Prehistoric Plague as a Reset Mechanism for Civilisation
Mit projekt handler om, hvordan den forhistoriske form for pest formede vores fælles forhistorie. For 5000 år siden forsvandt store dele af den lokale befolkning på tværs af Nordeuropa af ukendte årsager. Dette befolkningskollaps blev efterfulgt af nye migrationer ind i Europa fra øst, af en gruppe mennesker som i dag kaldes Yamnaya-folket. Ny forskning har vist at en tidlig form for pest bredte sig i Europa på samme tidspunkt som denne befolkningsomvæltning. Men det er stadig uklart, om denne pestform var harmløs som visse af dens moderne søster-arter, eller om den havde potentialet til at forårsage dødelige pandemier, som kunne udrydde hele befolkninger. Gennem DNA-analyser af Nordeuropæiske skelletter fra tiden lige omkring denne befolkningsomvæltning vil jeg i mit projekt svare på, hvor dødelig den forhistoriske pest egentlig var. Jeg vil komplimentere disse analyser med andre data fra pollen-analyser og kulstof-14-dateringer, der kunne indikere et befolkningskollaps, for, for første gang, at måle den effekt som pesten havde på befolkningen i stenalderen.
Jeg har altid haft en vis dualitet i min faglige interesse, og selvom jeg læste molekylær biomedicin på universitetet, overvejede jeg at droppe ud for at læse arkæologi. Heldigvis fandt jeg ud af, at der findes et forskningsfelt, forhistorisk DNA, som bruger metoderne fra naturvidenskaben til at svare på spørgsmål indenfor arkæologien. Derfor kontaktede jeg en af forskerne, som dengang var en del af Statens Naturhistoriske Museum, for at høre om der var nogle ledige specialeprojekter. Jeg endte med at skrive speciale om DNA fra grønlandske køkkenmøddinger, og har ikke set mig tilbage siden!
Det helt store spørgsmål indenfor forskning i forhistorisk pest er om folk virkelig døde af sygdommen, eller om den bare var en harmløs bakterie som udgjorde en del af fortidsmenneskerne naturlige mikrobiom. Der findes en række indikatorer som peger i retning af, at den nok ikke var helt uskadelig, men når alt kommer til alt, er det svært at bevise. Hvis man stod med en ukendt moderne sygdom, ville man nok undersøge den i laboratoriet for at måle hvor 'farlig' den var. Men da der er nogle ret alvorlige etiske overvejelser at gøre sig før man vækker en 5,000 år gammel pestform til live igen, har vi ikke den mulighed. Den løsning, jeg foreslår, er at kigge andre steder hen, i arkæologien, for at se, om vi kan finde tegn på befolkningskollaps lige i den periode, hvor pesten spredte sig.
Jeg mener, at min forskning vil bidrage til det omgivende samfund på to centrale områder: For det første har min forskning potentiale til at svare på, hvorfor størstedelen af danskerne ser ud som de gør i dag. Hvis det viser sig, at pesten var skyld i at de oprindelige stenalderfolk forsvandt fra Nordeuropa for 5,000 år siden, vil det indikere, at en lille bakterie var skyld i Yamanaya-migrationerne. Derved ville det genetiske ophav for størstedelen af Nordeuropæere i dag kunne tilskrives pesten. Derudover har mit projekt også et stort fokus på skeletter fra danske jættestuer. Ved at læse DNA fra disse skeletter vil vi ikke bare kunne svare på, om de havde pest eller ej, vi vil også kunne beskrive, hvordan de var beslægtede med hinanden. Disse analyser vil kunne hjælpe os med at klarlægge sociale relationer i stenalderen, som vil bidrage med ny viden til nogle af de allermest kendte og bedst beskrevne danske jættestuer.
Med en Sapere Aude-bevilling kan jeg nu starte min egen forskningsgruppe og kan officielt kalde mig en forskningsleder. Udover penge til en masse DNA-sekventering, indeholder bevillingen midler til tre ansatte: en ph.d.-studerende, postdoc og en laboratorieassistent. Jeg vil derfor få værdifuld erfaring i at lede andre forskere gennem dette projekt.
Københavns Universitet, Globe Institute
Forhistorisk DNA
Jeg er født i København og voksede op i forstæderne lige nord for byen. Efter gymnasiet på Aurehøj flyttede jeg først til Frankrig af to omgange og derefter til Nørrebro. De jeg endelige startede på universitetet efter to sabbatår, valgte jeg at læse Molekylær Biomedicin på KU. Efter fem år KU med en afstikker til Bristol i England på udveksling, flyttede jeg i 2016 til Perth i Australien for at skrive ph.d. Nu bor jeg på Østerbro og nyder det bekymringsfrie liv med to børn.
København
Aurehøj Gymnasium