Jelle Bruineberg

Projekttitel

Rethinking ADHD: from executive control to a disorder of salience

Hvad handler dit projekt om?

Formålet med dette projekt er at gentænke de teoretiske antagelser, der ligger til grund for ADHD. ADHD opfattes typisk som en forstyrrelse i den eksekutive kontrol: en manglende evne til at kontrollere, hvor opmærksomheden rettes hen. Men det er vanskeligt for alle at kontrollere sin opmærksomhed direkte. Desuden kan mennesker med ADHD fokusere i særligt lange perioder ad gangen i situationer, der fanger deres interesse.      

Den grundlæggende idé, der skal undersøges, er, at ADHD måske bedre kan forstås som en forskel i den måde, verden tiltrækker ens opmærksomhed på. Opmærksomhed i hverdagen er dermed ikke så meget en tovtrækning mellem at kontrollere sin opmærksomhed og at blive distraheret, men snarere en balancegang mellem at holde fast i den aktuelle opgave og samtidig forblive åben over for andre ting, der også kan være relevante. Min hypotese er, at en saliensbaseret forståelse af ADHD bedre kan forklare de paradoksale aspekter af ADHD og føre til en bedre forståelse af forstyrrelsen.

Hvordan opstod din interesse for dit forskningsfelt?

Jeg skrev min afhandling om filosofi og kognitionsvidenskab i relation til kompetent handling: den slags ting, vi gør uden at tænke over dem. Den styrende idé var her, at vi i kompetent handling bliver draget mod de handlemuligheder, der er relevante at forfølge i en bestemt situation. Hen imod slutningen af min ph.d. begyndte jeg at indse, at det, der gjaldt for kompetent handling, måske også gjaldt for distraktion: vi bliver ganske enkelt draget mod at handle på og rette opmærksomheden mod ting, der ikke er de mest relevante. At forfølge denne tanke yderligere har ført til en række paradoksale indsigter, for eksempel at det ikke ville være særlig nyttigt at have fuld kontrol over vores opmærksomhed, fordi vi så ville overse en masse ting, der faktisk er relevante.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver ved dit projekt?

ADHD er et vanskeligt begreb. Hvor skal grænsen trækkes mellem normal og patologisk distraherbarhed? I hvilket omfang er stigningen i ADHD-diagnoser en konsekvens af ændrede omgivelser, ændrede hjerner eller ændrede forventninger til, hvilke former for adfærd der er acceptable? Desuden virker videnskabelige beskrivelser af ADHD tilbage på den måde, mennesker forstår deres egen distraherbarhed på. Alt dette kan gøre ADHD til et noget bevægeligt mål.      

Jeg forsøger at håndtere disse udfordringer ved at gå en indirekte vej: vi er først nødt til at forstå opmærksomhed bedre, før vi kan forsøge at forstå ADHD. Og for at forstå opmærksomhed bedre må vi indse, at hverdagslivet ikke er pænt opdelt i opgaver og distraktioner. Når vi først har fået en bedre forståelse af opmærksomhed som sensitivitet over for det, der er relevant, bliver det lettere at forstå, hvad der går galt ved ADHD.

Hvilke perspektiver vurderer du selv, at din forskning på sigt kan have for det omgivende samfund?

Teoretiske debatter om opmærksomhed kan virke uden større betydning for behandlingen og den levede erfaring hos dem, der er diagnosticeret med ADHD – og dem er der mange af i lande som Danmark. Men teoretiske rammer spiller en rolle for selvforståelsen hos mennesker med ADHD, og forventninger til, hvilken form for kontrol over opmærksomheden der er “normal”, virker sandsynligvis tilbage på den måde, mennesker forstår deres egne symptomer på.    

Et bedre teoretisk greb om opmærksomhed og en accept af, at en vis mængde distraktion er prisen for at forblive åben over for ting, der kan vise sig at være relevante, kan med tiden føre til bedre diagnosticering og behandling af ADHD samt til en anderledes forståelse af, hvad det vil sige at få en ADHD-diagnose.

Hvad vil det betyde for din forskerkarriere, at du indgår i Sapere Aude-programmet?

At modtage en Sapere Aude-bevilling føles som et stort gennembrud: det er den første bevilling, jeg har fået i Danmark. Mere end jeg havde forventet, giver den mig en følelse af at høre til i det danske forskningsmiljø. Den vil uden tvivl udvide mit netværk og placere mig tydeligere på landkortet i dansk akademia. Sapere Aude er også den første bevilling, hvor jeg får mulighed for at opbygge en lille forskningsgruppe. For en som mig, der godt kan lide at samarbejde, er det meget spændende, og jeg ser virkelig frem til at arbejde sammen med den ph.d.-studerende og postdocen.    

Selvom jeg har arbejdet med salience, opmærksomhed og distraktion, har ADHD altid føltes som et lidt for “stort” emne at arbejde med. Sapere Aude-bevillingen giver mig den kritiske masse, der skal til for at udvikle et nyt perspektiv på ADHD og for at inddrage den store mængde eksisterende forskning på området. På den måde vil Sapere Aude-bevillingen hjælpe mig med at udvikle min forskning i retninger, som ellers ikke ville have været inden for rækkevidde.

Lidt om mennesket bag forskeren

Jeg voksede op i Wijk aan Zee, en lille landsby ved den hollandske kyst. Jeg kommer ikke fra en akademisk baggrund, så det at begynde på University of Amsterdam åbnede en helt ny og spændende verden for mig. Jeg endte med at studere fysik, filosofi samt hjerne- og kognitionsvidenskab. Denne brede tværfaglige baggrund hjælper mig enormt meget i mit nuværende arbejde. Under min kandidatuddannelse tilbragte jeg et meget inspirerende udvekslingssemester på Københavns Universitet. Efter min ph.d. arbejdede jeg i Holland og Australien, inden jeg i 2023 tiltrådte en tenure track-stilling på Københavns Universitet.    

Jeg bor på Amager sammen med min partner og vores to katte. I min fritid kan man ofte finde mig ude at ro med mine venner fra Københavns Roklub eller løbe en tur over Kalvebod Fælled. Jeg forsøger at undgå at flyve og er kommet til at holde af lange togrejser gennem Europa, både i forbindelse med arbejde og for at besøge venner og familie hjemme i Holland.