Frederik van der Bom

Projekttitel

HARMONY: Harnessing rhizosphere synergies to mobilise  legacy phosphorus

Hvad handler dit projekt om?

HARMONY handler om at finde måder at udnytte det fosfor, der allerede er lagret i vores jorde. Mange års brug af gødning har opbygget store reserver, som i dag ofte er utilgængelige for planter. De kan føre til forurening, når fosfor skylles ud i vandmiljøet, men de er også værdifulde, fordi fosfor er en begrænset ressource, som vi er afhængige af. Projektet undersøger, hvordan plantediversitet kan mobilisere dette fosfor. Hver plante interagerer med jorden på sin egen måde. Hovedidéen er, at planterne ikke alle spiller den samme rolle, lidt som instrumenter i et orkester. Men sammen kan de skabe noget, der er større, end hvad én plante kan opnå alene.

Hvordan opstod din interesse for dit forskningsfelt?

På mange måder faldt jeg lidt tilfældigt ind i forskningen gennem en række tilfældigheder, begyndende med en bred universitetsuddannelse, som gradvist trak mig ind i feltet. Jeg havde egentlig aldrig planlagt at tage en ph.d., men jeg opdagede, at jeg virkelig nød at forske, og så tog det ene skridt det næste. Når jeg ser tilbage, har jeg altid været nysgerrig på, hvordan ting fungerer, og jeg har altid haft en interesse for planter, så måske var det uundgåeligt. Det, der driver mig i dag, er en kombination af nysgerrighed og en interesse for kompleksitet og optimering, især de skjulte processer i jorden, sammen med ønsket om at finde bedre og mere effektive måder at bruge landbrugsjord bæredygtigt under klimaforandringer.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver ved dit projekt?

En central udfordring er kompleksiteten i virkelige systemer. Idéer, der fungerer godt i laboratoriet, hvor forholdene er kontrollerede, virker ikke altid lige så pålideligt i marken, hvor jord, vejr og dyrkningspraksis spiller sammen. Det er vanskeligt at forstå og håndtere denne variation, men det er afgørende, hvis vi vil finde løsninger, der fungerer i praksis. Samtidig er kompleksiteten også en mulighed. Den tvinger os til at tænke ud over simple løsninger og udvikle mere varierede og målrettede systemer, som kan gøre landbruget både mere effektivt og robust.

Hvilke perspektiver vurderer du selv, at din forskning på sigt kan have for det omgivende samfund?

På længere sigt kan projektet bidrage til at gøre landbruget mere bæredygtigt og robust. Ved bedre at udnytte det fosfor, der allerede findes i jorden, kan vi reducere behovet for importeret gødning, mindske miljøpåvirkningen og forbedre ressourceeffektiviteten. Mere generelt handler projektet om at finde løsninger, der fungerer under virkelige dyrkningsforhold. Mange lovende resultater fra plante og jordforskning stammer fra kontrollerede forsøg, men de lader sig ofte ikke direkte overføre til praksis. Projektet bygger bro mellem disse verdener ved at kombinere grundlæggende viden med et dyrkningssystemperspektiv for at forstå ikke kun hvad der virker, men også hvor, hvornår og hvorfor det virker.

Hvad vil det betyde for din forskerkarriere, at du indgår i Sapere Aude-programmet?

At modtage Sapere Aude-bevillingen er en vigtig milepæl, som giver mig frihed til at arbejde videre med idéer, der både er videnskabeligt spændende og relevante for landbruget i praksis. Den gør det muligt at opbygge og udvikle min egen forskningsretning og et team ved at samle forskellige metoder og kompetencer omkring fælles spørgsmål. Samtidig er bevillingen en stor anerkendelse, som giver motivation og energi.