Strategi

Danmarks Frie Forskningsfond skal med sit virke bidrage til, at forskerne får mulighed for at afprøve deres bedste, mest originale idéer og styrke kvaliteten af dansk forskning til gavn for samfundet.

For at understøtte dette har fonden udarbejdet strategien for 2024-2026  ”Fri forskning i en verden under forandring".

Læs Danmarks Frie Forskningsfonds strategi ”Fri forskning i en verden under forandring” (2024-2026)

Med strategien vil DFF styrke fri forskning, arbejde for at sikre bredere og bedre forskningsbedømmelse og tilpasse sig et forandret forskningsfinansierende landskab igennem arbejdet med de tre pejlemærker:

  • DFF i et forandret forskningsfinansierende landskab
  • Dansk forskning i verdensklasse
  • Fri forskning i en omskiftelig verden

»Med sin nye strategi vil fonden ikke kun fremme de mest banebrydende idéer, men også arbejde for at fremme en mangfoldig og inkluderende forskningskultur, der understøtter tværfaglighed, diversitet og internationale samarbejder. Vi tror på, at det vil skabe grundlaget for den viden, der skal forme fremtidens Danmark og verden – og i en tid, hvor verden ændrer sig hastigt, og udfordringer som klima, teknologi og global sikkerhed kræver nye løsninger, er det afgørende, at forskerne får mulighed for at arbejde frit og originalt,« udtaler bestyrelsesformand Søren Serritzlew i forbindelse med lanceringen.

Strategi 2021-2023

Læs Danmarks Frie Forskningsfonds strategi for perioden 2021-2023 ”Grobund for nybrud”.