Morten Orebo Holmström

Projekttitel

Harnessing mechanisms of cellular Immunity to improve outcomes after allogeneic hematopoietic stem cell Transplantation for MyElofibrosis (HIT-ME)

Hvad handler dit projekt om?

Projektet omhandler den kroniske blodkræft med navnet myelofibrose, som er det avancerede stadie of de kroniske blodkræftformer de kroniske myeloproliferative neoplasier. Den eneste helbredende behandling er knoglemarvstransplantation fra en rask donor. En knoglemarvstransplantation virker ved, at immunsystemet, som kommer fra donor, dræber kræftcellerne i patienten. Desværre får en betragtelig del af patienterne tilbagefald af deres myelofibrose og dør af dette. Formålet med projektet er at undersøge grundlaget for at øge immunsystemets evne til at genkende og dræbe myelofibrose-kræftcellerne. Ved hjælp af analyser i laboratoriet undersøges, om man kan vaccinere mod et særligt protein i myelofibrosekræften – et protein som vi ved hæmmer immunsystemets funktion. Samtidig foretages en detaljeret analyse af immunsystemets funktion og sammensætning efter knoglemarvstransplantationen. Dette for at identificere kendetegn ved immunsystemet hos patienter, som bliver helbredt af knoglemarvstransplantation.

Hvordan opstod din interesse for dit forskningsfelt?

Jeg er læge og har altid være fascineret af immunsystemets både ødelæggende og helbredende kræfter. Der er jo faktisk ikke mange sygdomme eller tilstande, hvor immunsystemet ikke spiller en rolle. Da jeg blev færdig som læge, søgte jeg derfor ind i hæmatologien, som er læren om kræftsygdomme i blod- og lymfeorganer; altså kræft i immunsystemet. Efter nogle år som hospitalslæge kom jeg i laboratoriet, hvor jeg ved hjælp af celleforsøg skulle undersøge muligheden for at vaccinere patienter med kronisk myeloproliferativ blodkræft mod deres kræftsygdom. Jeg var med det samme helt solgt, da jeg trådte ind i laboratoriet og fik lov til at arbejde med immunsystemets celler og dermed komme helt tæt på biologien. At opdage nye ting og beskrive dem, synes jeg, er enormt stimulerende, og det er netop det, arbejdet som forsker tillader. Mine resultater i laboratoriet muliggjorde to lægemiddelforsøg i patienter med blodkræft, hvilket ydermere var en stor stimulans for mit videre arbejde med immunsystemet.  

Jeg har gennem mine mere end ti år i laboratoriet lært, hvor meget det er muligt at manipulere med immunsystemet, og således anvende dette til at behandle og helbrede patienter. Det er disse mekanismer, jeg håber, at kunne bruge til at helbrede patienter med blodkræft.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver ved dit projekt?

Vi ved, at immunsystemet kan anvendes til at behandle og helbrede kræft og selve behandlingsprincippet – cancer-immunterapi – har revolutioneret behandlingen af adskillige kræftformer de seneste 10-15 år. Desværre er de kroniske myeloproliferative neoplasier ikke blandt de sygdomme, som har draget gavn af denne nye udvikling og viden. Vi ved, at immunsystemet hos patienter med disse kræftformer virker dårligere end immunsystemet hos raske. Vi ved samtidig også, at mængden af kræftceller hos disse patienter er meget høj, hvilket er en hindring for effekten af cancer immunterapi, deriblandt cancer vaccination. Hvis vi kan vise, at mekanismer, der hæmmer immunsystemets funktion, kan bruges som mål for vaccination og samtidig påvise særlige kendetegn ved immunsystemet hos patienter med et godt udfald efter knoglemarvstransplantation, kan vi dermed videreudvikle metoder til at øge immunsystemets evne til at dræbe kræftcellerne efter transplantation og dermed forbedre overlevelsen for patienterne.

Hvilke perspektiver vurderer du selv, at din forskning på sigt kan have for det omgivende samfund?

Vi vil undersøge, om vaccination mod et særligt immunhæmmende protein har potentialet til at øge immunsystemets effekt. Idet dette særlige immunhæmmende protein ikke kun bliver dannet i forhøjede mængder i kronisk myeloproliferativ blodkræft, men også i adskillige andre cancerformer, vil en vaccinationsbehandling mod dette protein også kunne bruges i andre kræftformer. Idet cancervaccination har meget få bivirkninger, vil vaccinen kunne kombineres med andre former for kræftbehandling for at øge effekten af denne. Den detaljerede undersøgelse af immunsystemet hos patienter, der har modtaget en knoglemarvstransplantation, vil også komme patienter med andre former for blodkræft til gode. Leukæmi er en blodkræft, der er tæt beslægtet med myelofibrose, og leukæmi behandles også med knoglemarvstransplantation. Fundene fra min forskning vil let kunne anvendes til at undersøge mulighederne for at øge behandlingseffekten af knoglemarvstransplantation hos patienter med leukæmi.

Hvad vil det betyde for din forskerkarriere, at du indgår i Sapere Aude-programmet?

At indgå i Sapere Aude-programmet vil være fuldstændig instrumental for mig som forsker og for min forskerkarriere. Med bevillingen fra Sapere Aude-programmet kan jeg etablere min egen uafhængige forskergruppe, som vil fokusere på samspillet mellem immunsystemet og kræft i især blod- og lymfekræft. Forskerverdenen kan være hård og ubarmhjertig, så en bevilling fra Sapere Aude anser jeg også en anerkendelse af min forskning og et rygstød til at involvere mig i flere internationale samarbejder.