Forskningen har mange spredningsveje: Ny rapport kortlægger metoder til måling af forskningens impact

Ny rapport kortlægger metoder til at påvise effekter af offentlig forskning og skitserer en række tendenser inden for måling af forskningsaktiviteter i Danmark og udlandet. Rapporten fremhæver en international tendens til at kombinere flere evalueringsmetoder og peger også på en tendens til at fravælge et kronologisk perspektiv på forskningens effekter. Det er første gang, der gives et samlet overblik sammen med en vurdering af det danske forskningssystem på området.

• Læs IMPACT - Redskaber og metoder til måling af forskningens gennemslagskraft.

Rapporten er udarbejdet af lektor David Budtz Pedersen for Det Frie Forskningsråd og kortlægger via et litteraturstudie af danske og udenlandske erfaringer en række alternative måder at måle forskningen på i EU, USA og Storbritannien.

Kortlægningen viser stor variation, når det handler om de internationale tilgange til effektmålinger. Flere lande har udviklet evalueringssystemer, der tjener forskellige formål, mens andre lande benytter effektmålinger som direkte afsæt for fordeling af forskningsmidler. Andre lande igen benytter vurderinger, der primært tjener til erfaringsopsamling og læring. I praksis kombinerer de fleste lande metoderne.

Storbritannien og USA er blandt de nationer, der måler den offentlige forskning inden for et bredt spektrum af effekter. Redskaberne er karakteriseret ved et mindre fokus på output som indtægter, licenser og patenter og et øget fokus på forskningens videndeling, konkrete anvendelse og konsekvenser for samfundet opsummeret som:

• forskningens konkrete anvendelse via uddannelse, inspiration, videreformidling, praksisudvikling og forretningsmodeller
• forskningens optag i samfundet via konferencer, ekspertise, rådgivning, formelle eller uformelle samarbejdsrelationer
• forskningens konsekvenser i samfundet, f.eks. adfærdsændringer, nye forståelser og holdninger, udvikling af nye teknologier, ændring af praksis og indflydelse på politiske beslutninger.

Inspirationskatalog over de mest centrale modeller for effektvurdering

Rapporten bygger på Det Frie Forskningsråds lancering af "5 veje til forskningsimpact" fra efteråret. Formålet med rapporten er, at kortlægningen af internationale erfaringer kan være med til at inspirere dialogen i Danmark. Ikke mindst i lyset af regeringens tværministerielle udvalg, der skal analysere, hvad vi får ud af at investere offentlige midler i forskning.

Bestyrelsesformand Peter Munk Christiansen siger:

 - I grænselandet fra forskningsidé til det enkelte projekts ophør opstår et utal af videndelinger og samarbejder. Nu har vi et inspirationskatalog over de mest centrale modeller for effektvurdering. Det kan medvirke til at nuancere vores syn på målinger i det hele taget og de udenlandske erfaringer kan med fordel bruges til at udvikle alsidigere metoder tilpasset det danske system og de forskellige fagligheder. Modeller til at forstå forskningens effekt og spredning er en central del af den igangværende strategiudvikling blandt danske og internationale forskningsråd og -fonde, og dialogen om en fremadrettet strategi vil vi gerne invitere til.

Det Frie Forskningsråd vil anvende rapporten som inspiration til det fortsatte arbejde med at synliggøre den frie forsknings spredningseffekter på kort og lang sigt.

Rapportens hovedafsnit:

• ”Overordnede tendenser i IMPACT-evaluering” vedrører Teknologioverførsel og Vidensamarbejde, Co-production og Co-creation, samt Videncirkulation og Videnmobilisering. Studier af forsknings- og innovationsprocesser tyder på, at vidensamarbejde sjældent passer på lineære modeller. I litteraturen spores et større fokus på, hvordan impact skabes gennem dynamiske interaktioner og ved løbende at inddrage interessenter – f.eks. virksomheder, offentlige myndigheder, regionale myndigheder og civilsamfund, mens Co-creation udgør en bestemt type af videnproduktion, hvor interessenter og samarbejdspartnere fra erhvervsliv og civilsamfund er involverede i forskningsprocessen fra begyndelsen.
  
  
• ”Internationale initiativer og erfaringer” gennemgår evalueringsmetoderne Research Excellence Framework (UK, 2014), SIAMPI (Holland, 2009-2011), IMPACT-EV (Europa Kommissionen, 2014-2017), STAR METRICS (US National Science Foundation, 2010-2015), ERC Impact Framework (Det Europæiske Forskningsråd), Open Science (EU Kommissionen, OECD, m.fl.), Researchfish. Afsnittet redegør for forskellige instrumenter, hvis datagrundlag, og designs udvikles i en kombination af behovet for kvalitative og kvantitative data.
  
  
• ”Performative effekter” om Videnskabernes heterogenitet og Barrierer for impact opsummerer de videnskabelige felters forskelligartethed med henblik på varierede indikatorer for impact. Med hensyn til barrierer for impact peger rapporten på, at traditionelle incitamentsstrukturer og karriereveje typisk fokuserer på videnskabelig excellence og publicering og i mindre grad på cirkulation af viden i en samfundsmæssig og økonomisk kontekst. EU Kommissionens arbejde med Open Science er et konkret eksempel på at skabe balance med differentierede belønnings- og anerkendelsesstrukturer og evalueringsmetoder. Amerikanske National Science Foundation opererer eksempelvis med et kriterium for forskningsbevillinger, der kaldes ”broader impact”.

Yderligere oplysninger

Bestyrelsesformand, professor Peter Munk Christiansen, Det Frie Forskningsråd, tlf. 3011 5340, e-mail: pmc@ps.au.dk 
Enhedsleder Vibeke Grønvall Kristensen, tlf. 72 31 83 90, e-mail: vgk@ufm.dk 
Pressekonsulent Mette Lynge Hansen, tlf. 7231 8465, e-mail: met@ufm.dk