Debatindlæg: Der er brug for et løft af de frie forskningsmidler

Offentlige midler til forskernes egne idéer er de senere år blevet nedprioriteret i en sådan grad, at der nu må siges at være egentlige huller i systemet til finansiering af forskere, der har mod på at kaste sig over ny, risikovillig forskning af høj kvalitet. De mange små, risikovillige forskningsbevillinger, forskere kan søge gennem Danmarks Frie Forskningsfond, er svundet ind – faktisk til det laveste niveau siden fondens etablering.

Om få uger går Folketingets forskningsordførere i forhandlingsrummet for at lande en aftale om en reserve på 958 mio. kr. Det giver en gylden mulighed for at balancere forskningsinvesteringerne med et budskab om, at forskernes originale idéer holder universiteterne inde i videnkapløbet og bidrager til forskning af høj kvalitet som fundament for fremtidens politiske prioriteringer.

Offentlige, risikovillige investeringer i forskernes egne idéer er vigtig for en sund forskningsøkologi i bevægelse, fordi forskning af højeste kvalitet er eftertragtet i flowet mellem ny funding fra private og offentlige fonde i ind- og udland og mellem udbytterige samarbejder med offentlige og private virksomheder.

Universiteterne er i den sammenhæng en fast bastion i forskningens fødekæde, hvor de nye forskningsidéer kan udvikle sig til større satsninger. På Aarhus Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Københavns Universitet er forskningen inden for kvanteteknologi vokset til et internationalt epicenter oven på årtiers grundlagslagsskabende fri forskning i mange små forskellige tempi – det er blot ét eksempel ud af mange.

Samtidig bidrager forskernes frie idéer til danske universitetsforskere topplacering i den internationale konkurrence om viden, fordi konkurrencen om de offentlige forskningsmidler skærper talenter og idéer.

Sidst, men ikke mindst har ny forskning i verdensklasse stor betydning for forskningsbaseret uddannelse, som klæder kommende kandidater på med den nyeste viden, så de kan fungere som højtkvalificerede læger, ingeniører, jurister, kemikere, it-arkitekter osv. i samfundet.

Fra de forskningsintensive erhverv i Danmark, der absorberer ny viden og indgår samarbejde med offentlige forskere, lyder det også, at et højt forskningsfagligt niveau herhjemme er afgørende for at kunne ansætte kvalificerede kandidater fra ind- og udland.