Mante Vertelyte

Projekttitel

Not Liking School: Lived   Experience of School Emotions

Hvad handler dit projekt om?

Mit projekt undersøger, hvordan generationer af skoleelever i Danmark har haft skole-modvilje: ikke brudt sig om at gå i skole eller haft det svært i skolen, og hvad dette kan fortælle os om nutidens bekymringer for børn og unges trivsel. Børn og unge har haft et komplekst forhold til skolen, så længe skolen har eksisteret. Nogle pjækkede eller lod som om, de var syge, mens andre mødte op hver dag uden at bryde sig om at være der. Enkelte organiserede endda skolestrejker for at kræve bedre forhold. Med afsæt i følelseshistorie og uddannelseshistorie undersøger projektet fænomenet skole-modvilje som en indgang til at forstå, hvordan elevers følelsesmæssige relationer til skolen er blevet formet, udtrykt og håndteret over tid. Ved at kombinere historisk forskning med etnografiske interviews udforsker projektet, hvordan elever i den danske folkeskole oplevede og gav udtryk for ikke at kunne lide skolen i perioden fra slutningen af 1950’erne og frem, samt hvordan skolerne reagerede på og håndterede dette.

Hvordan opstod din interesse for dit forskningsfelt?

Gennem min forskerkarriere har jeg været optaget af de almindelige og hverdagslige sider af skolelivet, som ofte bliver overset, fordi de ved første øjekast virker for velkendte til at være interessante. Men netop disse hverdagsoplevelser kan fortælle os meget om, hvordan skoler fungerer, og hvordan børn oplever dem. I min tidligere forskning har jeg undersøgt humor, venskaber og de hverdagspraksisser, hvorigennem børn finder deres plads – eller har svært ved at passe ind – i skolen. Det, der interesserede mig, var, hvordan tilsyneladende almindelige erfaringer hænger sammen med større spørgsmål om tilhørsforhold, diversitet og inklusion-eksklusion. Med tiden førte denne nysgerrighed mig til et andet udbredt fænomen: skole-modvilje. De fleste kan huske perioder, hvor de kedede sig, var frustrerede, følte sig utilpasse eller simpelthen ikke havde lyst til at være i skolen. I takt med at bekymringen for børn og unges trivsel er vokset, er jeg blevet interesseret i at forstå, hvordan det ikke at kunne lide at gå i skole er blevet oplevet og forstået over tid, og hvad denne historie kan fortælle os om skolen, følelser og børn og unges trivsel i dag.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver ved dit projekt?

En af projektets centrale udfordringer er, at følelser sjældent efterlader sig tydelige spor i historiske kilder. Følelser som kedsomhed, frustration, ubehag eller det ikke at have lyst til at være i skole er ofte flygtige erfaringer, som kan være vanskelige at indfange retrospektivt. Følelser forbundet med skole-modvilje kommer desuden ofte kun indirekte til udtryk i arkiverede papirer fra lokale skoler, pædagogiske tekster, politiske dokumenter og offentlige debatter. For at komme tættere på, kombinerer vi arkivstudier med etnografisk-historiske interviews med tidligere elever og undervisere. Sammen med deltagerne genbesøger vi deres tidligere skoler, deltager i klassejubilæer og andre skolegensyn og inddrager fotografier, skoleudtalelser, dagbøger og andre materielle objekter i forskningsprocessen. Ved at kombinere arkivmateriale med erindringer, steder og materielle objekter fra skolelivet udvikler projektet nye metodiske tilgange til at undersøge, hvordan følelser knyttet til skolen blev levet, husket og forstået over tid.

Hvilke perspektiver vurderer du selv, at din forskning på sigt kan have for det omgivende samfund?

Bekymringer om børn og unges trivsel er blevet et centralt samfundsmæssigt og politisk anliggende, og skolen står ofte i centrum for disse diskussioner. Forskningsprojektet bidrager med et historisk perspektiv på disse debatter ved at undersøge, hvordan skole-modvilje er blevet oplevet, forstået og håndteret over tid. Ved at se på, hvad der er nyt, og hvad der har dybere historiske rødder, kan projektet bidrage til en bedre forståelse af, hvordan vi er nået frem til den nuværende situation, og hvilke erfaringer vi kan lære af. Det er mit håb, at denne forskning kan bidrage til de igangværende samtaler om trivsel, uddannelse og skolefravær ved at tilbyde historiske indsigter i de udfordringer, som elever, familier, undervisere og beslutningstagere har kæmpet med gennem årtier – og fortsat kæmper med i dag.

Hvad vil det betyde for din forskerkarriere, at du indgår i Sapere Aude-programmet?

Projektet er et vigtigt skridt i udviklingen af min forskningsagenda, der forbinder affektteori og uddannelsesetnografi med nye historiske perspektiver på skole og uddannelse. Sapere Aude-programmet giver mig mulighed for at etablere og lede mit første forskningsteam samt styrke meningsfulde internationale samarbejder. Det giver mig samtidig mulighed for at videreudvikle mine erfaringer med forskningsledelse og opbygning af et forskningsmiljø, der understøtter yngre forskere i både at samarbejde og forfølge deres egne forskningsidéer. Sapere Aude-bevillingen giver mig mulighed for at etablere et forskningsprogram, der kombinerer historiske og etnografiske perspektiver på skole og følelser.