Ny tech starter ofte i Danmarks Frie Forskningsfond

Af Peter Munk Christiansen, bestyrelsesformand, Danmarks Frie Forskningsfond

De mange gode visioner for teknisk forskning har bl.a. sigte på at forbedre rammerne for videnoverførsel til den private og offentlige sektor. Senest Christine Antorini, Folketingets Uddannelses- og forskningsudvalg, og Ragnar Heldt Nielsen, direktør, GTS-foreningen, i Børsen den 7. august.

Og videnoverførslen finder i høj grad sted. Danmarks Frie Forskningsfond anvendte 27 procent af sin grundbevilling i 2017 til lovende teknisk forskning, der tackler forskningsspørgsmål inden for fremadstormende tek-områder som sundheds- og bioteknologi og bidrager til at sætte ny retning for danske virksomheder. Det er forskning på højt niveau på forkant med den teknologiske udvikling. Investeringer, der giver rum til, at forskningen kan gå nye veje og forfølge forskernes egne og ofte banebrydende idéer. 

Forskere indgår virksomhedssamarbejde

På stadiet, hvor forskningsprojekterne finansieres af Danmarks Frie Forskningsfond, indgår to tredjedele af de fondsfinansierede projekter på det tekniske område samarbejde med små og store virksomheder og hele 89 procent opnår nybrud i forskningen.

Danske virksomheder tilkendegiver, at fondens risikovillige investeringer er i synk med virksomhedernes behov for at eksperimentere og afsøge mulighed for nye skalerbare løsninger i samarbejde med universiteternes forskere. 

22 procent realiserer eller forventer patenter, licenser eller lignende på meget tidlig tek-forskning

I den sammenhæng skal det understreges, at 22 procent af forskerne på det tekniske felt realiserer eller forventer patenter, licenser, spin offs eller lignende på deres forskningsresultater efter en bevilling fra fonden - bemærk, at der vel at mærke ofte er tale om forskning på et ret tidligt idéstadie.

Ikke overraskende er 90 procent af projekterne fødekilde til anden finansiering fra private og offentlige fonde. Heraf 16 procent til Innovationsfonden.

Ny tek-forskning igangsættes i fondens råd for Teknologi og Produktion (FTP), hvor kriterierne for at opnå bevilling er et anvendelsesorienteret perspektiv kombineret med forskning af høj kvalitet og en original idé.

Denne ”formel” er givtig og rigtig vigtig for dansk forskning, og det er en væsentlig pointe, at fri forskning i nye teknologier ikke nødvendigvis er en årelang proces, men giver forskerne det fornødne rum til frit at angribe samfundsrelevante forskningsspørgsmål med et anvendelsessigte.

Intet skel mellem excellence og ”relevant” forskning

I en undersøgelse, foretaget af Novo Nordisk Fonden for nylig, svarer knap to tredjedele af de adspurgte 137 forskningsaktive virksomheder, at de er afhængige af samarbejde med universiteternes forskere.

Det er et behov, vi som sagt kan genkende i Danmarks Frie Forskningsfond, og netop derfor er det væsentligt ikke at gå fejl i byen af at ville opfatte excellent forskning adskilt fra relevant forskning, endsige opfatte fri forskning som fjernt fra samfundets behov.

Den excellente og konkurrenceudsatte forskning er ofte både på forkant med nye samfundsløsninger og kvaliteten må regnes for en af de bedste i verden.

Forskning finansieret af Danmarks Frie Forskningsfonds råd for Teknologi og Produktion gennemføres af nogle af verdens dygtigste forskere med de mest banebrydende idéer med sigte på konkret og relevant forskning. Det drejer sig eksempelvis om opfindelsen af nye avancerede materialer, systemer til Big Data, smartere og mere effektiv energiforsyning og opdagelsen af kemiske forbindelser til at opbevare sol- og vindenergi. 

Softwarekodningskoncept til komprimering af enorme mængder data
 Vedvarende energi kan lagres i kalk. Forskere skal finde den kemiske formel
 Bæredygtigt el-system kan give store kWh-besparelser i private hjem
Ekstremt højt tryk skal skabe nye materialer med helt nye egenskaber

Vi måler ikke tilstrækkeligt på effekterne af den frie tekniske forskning

Historisk set har vi ikke haft et forskningssystem, der måler på effekterne af den frie forskning i form af arbejdspladser og vækst.

Men det ændrer ikke ved, at 27 procent af midlerne i Danmarks Frie Forskningsfond tildeles teknisk forskning med et anvendelsesmæssigt potentiale. Og med succes.

Tværvidenskabelig forskning

Sidst men ikke mindst bør teknisk forskning også ses i et tværvidenskabeligt perspektiv, særligt med henblik på overlap til sundhedsforskning og naturvidenskab - og i en del tilfælde også til samfundsvidenskab og humaniora.

Her er Danmarks Frie Forskningsfond helt på linje med en analyse fra European Research Council, der viser, at de vigtige gennembrud ofte kan tilbageføres til tværvidenskabelig forskning.

Det er samtidig en svær opgave, fordi det nye vurderes med vante øjne. Danmarks Frie Forskningsfond vil gerne skrue op for den stærkt tværvidenskabelige forskning med henblik på at igangsætte risikovillig forskning inden for områder, hvor forskerne tror, der er nye muligheder.

Derfor overvejer fonden et virkemiddel, der understøtter synergier mellem forskningsområderne og motiverer de allerdygtigste forskere til at adressere tværvidenskabelige forskningsspørgsmål.

Et sådant virkemiddel kan være et springbræt til at opnå bevillinger fra European Research Councils ERC Synergy virkemiddel til tværvidenskabelig forskning, fra andre programmer under Horizon 2020 eller fra det kommende Horizon Europe – i forlængelse af den succes DFF-forskere i øvrigt har med at hjemtage EU-midler til prestigefyldt forskning i danske rammer.