Fælles udvikling af flerdimensionelle grænseflader til tyndfilms-solceller - MultiDCell
Tyndfilms-solceller kan være lette, fleksible og fremstillet af materialer, der findes i rigelige mængder, men deres effektivitet er stadig begrænset af energitab ved grænsefladerne i enheden. Hvordan kan vi opnå en effektivitet i omdannelsen af lys til elektricitet på over 10% og dermed nærme os den teoretiske grænse, som ligger på over 28%? Dette projekt vil udvikle en ny solcellearkitektur, der kombinerer tre typer dimensionelle nanomaterialer: kvantepunkter – 0D, antimonchalkogenider – kvasi-1D og ultratynde 2D-lag. Hvert materiale har en specifik rolle: at styre krystalvækst, transportere elektriske ladninger og reducere defekter. Ved at kombinere systematiske eksperimenter og materialekarakterisering med teoretisk modellering vil vi identificere, hvordan disse grænseflader påvirker ladningstransporten og solcellernes ydeevne. Det langsigtede mål er at muliggøre mere effektive, stabile og bæredygtige tyndfilms-solceller, som ikke kun kan bruges til udendørs, men også til indendørs IoT-applikationer.
Min interesse for fysik opstod i gymnasiet efter en inspirerende første time hos en fysiklærer, der fyldte klasseværelset med demonstrationer og eksperimenter. Den oplevelse gav mig lyst til at blive videnskabsmand. Min bedstefar, den eneste ingeniør i min familie, inspirerede også min nysgerrighed omkring, hvordan ting er lavet, og hvordan materialer fungerer, hvilket senere førte mig mod materialevidenskab. Under min kandidat-, ph.d.- og postdoktorale uddannelse blev jeg fascineret af nanomaterialer, såsom nanotråde og nanopartikler, fordi deres egenskaber kan tilpasses ved at kontrollere deres struktur, overflader og grænseflader. Hvor fantastisk er det ikke, at små nanostrukturer kan bruges som byggesten til meget forskellige enheder, fra sensorer og elektroder til energilagrings- og energikonverteringssystemer. Dette bragte mig naturligt tættere på bæredygtige energiteknologier, især solceller. Ydelsestab i sådanne enheder motiverede mig til at kombinere nanomaterialevidenskab med solceller ved hjælp af præcis grænsefladeteknik og min brede forudgående viden inden for området.
En af de største videnskabelige udfordringer er at kontrollere, hvad der sker ved grænsefladerne i nanoskala mellem lagene i en tyndfilmsolcelle. Disse grænseflader indeholder ofte defekter, hvor elektriske ladninger rekombinerer, før de kan opsamles som elektrisk strøm, hvilket begrænser enhedens effektivitet. I dette projekt vil vi teste, om nanomaterialer med forskellige former, størrelser og dimensioner sammen kan løse dette problem: kvantepunkter vil styre væksten af lysabsorberen med effektive veje for ladningstransport, og transportlag vil passivere defekter. Det centrale perspektiv er ikke kun at forbedre solcellens ydeevne, men at forstå, hvorfor den forbedres, ved at sammenkæde grænsefladestruktur, ladningstransport og enhedens effektivitet.
På lang sigt kan dette projekt bidrage til billigere, lettere og mere bæredygtige solenergiteknologier. Tyndfilms-solceller kan potentielt fremstilles med mindre materiale og energi end konventionelle silicium-solceller, men deres effektivitet og stabilitet skal forbedres, før de kan blive bredt konkurrencedygtige. Ved at forstå, hvordan grænseflader styrer tab i en tyndfilms-solcelle, kan dette projekt levere designprincipper til fremstilling af bedre enheder af materialer, der findes i rigelige mængder på jorden. Hvis det lykkes, kan den opnåede viden understøtte udviklingen af stabile tyndfilms-solceller til bygninger og letvægtselektronik, hvilket vil bidrage til at fremskynde overgangen til vedvarende energi.
Sapere Aude-programmet vil udgøre et afgørende skridt i min karriere. Det vil give mig mulighed for at etablere en selvstændig forskningsretning inden for tyndfilms-solceller, opbygge mit eget lille forskerteam og udvikle den videnskabelige ledelse for et team bestående af yderligere én ph.d.-studerende (ud over den nuværende) og én postdoc under min direkte vejledning. Jeg skal skifte til en professorstilling inden for materialevidenskab til energiteknologier ved afslutningen af mit DTU Tenure Track-program. Bevillingen vil også give mig frihed til at forfølge en idé med høj risiko og højt udbytte, som ikke kan realiseres fuldt ud uden et sådant uafhængigt projekt. Det vil også hjælpe mig med at positionere mig internationalt som en førende forsker inden for bæredygtige energimaterialer gennem de foreslåede samarbejder.
Danmarks Tekniske Universitet
Materialevidenskab og -teknik til energiomdannelse: nanomaterialer, halvlederfysik, materialevidenskab og solceller
Jeg flyttede til Danmark sammen med min mand, og vi fik en lille toy-puddel, som også er blevet en del af vores danske eventyr. Min passion for materialer har givet mig mulighed for at bo, arbejde og opleve forskningskulturer i Spanien, Finland, USA, Schweiz og Japan; jeg er en ægte international forsker. Uden for laboratoriet nyder jeg at fotografere, filme, male og lave digital kunst. Disse kreative interesser hænger tæt sammen med min opfattelse af videnskab: som en måde at observere detaljer, finde mønstre og formidle skønheden i komplekse systemer, der ikke er synlige for det blotte øje. På et personligt plan vil jeg gerne dedikere dette projekt til min bedstefar, der som den første vækkede min nysgerrighed for videnskab, da jeg var barn.
Høje-Taastrup
Skolkovo Institute of Science and Technology