Nyhed
Yngre forskere skal rustes til at få et europæisk ERC Starting Grant eller ERC Consolidator Grant.
Nogle forskere har været meget tæt på at få et af de attraktive ERC grants, der starter på 1,5 millioner euro. DFF–Dansk ERC-støtteprogram skal styrke deres mulighed for at få disse bevillinger i kommende bevillingsrunder.
Den 31. august var der ansøgningsfrist til anden ansøgningsrunde i støtteprogrammet, og den 5. oktober får fire forskere besked på, at de har fået en bevilling og kan gå i gang med at forbedre deres næste ansøgning til ERC. Forskernes projekter omhandler fx udviklingen af ny teknologi til at måle, hvorledes kolesterol styrer vækst af celler og organer samt ny problemstilling med betydning for geologisk evolutionsforskning.
Modtagerne af midler fra DFF–Dansk ERC-støtteprograms 2. runde er:
De forskere, der får midler fra støtteprogrammet, har fået en flot vurdering af deres ansøgning af ERC og ligget i toppen blandt de ansøgere, der i sidste ende ikke fik bevilling fra ERC.
Tildeling af midler fra DFF–Dansk ERC-støtteprogram baseres derfor især på, i hvor høj grad forskerne sandsynliggør, at de vil kunne forbedre deres projektansøgninger til et ERC Starting Grant eller ERC Consolidator Grant.
Se alle (11) modtagere af DFF–Dansk ERC-støtteprogram her
I 2018 var der samlet afsat op til 10 mio.kr. på forskningsreserven til DFF–Dansk ERC-støtteprogrammet. Efter 1. og 2. ansøgningsrunde af DFF–Dansk ERC-støtteprogram har DFF modtaget så mange kvalificerede ansøgninger, at midlerne er opbrugt. Desværre kan den planlagte 3. ansøgningsrunde med ansøgningsfrist 16. oktober 2018 derfor ikke afvikles.
|