Ligestillingspolitik

Danmarks Frie Forskningsfond har til opgave at sikre et højt internationalt niveau i dansk forskning gennem støtte til de bedste forskere med de mest originale forskningsidéer. For at kunne håndhæve dette er det afgørende at have den samlede talentmasse som grundlag.

Kønsbalancen i den danske forskningsverden er dog skæv. Andelen af kvindelige forskere udgjorde i 2020 35% af den samlede forskerstab på de danske universiteter. Kønsfordelingen for de enkelte stillingskategorier af forskere ved de danske universiteter for 2020 var, at 24 procent af professorerne var kvinder, 34 procent af lektorerne var kvinder og 43 procent af adjunkter var kvinder. Sammenlignet med andre EU-lande (2018) ligger Danmark lidt under gennemsnittet, når man måler på væsentlige parametre som eksempelvis andel af kvindelige professorer, lektorer og adjunkter. Dette gælder også, når man sammenligner med de øvrige nordiske lande.^[1] 

I Danmarks Frie Forskningsfond tegner kvinderne sig for ca. en tredjedel af både ansøgninger og bevillinger.^[2] Når det gælder sammensætningen i fonden er ca. en tredjedel af medlemmerne kvinder. 

Ovenstående indikerer, at fondens kønsbalance på mange måder afspejler balancen i de faglige forskningsmiljøer generelt i Danmark. Udviklingen på området forbedres stabilt, men langsomt. Der er derfor fortsat behov for, at Danmarks Frie Forskningsfond har fokus på ligestillingsspørgsmålet. Fonden vil som en konsekvens tage initiativer i forhold til fondens virkemidler og bedømmelsesprocesser samt i forhold til fondens medlemssammensætning. Herudover har fonden fokus på samarbejde med andre aktører om ligestillingsaspektet. 

Virkemidler og bedømmelsesprocesser

Danmarks Frie Forskningsfond er optaget af, at fondens procedurer og bevillingskriterier ikke har utilsigtede negative konsekvenser for hverken mænd eller kvinder. 

Danmarks Frie Forskningsfond vil tage en række konkrete initiativer, der skal øge opmærksomheden på og potentielt bidrage til at kønsfordelingen i ansøgningsmængden for fonden bliver forbedret. 

Danmarks Frie Forskningsfond vil: 

• belyse kønsrelaterede aspekters betydning og relevans for initiativet i forbindelse med forberedelsen og beslutning af nye initiativer såsom etableringen af nye virkemidler, nye retningslinjer mv.
• belyse betydningen af kvinders og mænds vilkår i forbindelse med evalueringer af eksisterende virkemidler og retningslinjer.
• afkræve at alle ansøgninger om bevilling til større forskningsprojekter skal redegøre for kønssammensætningen i den forskergruppe, der etableres. Dette gøres for at skabe større opmærksomhed i forhold til de positive effekter ved en mere balanceret sammensat. Kønssammensætningen indgår dog ikke som et vurderingskriterie.
• give tidsmæssig kompensation for barsel og familierelateret fravær med en faktor 2 i forhold til det faktiske fravær i forbindelse med ansøgninger til virkemidler med maksimal ph.d.-alder.
• undersøge andre internationale forskningsråds hensynstagen til barselsperioder i forbindelse med vurderingen af ansøgninger, med sigte på at afklare modeller, der fremmer ligestilling yderligere.
• kortlægge initiativer og erfaringer fra andre forskningsfinansierende organer omkring ligestillingstiltag - herunder bedømmelsestiltag, biastræning og genderblinding - samt effekterne af disse.
• udarbejde en særlig statistik årligt, der følger op på følgende målsætninger:
  • At kønssammensætningen blandt ansøgerne til Danmarks Frie Forskningsfond tilnærmelsesvis svarer til kønssammensætningen i de faglige miljøer.
  • At mænd og kvinder i forhold til deres ansøgerandel skal opnå bevilling i nogenlunde lige høj grad på de forskellige typer af fondens virkemidler.

Medlemssammensætning i fonden

For at undgå utilsigtet favorisering af et køn, vil fonden i sit eget virke stræbe efter en så ligelig repræsentation som muligt af mænd og kvinder i fonden for at fremme diversiteten i fondens arbejde. 

Kønssammensætningen i fondens bestyrelse og faglige råd er ikke lige. Dette er gældende inden for alle områder bortset fra DFF | Kultur og Kommunikation. Derfor vil fonden i de kommende år yde en indsats for at imødegå denne skævvridning. 

Danmarks Frie Forskningsfond vil:

• tilstræbe at der i bestyrelsen, de faglige råd, panelerne og de tematiske udvalg er mindst 40 pct. af det underrepræsenterede køn.
• opfordre til, at fondens interessenter og ikke mindst universiteterne og erhvervsorganisationerne i deres indstilling af nye rådsmedlemmer til fonden sætter fokus på at indstille både mænd og kvinder. 

Samarbejde med andre aktører

Danmarks Frie Forskningsfond samarbejder med relevante aktører i den danske forskningsverden for at skabe større synlighed omkring ligestillingsproblematikkerne og for at samarbejde om fælles løsninger og tiltag. Fonden mener, at der er behov for, at alle aktører bidrager til at udvikle en stærk kultur i den danske forskningsverden, hvor både mænd og kvinder får mulighed for at skabe en forskerkarriere på topniveau. 

Danmarks Frie Forskningsfond vil: 

• opfordre alle relevante forskningsinstitutioner til at arbejde systematisk med at sætte fokus på lige muligheder for begge køn, når der søges om forskningsmidler ved offentlige forskningsråd og fonde. I den forbindelse opfordres de faglige forskningsråd til at have en løbende dialog med dekanerne på universiteterne om kønsbalancen i forskningsverdenen.
• drøfte vilkårene for mænd og kvinder og deres oplevelse af fondens virkemidler til events og på dialogmøder med bevillingshavere.
• deltage i internationale samarbejder og netværk, der sætter fokus på ligestilling, for at videnudveksle og diskutere best practices.

________________
^[1] Uddannelses- og Forskningsministeriet (2023). Analyse: Mænd og kvinder på de danske universiteter. Talentbarometeret 2022.

^[2] Danmarks Frie Forskningsfond (2023). Årsrapport 2022.