Mikkel Flohr

Projekttitel

Populism and its Discontents: Towards a Genealogy of Anti-Populism

Hvad handler dit projekt om?

Mit forskningsprojekt handler om populisme. Populisme er tilsyneladende alle steder, men der er stor uenighed om, hvad begrebet egentlig betyder – også i forskningslitteraturen. Mit projekt fokuserer på antipopulisme som nøglen til at forstå, hvad vi taler om, når vi taler om populisme. Populisme er sjældent en betegnelse, folk bruger om sig selv; det er oftest en negativt ladet betegnelse, man bruger om andre. Derfor undersøger projektet populisme som et resultat af antipopulisme: altså fremstillingen af en række politiske idéer, diskurser og praksisser som et sammenhængende fænomen, vi kender som “populisme”, og som et grundlæggende demokratisk problem. Projektet undersøger antipopulismens historie og udvikling og udvikler på den baggrund en ny forståelse af populisme og dens forhold til demokrati.

Hvordan opstod din interesse for dit forskningsfelt?

Idéen til mit projekt opstod i forbindelse med et forskningsprojekt om folkebegrebets historie og udvikling, som jeg gennemførte ved Centre for the Study of Democracy på University of Westminster i London. Her slog det mig, at der er noget grundlæggende paradoksalt i, at populisme – et begreb afledt af det latinske populus, folket – fremstilles som en trussel mod folkestyret. Det vækkede min interesse for, hvordan populismebegrebet historisk er opstået og har udviklet sig til en negativt ladet betegnelse, man primært bruger om andre. Samtidig blev jeg optaget af de demokratiske implikationer af at stigmatisere politiske bevægelser som antidemokratiske, alene fordi de hævder at tale i folkets navn og udfordre etablerede eliter. 

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver ved dit projekt?

Den grundlæggende udfordring er at bevæge sig ud over de statiske definitionskampe, der længe har karakteriseret demokrati- og populismeforskningen, i retning af en historisk funderet og kritisk forståelse af populismebegrebet. Til det formål kombinerer projektet historie og politisk teori. Det fokuserer særligt på tre centrale nedslagspunkter i populismebegrebets udvikling: debatterne om The People’s Party – de oprindelige “populister” – blandt amerikanske historikere i 1950’erne og 60’erne, den første internationale konference om populisme på London School of Economics og den såkaldte “populistiske hype” fra 2015 og frem. Det kan give os en bedre forståelse af, hvordan populisme historisk er blevet konstrueret som et sammenhængende fænomen og demokratisk problem, og hvilke politiske konsekvenser det kan have i dag.

Hvilke perspektiver vurderer du selv, at din forskning på sigt kan have for det omgivende samfund?

Populisme er ikke bare et akademisk begreb. Det er også en del af den offentlige debat, hvor det tit bruges til at udstille bestemte politiske aktører som folkeforførere, irrationelle masser og en trussel mod demokratiet. Det risikerer at stigmatisere folkelige mobiliseringer, bevægelser og partier og dermed øge den politiske polarisering i samfundet. Her kan projektet potentielt bidrage til en mere nuanceret forståelse af det, som vi forstår ved populisme. Formålet er ikke at forsvare populisme som sådan. Der findes også autoritære og antidemokratiske bevægelser, der går under betegnelsen og som både kan og bør kritiseres. Pointen er, at så alvorlige anklager må baseres på konkrete analyser af deres politik – det er ikke nok bare at identificere dem som populister. På sigt håber jeg, at projektet kan bidrage til en bedre og mere inkluderende samtale om demokrati og populisme.

Hvad vil det betyde for din forskerkarriere, at du indgår i Sapere Aude-programmet?

Sapere Aude-bevillingen er et helt afgørende skridt i min forskningskarriere og markerer overgangen fra selvstændig forsker til forskningsleder. Den giver mig mulighed for at samle og videreudvikle min hidtidige forskning om populisme, politisk teori og idéhistorie i et nyt og potentielt banebrydende forskningsprojekt. Med bevillingen kan jeg etablere en lille, fokuseret forskningsgruppe med to postdocs og et stærkt internationalt netværk, der vil gennemføre projektet og bidrage til at sætte en ny dagsorden inden for demokrati- og populismeforskning. Projektet vil ikke blot styrke min internationale profil, men også give mig helt afgørende erfaring som leder af et kollektivt forskningsprojekt.