiler og genstande var ingen enkel opgave. Det krævede ikke blot dygtige håndværkere, men også frugtbart land og vand-ressourcer, der samtidig var nødvendige for at dyrke mad. Det rejser et interessant spørgsmål: hvordan balancerede de gamle egyptere produktionen af fibre med behovet for at brødføde dem selv og husdyr?  

Med Deir el-Medina som udgangspunkt, en arbejderlandsby nær Luxor, undersøger projektet, hvilke planter der blev brugt, hvordan fibrene blev forarbejdet, og hvem der var involveret i at dyrke og fremstille dem.

Hvordan opstod din interesse for dit forskningsfelt?

Siden jeg var barn, har jeg altid været fascineret af gamle genstande – fra fossiler til dinosaurer og til sidst det gamle Egypten. Det, der interesserer mig mest, er, hvordan mennesker levede i hverdagen, og hvordan de genstande, de brugte, blev fremstillet. Tekstiler var grundlæggende i det oldtidsliv – fra de fineste stoffer lavet til faraonerne til det simpleste tøj brugt af almindelige mennesker, men også genstande til hjemmet og til arbejde. At rekonstruere, hvor meget tid og ressourcer det tog at fremstille noget, vi i dag køber med et enkelt klik, sætter os i stand til at forstå, hvorfor den industrielle revolution netop begyndte med tekstilproduktion.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver ved dit projekt?

For at forstå, hvor mange ressourcer der var nødvendige for at fremstille et tekstil eller en kurv, skal vi først identificere, hvilke fibre der blev brugt – hør, palme eller papyrus? – og hvordan de blev forarbejdet. Dette giver os mulighed for at rekonstruere, hvor disse planter kunne vokse, og hvilke vand- og jordforhold de krævede. Vi vil derefter kombinere disse oplysninger med oldtid tekster for at forstå, hvordan fibre kom til Deir el-Medina, og om templer eller paladser var involveret i deres distribution. Som en del af projektet indgår også eksperimentel arkæologi: en specialiseret spinder og væver vil rekonstruere oldtid tekstiler for at hjælpe os med at forstå, hvordan de blev fremstillet, og hvor meget tid, fibre og vand deres produktion faktisk krævede.

Hvilke perspektiver vurderer du selv, at din forskning på sigt kan have for det omgivende samfund?

I dag er modeindustrien en af de mest forurenende i verden, og behandlingen af plantefibre har været et miljøproblem i århundreder. Men det er ikke nye udfordringer. Det gamle Egypten måtte producere tekstiler, reb og kurve til et helt samfund inden for et et begrænset landområde, samtidig med at befolkningen skulle ernæres fra den samme jord og det samme vand. At forstå, hvordan de forvaltede disse konkurrerende krav, giver et konkret historisk perspektiv, der er direkte relevant for, hvordan vi i dag tænker på bæredygtig tekstilproduktion.

Hvad vil det betyde for din forskerkarriere, at du indgår i Sapere Aude-programmet?

Sapere Aude-bevillingen vil give mig mulighed for at opbygge min egen forskningsgruppe og positionere mig inden for et vigtigt og stort set uudforsket del af egyptologien og oldtidens økonomiske historie. Min vision er at etablere et hold, hvis  styrke ligger i evnen til at kombinere arkæobotaniske, tekstlige og eksperimentelle data for at rekonstruere, hvordan oldtidssamfund forvaltede planteressourcer. Bevillingen vil give mig mulighed for at konsolidere min nuværende position inden for et voksende felt og vil skabe et stærkt grundlag for fremtidige ansøgninger, da de metoder og modeller, der udvikles her, har potentiale til at generere vigtig viden om oldtidens jord- og vandforvaltning.