1 milliard til den gode forskningsidé

Nu kan forskere i hele landet søge om forskningsmidler til nyskabende forskning for 1 milliard kroner.

Forskere kan søge virkemidlerne DFF-International Postdoc, Sapere Aude: DFF-Forskningsleder, DFF-Forskningsprojekt 1, de lidt større DFF-Forskningsprojekt 2 og til Forskeruddannelse uden for universiteterne (Ph.d.). Der udbydes desuden en række mindre virkemidler af Danmarks Frie Forskningsfond I Kultur og Kommunikation, Danmarks Frie Forskningsfond I Samfund og Erhverv og Danmarks Frie Forskningsfond I Sundhed og Sygdom. Opslaget gælder for ansøgninger indsendt til ansøgningsfristerne efterår 2018 (E2018) og forår 2019 (F2019).

Se frister og virkemidler i opslag efterår 2018 og forår 2019

Risikovillighed ud fra kriterier om høj kvalitet og originalitet

Bestyrelsesformanden opfordrede tidligere på året forskerne til at være risikovillige. Så vil fonden naturligvis følge trop.

- Danmarks Frie Forskningsfond bidrager til at opbygge og vedligeholde et rigt vækstlag af gode idéer ved at investere risikovilligt ud fra kriterier om kvalitet og originalitet. Når vi netop kombinerer den unikke excellence hos forskerne til at løfte forskningen og udelukkende giver penge til de rigtig spændende og nytænkende idéer, ved vi, at det også kaster resultater af sig. Vi ser, at den frie forskning rummer stor diversitet og kan skabe impact for samfundet i første hug eller tage 5-10-15 år, før vi ser effekterne. Vi kræver ikke nogen garanti for samfundsmæssige effekter, men forskningen skal være nyskabende, af høj kvalitet og drive forskningen fremad inden for sit felt, siger bestyrelsesformand Peter Munk Christiansen.

Fald i frie forskningsidéer 2016 og 2017 og kig frem mod 2018 og 2019

Finanslovsårene for 2016 og 2017 har givet en markant nedgang i antallet af forskerinitierede forskningsprojekter i forhold til årene før. Fra 2015 faldt antallet af forskningsidéer med 155 fra 542 bevilgede projekter til 386 i 2016. I 2017 lå tallet på 389 bevilgede projekter.

- Det er klart, at det positive løft, Danmarks Frie Forskningsfond har fået på forskningsreserven 2018, gerne skulle skrue antallet af projekter i vejret igen. Risikovillige investeringer i excellente forskeres idéer skaber et godt afsæt for innovation og forskningsbaseret uddannelse. Det er det, man ser virke i blandt andet Schweiz. Derfor er det væsentligt, at der på finanslovsbudgettet for 2019 også satses på den frie bottom up forskning gennem Danmarks Frie Forskningsfond for at fastholde en positiv udvikling, siger bestyrelsesformand Peter Munk Christiansen.

Schweiz og Danmark

• Dansk forskning har generelt en høj videnskabelig gennemslagskraft (citationer per publikation). Danmark er i top 5 blandt OECD-landene i forhold til den videnskabelige gennemslagskraft af publikationer i perioden 2012-2016. Den samlede danske videnskabelige gennemslagskraft i perioden er på niveau med lande som Luxembourg og Holland. Målt på andelen af de 10 procent mest citerede publikationer ligger Danmark helt i top. Både Schweiz og Danmark har en andel på 19,8 procent af landenes publikationer iblandt de 10 procent mest citerede, hvilket er det højeste blandt OECD-landene. (Forskningsbarometret 2017, Uddannelses- og Forskningsministeriet)
  
  
• Begge lande udmærker sig ved at investere risikovillig kapital i excellente og internationalt anerkendte forskningsmiljøer. Danmark er ’innovation leader’ og ligger på tredjepladsen i det anerkendte European Innovation Scoreboard kun overgået af Sverige og Schweiz. (European Innovation Scoreboard 2017)